Juraeksperter: Ministerium kunne have stoppet snyd med vælgererklæringer

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet er der ikke hjemmel til at sanktionere partier, som omgår regler om vælgererklæringer. Men ministeriets argumenter holder ikke vand, påpeger tidligere højesteretsdommer overfor Berlingske.

Der var rig mulighed for Økonomi- og Indenrigsministeriet til at skride ind overfor de partier, som formåede at omgå betænkningstiden på syv dage i det digitale system til vælgererklæringer. Sådan lyder kritikken nu fra en tidligere højesteretsdommer og en professor i offentlig forvaltning.

Det skriver Berlingske.

Økonomi- og Indenrigsministeriet var bekendt med, at partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen kom på stemmesedlerne til folketingsvalget efter at have indsamlet vælgererklæringer i strid med reglerne i vælgererklæringsbekendtgørelsen, og de to partier blev også irettesat over flere omgange.

Alligevel mener ministeriet ikke, at der var hjemmel til at give sanktioner til partierne, men den forklaring holder ikke vand, påpeger den tidligere højesteretsdommer Per Sørensen overfor Berlingske.

»Der er ikke tale om, at der skal være hjemmel til en sanktion. Der er tale om, at partierne skal følge fremgangsmåden, som den står i bekendtgørelsen. Ellers er vælgererklæringerne selvsagt ugyldige,« siger han til Berlingske.

Ifølge ham er ministeriets argumenter derfor uforståelige, og den vurdering bakkes op af Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

Sprang tænketid over

Udgangspunktet for det nuværende system til digitale vælgererklæringer er, at der skal gå syv dage, før en borger kan afgive en endelig vælgererklæring til et parti.

Systemet fungerer på den måde, at en potentiel vælger afgiver sin mail-adresse til et parti, der ønsker at blive opstillingsberettiget til et folketingsvalg. Partiet sender herefter borgerens mail-adresse videre til Økonomi- og Indenrigsministeriets backend, og efter syv dage vender systemet tilbage med et link til vælgeren. Linket fører vedkommende til den endelige afgivelse af vælgererklæringen, som foregår via NemID.

Ventetiden på de syv dage har partier imidlertid omgået ved at afgive mail-adresser, som partierne selv har ejerskab over, til ministeriets backend. Efter syv dage modtager partierne så links til afgivelse af den endelige vælgererklæring, og dem kan partierne give til potentielle vælgere med det samme.

Læs også: 88 partier opstillet i hullet valgsystem: »Rent wild west«

NemID i nyt system

Økonomi- og Indenrigsministeriet har tidligere erkendt overfor Version2, at systemdesignet burde have fanget problematikken, og ministeriet har præsenteret planer om at udskifte det nuværende system med en ny portal-løsning, som skal »udvikles og sættes i drift hurtigst muligt«.

»I bagklogskabens lys må det konstateres, at systemdesignet i højere grad burde have taget højde herfor, og det har vi nu taget konsekvensen af, idet der nu skal udvikles en ny portal til brug for indsamling af vælgererklæringer, hvor der ikke kan snydes med eftertænksomhedsperioden,« skrev ministeriets presseafdeling i et svar til Version2 tidligere i år.

Med den nye løsning skal borgeren udover mail-adresse bruge NemID - eller tilsvarende - ved første kontakt til partiet. Dermed vil en mail-adresse altså ikke længere være nok. Efter syv dage skal NemID så benyttes igen, før den endelige vælgererklæring bliver afgivet.

Læs også: Ministeriet om snyd med vælgererklæringer: Systemdesignet burde have fanget det

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Petersen

Et folketingsvalg er vælgernes domæne, og vælgerne bør selv bestemme hvordan det skal foregå. Så eftertænksomhedsperioden vil jeg gerne have sat til 0 dage. Det er helt klart en regel, der er bestemt af nogen der allerede er valgt ind.

Hvis jeg bliver truet til at afgive en vælgererklæring, håber jeg politiet for en gangs skyld tager vel imod anmeldelsen om trusler.

Anders Jelnes

I en eller anden form forekommer det mig, at der nok er en passus et eller andet sted i gældende ret, hvortil gerningsindholdet svarer til det hændte.... uden at jeg dog har undersøgt det nærmere. Her mener jeg ud over reglerne om vælgererklæringer.

Jeg mener man modtager en erklæring med en mail adresse, og derefter ændrer man mail adressen, uden at orientere afgiveren, eller har jeg misforstået fremgangsmåden?

... og det er vel egentlig heller ikke i tråd med databeskyttelsesreglerne, der så vidt huskes fordrer korrekt behandling af data...

Bare lidt tanker fra hoften... og som skrevet uden at have undersøgt nærmere :-)

Morten Brørup

Nu kunne det være godt hvis der var en advokat der kunne tage det op.

God ide. Sager af denne art har vi heldigvis en klageinstans for... Sådan, nu har jeg indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand.

For det handler jo ikke kun om partistøtte.

Mandatsammensætningen i Folketinget ville formodentlig også være anderledes, hvis det ikke havde været muligt at stemme på disse to partier. Og det er et langt større demokratisk problem, end nogle millioner kroner i partistøtte!

mvh
-Morten Brørup

Log ind eller Opret konto for at kommentere