JP2 kommer også til mac-brugere

14. november 2007 kl. 09:1411
Jyllands-Postens nye digitale avis har skabt debat, fordi det kun er muligt at bruge den på Microsofts platform. JP-direktør lover, at også mac-brugere snart får mulighed for at benytte JP2.
Artiklen er ældre end 30 dage

JP2, den nye digitale avis på nettet, er et projekt udviklet af Microsoft og Jyllands-Posten i fællesskab. Som det ser ud i dag, er kravene for at benytte den - indtil videre gratis - digitale avis, at du sidder på en Microsoft-platform: Windows XP service pack 2 eller nyere. Dertil kommer, at du også skal bruge Microsofts browser Internet Explorer 6.0 eller nyere.

Disse systemkrav afskærer mac- og Linux-brugere fra at benytte avisen og ikke mindst Windows-brugere, der benytter sig af andre browsere.

»Det er fordi, det er udviklet sammen med Microsoft, men der kommer en mac-løsning indenfor de næste måneder forhåbentlig. Det er et spændende projekt, vi gerne vil have skudt igang, så i vores version 1.0 er konsekvensen, at mac-brugere ikke har mulighed for at bruge det,« siger Jens Nicolaisen, direktør for JP Medier.

Han lover, at det i fremtiden vil blive muligt for både mac-brugere og fans af browseren Firefox at benytte JP2. Men muligheden for anvendelighed på flere platforme er i første gang sat til side for at få projektet igang. Og da det er udviklet af Microsoft betyder det i første omgang, at man har fokuseret på Windows-brugere og at få det til at være et JP-produkt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis vi skulle have lavet en version 1.0 uden Microsoft, så vi kunne få Mac-brugere med fra starten, så ville det have været umuligt for os at finansiere. Der er en mac-version på vej, det ved jeg, de arbejder på hos Microsoft,« fastslår Jens Nicolaisen.

Hvorvidt Linux-brugere får mulighed for at benytte sig af JP2, kan Jens Nicolaisen ikke sige noget om.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
16. november 2007 kl. 22:59

Det ville være rat, at vide hvilken fantastisk teknik de bruger, som åbenbart kun virker på Microsoft systemer.

Det kunne lyde som om, at det var en del af Microsofts udrulning af Silverlight, og hvis det er, ville det da være flinkt af dem, at lade os se fejlen direkte i øjnene, og se om vi kan omgå den med den ganske udmærkede Moonlight implementation, i steddet for bare at sende os videre til en kalorietom undskyldsside.

11
15. november 2007 kl. 13:41

Citat fra jp2.dk: "...virker indtil videre kun på computere med Windows XP eller Windows Vista. Det er disse styresystemer, som er de mest udbredte."

Hvad bliver det næste? Med samme argumentation, kan JP begynde at udgive avisen på kinesisk og spansk, som er de mest talte sprog i verden.

10
14. november 2007 kl. 15:12

Wuopiii - så virker det både med Windows og MacOS - så mangler vi bare et par hundrede platforme, den er næsten i hus.

9
14. november 2007 kl. 15:09

Nej, IE er ikke nødvendig for det her er ikke en web tjeneste. Lige som Windows Live, deres nye angreb på google, ikke er en web applikation.

IE er i de ovennævnte eksempler reduceret til en banal ramme uden om almindelige binære applikationer.

Jeg siger ikke at det forholder sig anderledes når man taler om Flash, men Adobe har dog i det mindste valgt at understøtte så mange platformer (OS/browsere) som muligt.

Til slut vil jeg gerne tilføje at man ikke engang behøver flash for at lave en e-avis med professionelt layout og responsivt interface. De kunne fx have undersøgt hvordan deres nærmeste naboer Midtjyllands avis gør:http://eavis.mja.dk/cbr/Site/index.php

P.S. Man skal registrere sig (gratis) for at få lov til at bladre i avisen, først når man vil læse artiklerne koster det.

Mvh Jakob

8
14. november 2007 kl. 14:39

Jeg forstår ikke at IE skulle være nødvendigt, ha r netop installeret læseren, det er et WPF program installeret via OneClick deployment..

6
14. november 2007 kl. 12:55

Lige en tanke: hvis man alligevel skal downloade og installere en applikation, for at komme på JP2, præcis hvad er så fidusen i, at det overhovedet kører sammen med en webbrowser?

Hvis man alligevel skal downloade og installere, kunne man jo ligeså godt have bygget hele systemet som en selvstændig applikation, helt fri af browser afhængighed.

Bortset fra det - der er ikke nogen der får mig til, at downloade og installere noget som helst, bare for at komme på én hjemmeside. Det er da det skøreste jeg længe har hørt...

5
14. november 2007 kl. 11:18

Flash er brugbart til ret få ting:

  1. Reklamer
  2. Små spil
  3. Film

At sige at det er et abstraktionslag er lige vel storladent, Flash er vel nærmest den animerede gifs efterfølger.

Hvis bare w3c kunne blive færdige med tagget til html, så kunne film blive en rigtig del af websiderne og jeg kunne slette flash helt fra mine maskiner.

Helt fjollet er det når butikker (genbyg.dk før i tiden) bruger Flash til navigation så Google (og blinde) ikke kan navigere siderne, JP2 er tåbeligt på samme måde, bare værre.

Se den gamle ubrugelige genbyg her:http://web.archive.org/web/20060526123714/http://www.genbyg.dk/Mon ikke deres salg er blevet fremmet af at få en ordentlig menu?

Hvordan forventer JP2 at få læsere når man hverkan kan linke til en artikel eller finde artiklerne med Google?

4
14. november 2007 kl. 11:07

Hej!

Måske er der kun fem i verden der bruger ”det nye” system, fordi det er så ringe og afviser kunderne? Jeg vil mene, at det er en dårlig platform at poste midler i, hvis kunderne ikke kan tilgå det...

Det er en om'mer JP! Nicholas Colding

3
14. november 2007 kl. 10:12

Hvorfor laver JP det ikke bare i Visual Basic ?

det ville være nemmere og nok give et bedre resultat en IE...

2
14. november 2007 kl. 10:05

.Net kunne ha været fint nok at basere det på, hvis det kun var backend, men at benytte et platforms-api som kun er undviklet til en bestemt platform giver ikke ret stor fleksibilitet.

Dog er der stor succes med at anvende flash som abstrationslag, da de fleste Linux og Mac systemer har mulighed for at installere dette som plugin, direkte på deres egen platform.

Og nej.. vi skriver jo ikke 1997 mere.. tiderne skifter og at Microsoft af helt specielle grunde ikke vil følge en tendens som har vist sig nyttig og brugbar er jo een sag, men at JP så tilkøber MS's dårlige vaner, og derefter spiller bolden videre hvergang folk kommentere det, det er lidt en falliterklæring.

Det virker snart som om at metoderne er vigtigere end resultaterne :(

1
14. november 2007 kl. 09:28

... de vil have deres dårlige undskyldninger tilbage.

Ligegyldigt om JP2 bliver OSX og Linux kompatibelt er det stadig en skrækkeligt dårlig ide at lave en net avis baseret på .net eller noget som helst andet end ren html.

Ligesom andre rene flash-sites vil JP2 være en usability katastrofe og kun meget lidt anvendelig i praksis.