J.J Abrams: Meddelelse om Portal-film ret snart

En film over spilklassikeren Portal skulle være på vej.

Manuskriptforfatter på tv-serien Lost, samt Star Wars- og Star Trek-instruktør J.J Abrams fortæller til IGN, at en melding om en Portal-film kan være på trapperne.

Som det vil være en nogen bekendt, så er Portal 1 og 2 computerspil fra firmaet Valve, der også står bag den klassiske Half-Life-serie.

Konceptet i Portal er enkelt, men underholdende. Spilleren skal slippe ud af forskellige puzzles med en såkaldt Portal-gun. Den kan bruges til at danne to portaler med. Når spilleren bevæger sig ind i den ene portal, kommer han eller hun ud af den anden portal.

»Vi har et møde i den kommende uge med Valve, vi er meget aktive. Jeg håber, at der kommer en Portal-meddelelse ret snart,« siger Abrams til IGN, der har mødt ham til et arrangement i forbindelse med HBO-serien Westworld, som Abrams er producer på.

Der skulle ligeledes være en Half-Life-film i støbeskeen. Det blev meddelt, at der var planer om film over de to spil i forbindelse med spilkonferencen DICE i 2013. Siden har der ikke været nyt om filmatiseringen af Valve-spillene, altså før nu.

Når og hvis der kommer en Portal-film vil det ikke være første gang, spillet er blevet filmatiseret. I 2011 begik Dan Trachtenberg denne fan-film, som giver et udmærket indblik i spilmekanikken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bent Jensen

Har ikke set den selv, men min kone synes den var OK, desuden startet hun, som mening med filmen, med at spille WOW igen.

Men du har ret i at SPIL <-> FILM aldrig har været rigtigt god.

Før i tiden, var spil om film, noget som blev solgt for at få billige extra indtjeningen, også blev der hurtigt lavet et billigt dårligt spil.

Nu bliver FILM lavet enten for at promovere et SPIL, eller for at få billig extra indtjeningen.

Men du har ikke helt ret, at det ikke er kommet gode eller rimelige SPIL eller FILM ud af dette. Med de bedre er kommet med basis i tegnefilm :-)
Men da de alle blev lavet på grund af markedsføring og indtjening, har de ikke haft kvalitet til at holde. Og er derfor hurtigt blevet glemt. Ligesom filmen som WOW, LEGO batman. DOOM.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere