Jubelforventning: Elektronikregler i fly lempes

Fremover kan du med stor sandsynlighed have din Kindle og iPad tændt under hele flyveturen. Dine gadgets skal bare være i flytilstand under hele flyvningen.

Den amerikanske flyadministration FAA forventes at lempe reglerne for elektronik i luften. Det skriver Wall Street Journal.

Det betyder, at man fremover sandsynligvis vil slippe for at skulle slukke tablets, smartphones og andre dimser, når flyet skal lande og lette.

Man kan endda lade sin telefon være tændt, så længe den er på flytilstand - også kaldet flight mode.

De nye regler er ikke på plads endnu, men FAA har udarbejdet en rapport der konkluderer, at de regler, der eksisterer i dag, trænger til en overhaling. Det er i øvrigt stort set de samme regler, der har eksisteret siden 60’erne.

Selvom FAA er amerikansk, vil administrationens beslutning sandsynligvis forplante sig til flyselskaber i hele verden, og vil således også påvirke flypassagerer i Danmark.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Eiriksson

Man kan endda lade sin telefon være tændt, så længe den er på flytilstand

...og hvor mange vil huske/ville/kunne finde ud af det??

Cue teenager: "Hej mor! Ja fin flyvetur, vi lander lige om li..........."

Hvis der er nogen-som-helst tvivl om flysikkerheden når der er tændte radiosendere om bord - og det er der åbenbart jf. kravet om flight-mode - så forbyd dem. End of file. Det være muligt for mennesker at holde fingrene fra elektronik i nogle timer.

  • 1
  • 0
Klavs Klavsen

Jeg har lige fløjet med Norwegian i sidste uge - og de sagde INTET om at mobilen skulle slukkes og kabinen virker ihvertfald ikke som et faraday cage - da jeg mobilmaster fra andre lande, både på vej op og ned :)

Derudover har de også fri wifi i flyet nu jo :)

  • 0
  • 0
Per Gøtterup

Det må være muligt for mennesker at holde fingrene fra elektronik i nogle timer.

Selvfølgelig er det muligt, men er det nødvendigt?

Det er faktisk blevet testet rigtig mange gange og selv aktive mobiltelefoner (opkald igang) har ikke kunnet give målbare forstyrrelser af avionics. Jeg har faktisk ved mindst to lejligheder glemt at slukke mobiltelefonen under flyvningen, og ved stort set dem alle at have benyttet et DSLR kamera til at tage billeder, især under landing.

  • 1
  • 0
Daniel Udsen

Jeg har lige fløjet med Norwegian i sidste uge - og de sagde INTET om at mobilen skulle slukkes og kabinen virker ihvertfald ikke som et faraday cage - da jeg mobilmaster fra andre lande, både på vej op og ned :)

Jeg har haft samme opfattelse med ryan med deres nyere fly, gætter på at nogle nye fly har i deres godkendelse at radio signaler ikke påvirker fly-by-wire systemer mens ældre fly aldrig har været tested for om det er tilfældet.

Der har svjv aldrig været klare beviser for at mobiltelefoni påvirkede fly-by-wire.

Det er det samme med hospitaler for 10år siden var de totalt mobilfri zoner idag er det kun nogle få dele af intensiv afdeling der er mobilfri.

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Der er folk i mobilbranchen, som holder fast i, at det i lige så høj grad handler om kapaciteten i mobilnettet på landjorden.

Mobilnettet er bygget til at have begrænset rækkevidde, som kommer helt af sig selv, når mobiltelefonerne bevæger sig rundt på landjorden. Men en mobiltelefon i et fly kan have fri sigtelinje til flere mobilmaster, så det første problem, netværket skal løse, er, at det skal finde ud af, hvilken mast inden for rækkevidde telefonen skal bruge.

Den opgave bliver ikke lettere af, at flyene kan bevæge sig med 10 kilometer pr. minut.

Når der så sidder 150 passagerer med hver deres mobiltelefon i et fly, så får netværket virkelig travlt. Især i byområder, hvor der er mange master, og også ofte mange fly.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere