Når Lene Wacher Lentz, tidligere anklager og nu ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet, fastslår, at selve grundlaget for den danske logningsbekendtgørelse er forkert, så er det ikke et ligegyldigt udsagn fra en tilfældig jurist.
Lene Wacher Lentz har nemlig skrevet en artikel om konsekvenserne af den et år gamle Tele2-dom fra EU-Domstolen. Med den afgjorde dommerne, at den svenske logning, som minder om den danske, var ulovlig.
Artiklen er publiceret i tidsskriftet Juristen (den kan ikke læses online uden abonnement), og netop dette tidsskrifts artikler bliver ofte benyttet i retssager.
Rasmus Malver, som lige nu samler støtte til et sagsanlæg mod TDC med påstand om ulovlig masseovervågning, forventer derfor også at tage Lene Wacher Lentz' artikel med i retten.
Han ser den som et væsentligt bevis på, at den registrering af data om borgerne, som teleselskaberne foretager for at leve op til Logningsbekendtgørelsen, er i strid med reglerne.
Selve grundlaget for dansk logning er forkert
Det lader Lene Wacher Lentz heller ingen tvivl om.
»Hele grundlaget for Logningsbekendtgørelsen er ifølge EU-Domstolen forkert,« fastslår hun.
»Logningen gælder data om alle. Det må den ikke. Den skal begrænses i forhold til personer eller et geografisk område.«
Det kræver naturligvis en konkret mistanke hos politiet. Det betyder, at den eneste logning, som ifølge EU-Domstolen er i orden, i vidt omfang allerede er dækket af Retsplejeloven, pointerer Lene Wacher Lentz. Den giver adgang til at aflytte mistænkte danskere med en dommerkendelse.
Konklusionerne i hendes artikel ligger på linje med vurderinger fra bl.a. professor Søren Sandfeld Jakobsen, også fra juridisk Institut på Aalborg Universitet. Han vurderede, umiddelbart efter at EU-dommen kom i december 2016, at de danske regler skulle skrottes.
Sådan er det foreløbig ikke gået. Mens de svenske teleselskaber med henvisning til dommen stoppede logningen, er de danske blevet ved med at efterleve Logningsbekendtgørelsen.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fastslog allerede på et samråd i marts, at de danske regler strider mod dommen, men hans ministerium har alligevel opretholdt bekendtgørelsen.
Derfor har Rasmus Malver med opbakning fra bl.a. Bitbureauet og internetaktivisten Peter Kofoed startet en indsamling for at hyre juridisk bistand til retssagen mod TDC.
Søren Pape nævnte selv på samrådet for ti måneder siden, at Højesteret tidligere har givet et års tid til at ændre dansk lovgivning, så den stemmer overens med EU-Domstolens kendelser. Det år er gået nu.
EU i vildrede
Hvordan retssagen mod TDC falder ud, tør Lene Wacher Lentz ikke spå om. For det første har hun ikke selv erfaring med den type sager, men koncentrerer sig i sin ph.d. om politiets muligheder for digital efterforskning.
For det andet, konstaterer hun, er EU i vildrede med sig selv. En stribe andre lande har bestemmelser, som svarer til de danske, uden at have ændret dem. EU-Kommissionen vedtog i 2006 et direktiv for at sikre ensartet logning i alle medlemsstater, men EU-Domstolen tilsidesatte direktivet som ugyldigt i 2014.
Alligevel valgte de fleste medlemslande at beholde deres logningsregler. Med Tele2-dommen har EU-domstolen forholdt sig til et konkret lands logningspligt og tilsidesat svensk logning som ulovlig.
Derfor sammenligner Lene Wacher Lentz Justitsministeriets mangel på vilje til at ophæve logningen med en skoleklasse, hvor der er ballade.
»Danmark har endnu ikke sikret, at dansk lov er i overensstemmelse med EU-retten, men gemmer sig lidt i flokken af andre medlemslande, der heller ikke har gjort, som man skal,« siger hun.
»Der er et pres fra medlemsstaterne for, at logning i et eller andet omfang bliver tilladt. Det er en balance mellem hensynet til borgernes private data og kriminalitetsbekæmpelse. Der vil være forbrydelser, som politiet ikke får opklaret uden logning. Lige nu vejer politiets behov tungest for Justitsministeriet.«
Lene Wacher Lentz understreger dog, at det næppe bliver tilstrækkeligt blot at rette den danske lovgivning til, uanset hvordan sagsanlægget mod TDC ender.
»Hvis vi bare skærer nogle hjørner af logningen, så får vi fortsat mange problemer med EU-Domstolen,« forudser hun.
