John Gøtze til it-arkitekter: Kom nu væk fra ERP-sumpen
Traditionelt set har enterprisearkitekter været solidt forankret i it-afdelingen, hvor de har bygget enterprise-it-arkitektur. Mange enterprisearkitekter har arbejdet som SAP- eller ERP-eksperter, men nu skal de se at tage deres nye mandat som mere end it-specialister til sig.
Ofte er det et spørgsmål om magt og politik, om der egentlig bliver lyttet til arkitektens analyse. Derfor sker de fleste fatale fejl i it-projekterne også i forhold til organisatoriske forandringsledelsesfejl.
Sådan lyder opfordringen fra John Gøtze, der er er adjunkt på IT-Universitetet med over 15 års erfaring med enterprisearkitektur set fra et forsknings- såvel som professionelt perspektiv.
»Enterprisearkitekterne skal væk fra ERP-sumpen og ind der, hvor forretningen reelt forandrer sig. De er blevet en vigtig del af den digitale business og skal svare på spørgsmål om, hvordan virksomheden bliver en digital forretning, og hvilken it-understøttelse der skal til, når man laver den ene eller den anden forretningsstrategi. De driftige enterprisearkitekter har dermed endelig fået det mandat, som de altid har efterspurgt, som bindeleddet mellem it-fundamentet og forretningen,« siger John Gøtze i en artikel på ITU.dk.
Det særegne ved enterprisearkitekter er netop deres evne til at forstå digitaliseringens mangefacetterede kompleksitet i et enterprise-wide perspektiv og ikke mindst til at omsætte denne forståelse til brugbare roadmaps for den digitale transformation. Men det kræver en velvilje fra ledelsen at få denne forståelse i spil.
»Vi bliver nødt til at arbejde på en måde, hvor it integreres endnu mere i kerneforretningen. Men det hele afhænger af, hvordan enterprisearkitekterne og ledelsen tager de nye roller til sig.«
Udviklingen mellem ledelse og it-arkitektur går begge veje. Version2 har for nylig fortalt, at Erhvervsstyrelsens direktør, Betina Hagerup, som topchef sidder for enden af styrelsens arkitekturudvalg. Det betyder, at hun har det afgørende ord, når man beslutter, om nye løsninger passer ind i organisationens it-arkitektur.
»Jeg kan ikke have styr på vores grundlæggende arkitektur, hvis jeg ikke sidder som formand,« sagde hun.
IT-direktører skal tættere på topledelsen
Med digital transformation får enterprisearkitekterne ifølge John Gøtze nemlig nye roller som forretningens arkitekter. Dermed rykker de tættere på direktøren, og det stiller spørgsmålstegn ved de klassiske roller i virksomheden.
Virksomhedens it-direktør (CIO) bliver f.eks. innovationsagent, der forvandler virksomheden til en digital virksomhed, mens andre direktører måske vil mene, at ”det digitale” er deres område, og at man som CIO blot skal holde it kørende.
»Men sådan kan man ikke længere skelne. Faktisk ser vi oftere og oftere, at det ikke længere er it-afdelingen, der bruger pengene på ”it”. Markedsafdelingens ”digital media” investeringer og mange andre operationelle udgifter til ”it” kører f.eks. helt udenom it-afdelingen. Men digitaliseringsgraden anses ofte som forretningsstrategisk nøgleparameter, så CIO’en får samtidig en nøgleposition i virksomhedens strategiske ledelse. Derfor tror jeg også, at vi i fremtiden vil se flere CIO's sætte sig i topchefens stol,« siger John Gøtze.
Et eksempel er ifølge ham Lars Fruergaard fra Novo Nordisk, der gennem en årrække var CIO og nu tager over som CEO. Et andet eksempel er Kristian Hjort-Madsen, kendt som blogger på Version2. Han blev efter sin ph.d. i enterprisearkitektur fra IT-Universitetet chefarkitekt i Finansministeriet for siden at blive CIO. I dag arbejder han som IT-direktør i PFA.
Fordelen er, at når forandringsprocesser, der traditionelt er blevet set som ledelsesopgaver, omhandler digitale initiativer, som forårsager ændringer langt ind i de centrale økosystemer, er det i høj grad enterprisearkitekterne, der kan se konsekvenserne.
»Det er helt afgørende i en digital forandringsproces at forstå kompleksiteten: hvor mange og hvilke områder i organisationen vil forandringen ramme. Enterprisearkitektens fornemmeste evne er netop at forstå kompleksitet. Han ser som det første konsekvenserne og alle facetterne af en forandring, når f.eks. et nyt it-system lander på hans skrivebord,« fortæller John Gøtze.
Et eksempel på en digital transformation er Sundhedsplatformen, hvor enterprisearkitekterne på projektet med det samme forudså en række af de konsekvenser, som systemet ville få, herunder mere computerarbejde til lægerne og mindre arbejde til lægesekretærerne.
Også i forhold til PolSag (Politiets sagssystem) frarådede enterprisearkitekterne allerede fra starten at tilpasse det eksisterende standardsystem, hvilket man ikke lyttede til, og som i sidste ende var en af årsagerne til, at projektet ikke lykkedes.
»Enterprisearkitektur er sense-making, og enterprisearkitekterne råber op om konsekvenser for tidsplaner, kompetencer og ressourcer, men ofte er det et spørgsmål om magt og politik, om der egentlig bliver lyttet til arkitektens analyse. Derfor sker de fleste fatale fejl i it-projekterne også i forhold til organisatoriske forandringsledelsesfejl. En vigtig afsluttende pointe må derfor være at lytte til enterprisearkitekterne, når nye initiativer skaber store forandringer på flere centrale niveauer i en organisation.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
