Jura-forsker: Selve grundlaget for den danske logning er forkert

Den eneste overvågning, som EU-Domstolen tillader, er dækket af de almindelige bestemmelser om aflytning. Derfor er logningsbekendtgørelsen i strid med EU-retten, siger forskeren bag en artikel, som sagsøgerne tager med i retten i sag mod TDC.

Når Lene Wacher Lentz, tidligere anklager og nu ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet, fastslår, at selve grundlaget for den danske logningsbekendtgørelse er forkert, så er det ikke et ligegyldigt udsagn fra en tilfældig jurist.

Ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet, Lene Wacher Lentz Illustration: Privatfoto/Twitter

Lene Wacher Lentz har nemlig skrevet en artikel om konsekvenserne af den et år gamle Tele2-dom fra EU-Domstolen. Med den afgjorde dommerne, at den svenske logning, som minder om den danske, var ulovlig.

Artiklen er publiceret i tidsskriftet Juristen (den kan ikke læses online uden abonnement), og netop dette tidsskrifts artikler bliver ofte benyttet i retssager.

Rasmus Malver, som lige nu samler støtte til et sagsanlæg mod TDC med påstand om ulovlig masseovervågning, forventer derfor også at tage Lene Wacher Lentz' artikel med i retten.

Han ser den som et væsentligt bevis på, at den registrering af data om borgerne, som teleselskaberne foretager for at leve op til Logningsbekendtgørelsen, er i strid med reglerne.

Selve grundlaget for dansk logning er forkert

Det lader Lene Wacher Lentz heller ingen tvivl om.

»Hele grundlaget for Logningsbekendtgørelsen er ifølge EU-Domstolen forkert,« fastslår hun.

»Logningen gælder data om alle. Det må den ikke. Den skal begrænses i forhold til personer eller et geografisk område.«

Det kræver naturligvis en konkret mistanke hos politiet. Det betyder, at den eneste logning, som ifølge EU-Domstolen er i orden, i vidt omfang allerede er dækket af Retsplejeloven, pointerer Lene Wacher Lentz. Den giver adgang til at aflytte mistænkte danskere med en dommerkendelse.

Konklusionerne i hendes artikel ligger på linje med vurderinger fra bl.a. professor Søren Sandfeld Jakobsen, også fra juridisk Institut på Aalborg Universitet. Han vurderede, umiddelbart efter at EU-dommen kom i december 2016, at de danske regler skulle skrottes.

Læs også: Bombe under ti års dansk telelogning: Den er klart ulovlig og skal skrottes

Sådan er det foreløbig ikke gået. Mens de svenske teleselskaber med henvisning til dommen stoppede logningen, er de danske blevet ved med at efterleve Logningsbekendtgørelsen.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fastslog allerede på et samråd i marts, at de danske regler strider mod dommen, men hans ministerium har alligevel opretholdt bekendtgørelsen.

Læs også: Justitsminister beordrer teleselskaber til at fortsætte masseovervågning af danskerne

Derfor har Rasmus Malver med opbakning fra bl.a. Bitbureauet og internetaktivisten Peter Kofoed startet en indsamling for at hyre juridisk bistand til retssagen mod TDC.

Læs også: Nu bliver det første teleselskab slæbt i retten for masseovervågning af danskerne

Søren Pape nævnte selv på samrådet for ti måneder siden, at Højesteret tidligere har givet et års tid til at ændre dansk lovgivning, så den stemmer overens med EU-Domstolens kendelser. Det år er gået nu.

EU i vildrede

Hvordan retssagen mod TDC falder ud, tør Lene Wacher Lentz ikke spå om. For det første har hun ikke selv erfaring med den type sager, men koncentrerer sig i sin ph.d. om politiets muligheder for digital efterforskning.

For det andet, konstaterer hun, er EU i vildrede med sig selv. En stribe andre lande har bestemmelser, som svarer til de danske, uden at have ændret dem. EU-Kommissionen vedtog i 2006 et direktiv for at sikre ensartet logning i alle medlemsstater, men EU-Domstolen tilsidesatte direktivet som ugyldigt i 2014.

Alligevel valgte de fleste medlemslande at beholde deres logningsregler. Med Tele2-dommen har EU-domstolen forholdt sig til et konkret lands logningspligt og tilsidesat svensk logning som ulovlig.

Læs også: Leder: I et år har Justitsministeriet krævet ulovlig overvågning. Nu må det stoppe

Derfor sammenligner Lene Wacher Lentz Justitsministeriets mangel på vilje til at ophæve logningen med en skoleklasse, hvor der er ballade.

»Danmark har endnu ikke sikret, at dansk lov er i overensstemmelse med EU-retten, men gemmer sig lidt i flokken af andre medlemslande, der heller ikke har gjort, som man skal,« siger hun.

»Der er et pres fra medlemsstaterne for, at logning i et eller andet omfang bliver tilladt. Det er en balance mellem hensynet til borgernes private data og kriminalitetsbekæmpelse. Der vil være forbrydelser, som politiet ikke får opklaret uden logning. Lige nu vejer politiets behov tungest for Justitsministeriet.«

Lene Wacher Lentz understreger dog, at det næppe bliver tilstrækkeligt blot at rette den danske lovgivning til, uanset hvordan sagsanlægget mod TDC ender.

»Hvis vi bare skærer nogle hjørner af logningen, så får vi fortsat mange problemer med EU-Domstolen,« forudser hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
Mikael Ibsen

hvor meget man i Justitsministeriet egentlig interesser sig for jura contra øjeblikkelige politiske interesser, når disse opstår.

Se fx. den ualmindelig lemfældige fortolkning af Grundlovens paragraf 72 (den om boligens ukrænkelighed og brevhemmelighed), som åbenbart er blevet almen daglig praksis, og også grundlæggende vedrører denne sag.

Man kommer nok næppe uden om en langvarig retssag om helt konkrete forhold i den danske aflytningssag, hvis man skal gøre sig håb om væsentlige ændringer i omfang og administration - og proportionalitet.

Mogens Ritsholm

Der gemmer sig en række problemstillinger, når EU-dommen nærstuderes.

Det er ikke så enkelt, at man bare kan sige, at al logning er bortdømt, og at dem der ikke indser det, forhaler ændringer.

Læs f. eks. den svenske redegørelse til regeringen

http://www.regeringen.se/4a8d12/contentassets/b635202b96fc4e4490886e0ef8...

Jeg savner akademiske hestekræfter i behandlingen af logning i Danmark - på begge sider af bordet.

Måske skyldes det, at vi ikke som svenskerne varetager sagen i et udvalg, hvor synspunkter kan efterprøves af andre.

Justitsministeren burde nedsætte en kommission, der skal foreslå ændringer af danske logningsregler -bl. a. i lyset af EU-dommen.

Så kan vi måske slippe for, at enkeltpersoner "kloger" sig uden at have forstået helt centrale dele af problemstillingen.

Claus Juul

Justitsministeren burde nedsætte en kommission, der skal foreslå ændringer af danske logningsregler -bl. a. i lyset af EU-dommen.

Det er desværre for let at sammensætte en kommission der har samme holdninger som dem som sammensætter kommissionen.

Der er nok desværre kun en måde at afklare dette spørgsmål på, og det er ved at spørge EU og EU-retten (selv de er måske ikke enige).

René Nielsen

Der er en grund til politiet i praksis aldrig bruger logning til opklaring af sager og i øvrigt har svært ved konkret at henvise til sager, hvor logning har været anvendt.

Jeg påstår at logning til opklaring af enkeltsager er uanvendelig fordi det er i kriminalretten talrige gange blevet påvist at f.eks. mobiltelefonmaster, ikke kan tages til udtryk for hvor en mistænkt befandt sig på det pågældende tidspunkt. Det er på ingen måde usædvanlig at en mobiltelefonmast er mere end 20+ kilometer fra det sted som vidner og videokameraer knytter en mistænkt til, på et givet tidspunkt.

Det har ikke noget at gøre med, at telefonnettet ikke virker. Telefonnettet er blot ikke lavet til minutiøs overvågning, men til betjening af mobile enheder, hvor lokale kapacitetsproblemer gør at mobiltelefonmasterne fordeler og prioriterer samtaler og på samme tid sender datatrafik stadig længere væk, indtil der er ledig kapacitet på mobiltelefonmasterne.

Der hvor logning kan bruges, er til overvågning af store grupper endnu-ikke mistænkte i ”en predictive policing” løsning, hvor man ønsker at knytte mange data sammen. Såsom profilbilleder fra Facebook, positioner fra mobilmaster, ANPG, datamining fra Internet, metadataanalyse af mobilsamtaler osv.

Det kunne f.eks. være at der er et skyderi på Nørrebro i København og man ønsker at sammenkoble skyderiet med kendte bandemedlemmers positioner, således at politiet i real-time såvel som bagud i tiden (a la en form for tidsmaskine) kan se at nu samles bandemedlemmer til en hævnaktion på Blågårdsplads eller lignende.

På den måde kan politiet stride forgribende ind udover, at man allerede kender gruppens størrelse og personernes identitet og på den måde bedre kan estimere situationens alvor.

Det er sikkert et praktisk værktøj for politiet, men det er ikke lovligt og det er det som er Justitsministeriets dilemma. Det er utvivlsomt en overtrædelse af EU-retten ret til privatliv, såvel som Grundlovens ret til privatliv.

Justitsministeriet ønsker gå meget længere end blot logning og ønsker at lave dataanalyse af data som kan hjælpe politiet i form for en Google søgning hvor politifolk kan slå op og hurtigt finde oplysninger om f.eks. kendte medsammensvorne med vellignende profilfotos fra Facebook. Og helst via en politi app som tager et billede og via ansigtsgenkendelse fremfinder mistænkte såvel som ikke-mistænkte.

Jeg er ikke tvivl om hvad Justitsministeriet ønsker og jeg er heller ikke i tvivl om, at Justitsministeriet godt ved, at det ikke er lovligt at indsamle de data om ikke-mistænkte. Og det er det som er på spil for Justitsministeriet – overvågningen af hr og fru Jensen.

Hvorfor kan Justitsministeriet ikke nøjes med at overvåge de mistænkte? Og hvad er det, som får Justitsministeriet til at tro at kriminelle forsat vil hjælpe politiet ved at forsætte med at bruge mobiltelefoner og havde vellignende profilfotos på Facebook?

Mogens Ritsholm

Der er en grund til politiet i praksis aldrig bruger logning til opklaring af sager og i øvrigt har svært ved konkret at henvise til sager, hvor logning har været anvendt.

Det var sessionslogning, som man ikke rigtig kunne påvise væsentlig anvendelse for. Sessionslogning var også helt gak i låget.

Men andre former for logning er ikke unyttige for politiet. Der udgives årligt en statistik over politiets brug af teleoplysning - dog ikke PET.

Under danske logningsregler logges f.eks. opkald til en telefon. Man har derfor hurtigt et spor ved bombetrusler eller personer og ofre, der er forsvundet eller ligefrem myrdet.

Denne logning må formentlig opgives efter EU-dommen.

Logning af IP-adresser er meget anvendt, når et spor er fundet på nettet eller i andre mistænktes udstyr. Det kan formentlig bevares, da EU-dommen ikke berører logning af abonnentdata, men kun trafikdata og lokaliseringsdata, der alene berøres i det direktiv, som domstolen vurderer.

Begreber som kommunikationsdata (fra logningsdirektivet), trafikdata, lokaliseringsdata osv er begreber man skal have helt på plads, når sagen skal vurderes.

Det har de fleste, der udtaler sig som eksperter i DK, tydeligvis ikke.

Derfor kan vi kun rejse os fra sumpen i fællesskab, og som sagt mener jeg, at en kommission er en nødvendighed.

I Justitsministeriet er der ikke et fast fagligt grundlag på logningsområdet. De vil bare sætte en eller anden medarbejder til at lave en redegørelse, der ikke vil komme i nærheden af holdbare konklusioner, fordi sagen ikke er fuldt forstået.

Det hele drejer sig dybest set om proportionalitet, og det er ikke nemt.

For det er ikke enten /eller, som mange tror.

Benjamin Bach

Det kunne f.eks. være at der er et skyderi på Nørrebro i København og man ønsker at sammenkoble skyderiet med kendte bandemedlemmers positioner, således at politiet i real-time såvel som bagud i tiden (a la en form for tidsmaskine) kan se at nu samles bandemedlemmer til en hævnaktion på Blågårdsplads eller lignende.

Så lader de nok deres mobiltelefoner ligge derhjemme.

Det har uden tvivl været dyrt for borgerne at have helikoptere og fly i luften i alle disse måneder. Både skattepenge og larm (søvn). I Rasmus Malvers glimrende indlæg på Aflyttet 3. december forklares det, at der er tale om åbenlys foto+videoovervågning.. Og at den var ulovlig. Det udelukkes dog ikke, at der er også er tale om overvågning af mobiltelefoner.. tvært i mod må man forvente, at det bare ikke nævnes med vilje, da svaret fra Justitsministeriet siger "bl.a." -- så hvad er det andet?

Det bliver interessant, om Politiet overhovedet har haft glæde af overvågningen. Ift. dømte bandemedlemmer og forhindrede skyderier, virker det stærkt tvivlsomt..

Jesper Lund

Der gemmer sig en række problemstillinger, når EU-dommen nærstuderes.

Det er ikke så enkelt, at man bare kan sige, at al logning er bortdømt, og at dem der ikke indser det, forhaler ændringer.

Læs f. eks. den svenske redegørelse til regeringen

http://www.regeringen.se/4a8d12/contentassets/b635202b96fc4e4490886e0ef8...

Jeg savner akademiske hestekræfter i behandlingen af logning i Danmark - på begge sider af bordet.

At kalde den svenske betænkning en uafhængig akademisk redegørelse om logning er lige at stramme dem. Det er et udvalg nedsat af regeringen med henblik på at logge så meget som overhovedet muligt.

Det er også meget kritisabelt at dette arbejde foregår bag lukkede døre (i Sverige, EU og Danmark), og at vi ikke ser noget som helst før vi får smidt en 400-siders rapport i hovedet som en "done deal" ala den svenske betænkning.

Den svenske betænkning lægger sig meget tæt op af det arbejde, som er foregået bag lukkede døre i en databeskyttelsesarbejdsgruppe (DAPIX) under Rådet.

Her har man, med input fra især Europol og EUs anti-terrorkoordinator, ligesom svenskerne udviklet den besynderlige teori, at man godt kan kræve logning af hele befolkningen, hvis der blot sker en marginal begræsning i de datakategorier, som logges. Svenskerne mener fx at det er tilstrækkeligt at udelade fastnettelefoner og SMS-beskeder der sendes i datakanalen.

Hvis man nærlæser de lækkede planer/idéer fra EU vil det dog ende med en udvidelse af omfanget af de datamængder som logges (det gælder også i Sverige). Der nævnes sågar logning af indhold af kommunikationen i visse EU-dokumenter!

Læs mere i Information (her og her, paywall) samt denne EDRi-gram artikel, som jeg har skrevet.

Mogens Ritsholm

et er også meget kritisabelt at dette arbejde foregår bag lukkede døre (i Sverige, EU og Danmark), og at vi ikke ser noget som helst før vi får smidt en 400-siders rapport i hovedet som en "done deal" ala den svenske betænkning.

Sådan er den svenske lovgivningsproces. Først nedsættes et udvalg med bred repræsentation under ledelse af en såkaldt "utredare". De fremlægger en SOU, der herefter er genstand for offentlig diskussion og politisk behandling. Endelig sendes det til en juridisk vurdering inden regeringen tager stilling til, om lovforslag skal fremsættes.

Denne sag er behandlet helt som andre lovforberedende sager i Sverige. Alle kan ikke have pennen nede i redegørelsen, og "utredaren" har efter svensk tradition et ansvar for ikke at overse dele af problemstillingen.

Din kritik af dette forløb er ikke berettiget.

Og personligt ville jeg foretrække et lignende forløb i Danmark ved lovforberedende arbejde.

Det er langt mere demokratisk og enhver bør kunne se, at Danmark næppe kan præstere en redegørelse af samme kvalitet som den svenske alene via justitsministeriets embedsmænd..

Mogens Ritsholm

nb.

Du har måske overset, at den svenske redegørelse indeholder 40 sider med særudtalelser fra udvalgets medlemmer.

Hele ideen med en SOU er, at det skal kortlægge problemstillingen og fremlægge forslag til løsning - ofte flere.

Det er netop ikke en politisk stillingtagen.

Jeg er selv i sin tid blevet interviewet af svenske "utredare". Og jeg var dybt imponeret over deres metodik og åbenhed over for problemstillingen. Men i Sverige er utredare også en profession i statsapparatet, selv om utredare også kan være valgt blandt politikere støttet af et sekretariat fra utredardepartemente ( i sin tid en del af indenrigsministeriet).

Ditlev Petersen
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder