Jubel over statslig databonanza: Gennembrud med gratis tilgang til CVR- og matrikelnumre

8. oktober 2012 kl. 14:493
Det er et gennembrud for det åbne og frie Danmark, at grunddata som CVR- og matrikelnumre nu blive gratis og åbne for alle. Det mener foreningen Åbenhedstinget, der kalder ny aftale om grunddata for en gave.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et gennembrud, der vil være til gavn for både, private og offentlige organer samt en vigtig del af kampen for et mere åbent og frit Danmark. Sådan omtaler formand for Åbenhedstinget Nils Mulvad den nye grunddataaftale mellem regeringen og KL. Den sikrer blandt andet fri adgang til CVR-data, selskabsdata og Kort,- og Matrikelstyrelsens materiale.

»Det er en fantastisk dag for alle, der ønsker en mere åben og tilgængelig tilgang til statens vigtige grunddata. Ved at gøre dem gratis og frie fjerner man den betalingsmur, som tidligere har afskåret rigtig mange virksomheder og private i at få adgang,« siger Nils Mulvad til Version2.

Åbenhedstinget er et netværk af journalister og embedsmænd, som diskuterer og deler erfaringer om åbenhed i den offentlige forvaltning, domstole og Folketinget.

Afgørende for udviklingen

At der nu bliver åbnet op for de offentlige datahaner er også afgørende for både den teknologiske udvikling og innovationen i Danmark, mener Nils Mulvad. Tidligere har det været teknisk besværligt, meget tidskrævende og ikke mindst en økonomisk udfordring at samle CVR-numre i ordentlige datasæt. Det får i dag mange mindre virksomheder og medier til at kaste håndklædet i ringen. Men det kan den nye aftale forhåbentlig ændre på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Som virksomhed eller medie er du i dag nødt til at indgå i meget langstrakte forhandlinger om, hvor meget man kan trække ud grunddataerne, hvordan det skal gøre og hvad, det skal koste. Med andre ord har det været ekstremt besværligt og dyrt. Som aftalen ser ud nu, vil langt flere kunne tilgå de her data nemt, hurtigt og billigt,« fortæller Nils Mulvad til Version2.

Han giver et konkret eksempel: Hvis man i dag skal bruge dagligt opdaterede CVR-data, som man sætter en robot til at trække ud af grunddataene, kan man som virksomhed eller medie godt regne med at skulle betale i omegnen af 60.000 kroner om året. Og det dræber villigheden til at gå videre i søgen efter vigtig information, fortæller Nils Mulvad.

»I princippet laver man selvfølgelig en forretningsplan, hvor man i dag desværre oftest ser, at datajægerne allerede indstiller jagten på idéplan. Og det er jo et kæmpeproblem i forhold til at få data frem i lyset med det ene eller andet formål,« siger han til Version2.

Skal ses i praksis

Selvom dagens aftale mellem regeringen og KL med Nils Mulvads ord er en ren gave, afventer han dog stadig situationen og brugen af det nye system, indtil det fungerer i praksis. Der kan nemlig stadig nå at blive lagt forhindringer ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg er ret sikker på, at det her virkelig vil betyde en omvæltning for den frie adgang til data i Danmark. Men der kan jo nå at komme en embedsmand eller to i vejen for en total åben datavej, selvom det nu skulle overraske mig i det her tilfælde,« siger Nils Mulvad til Version2.

Det nye system til grunddata bliver inden længe sat i udbud med henblik på at finde den rette hostingleverandør. Fra starten af 2014 vil systemet give fri og gratis adgang til CVR,- og CVP-numre, hvoraf CPR-numre, der er underlagt krav om fortrolighed, naturligvis ikke vej finde vej til datafordeleren.

Du finder et link til Åbenhedstingets omtale af aftalen her.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
8. oktober 2012 kl. 15:49

Måske er jeg fanget i sidste årti men jeg mangler en klar definition på ordet databonanza :-)