»Jeg ved ikke specielt meget om it, så jeg sagde bare: Hvad?!«

Dating.dk-medlemmet Bolette er chokeret over, at tjenestens mobil-app afslører hendes præcise placering.

Man kunne kalde det stalkerens drøm - en slags powertool for skumle typer i grå trenchcoats.

Mobil-applikationen fra datingtjenesten Dating.dk kan sættes op til at vise den præcise placering af den person, der logger ind på den, skriver ekstrabladet.dk.

Det kom bag på dating.dk-medlem Bolette, der først opdagede det, da en it-kyndig ven gjorde opmærksom på det:

»Han sagde: Er du klar over, at mændene på dating faktisk kan se, hvor du bor? Jeg ved ikke specielt meget om it, så jeg sagde bare: Hvad?!,« siger Bolette, der ikke har lyst til at stå frem med sit rigtige navn, til ekstrabladet.dk.

»Én ting er, hvis du bor i etagebyggeri, hvor de ikke kan se, præcis hvilken lejlighed der er din. Men jeg bor i hus, så hvis der er en eller anden klam type, som ser min profil, så kan han faktisk opsøge mig og pludselig stå derude og ringe på døren. Det er da enormt scary,« siger Bolette ifølge Ekstra Bladet.

Hun har dog også selv et ansvar for, at det overhovedet er muligt.

Brugere af app'en skal nemlig selv svare ja eller nej til, om de 'ønsker at få vist mere præcise afstande baseret på din lokation'.

Men mange brugere tænker ikke nærmere over, hvad det er, de siger ja til, mener Bolette.

»Jeg har da sikkert trykket ja til det på et tidspunkt, men jeg anede da ikke, at det var det, jeg havde sagt ja til. Men jeg tror i den forstand, jeg er typisk for mange kvinder: Vi bruger computer og iPhone, men vi har ikke sat os så meget ind i det, og vi siger bare automatisk 'Ja, ja' til de der forespørgsler, uden at tænke over, hvad det egentlig betyder,« siger Bolette til ekstrabladet.dk.

Dating.dk overvejer nu at gøre visningen mindre præcis:

»Det er nok bare en programmør, der ikke lige har kunnet forestille sig, at hvis man kan finde vejen, folk bor på, kan det være et problem. Sådan er det jo, når man laver nye ting: Man gør det i den bedste mening, og så er det først, når der opstår et problem, at man siger: Nå for Søren, det må vi lave om,« siger direktør Morten Wagner til ekstrabladet.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Casper Skovgaard

"Men mange brugere tænker ikke nærmere over, hvad det er, de siger ja til, mener Bolette."... Jeg ved lidt om IT så jeg tænkte bare Hvad...

Hvis nu spørgsmåelet havde været "Er du en dum bruger? Ja Nej" Hvad mon hun havde svaret til det...

  • 7
  • 3
Jørgen Elgaard Larsen

Det er nok bare en programmør, der ikke lige har kunnet forestille sig, at hvis man kan finde vejen, folk bor på, kan det være et problem

Mon ikke nærmere, det er en marketings-person, der har bedt om afstands-featuren?

Et er, at almindelige brugere ikke lige tænker sig om, hvad de siger ja til - men udbydere af tjenester bør i langt højere grad overveje hvilke konsekvenser, deres tilbud har for brugerne. Og så oplyse ordentligt om det.

I stedet for at spørge: "Vil du se, hvor andre brugere er? <small>Hvis du siger ja, kan de også se, hvor du er.</small>", bør man spørge "Vil du tillade, at alle og enhver kan se, hvor du er? <small>Så kan du se afstanden til andre</small>".

Iøvrigt hjælper det ikke meget at skjule den præcise adresse, så længe man stadig viser en nogenlunde præcis afstand. Det kræver jo blot, at Søren Kummelstalker opretter tre profiler med forskellig placering - så kan han regne Bolettes position ud.

I tyndt befolkede områder kan en kilometers præcision være slem nok.

  • 4
  • 1
Thue Kristensen

Hun har dog også selv et ansvar for, at det overhovedet er muligt.

Brugere af app'en skal nemlig selv svare ja eller nej til, om de 'ønsker at få vist mere præcise afstande baseret på din lokation'.

Jeg synes der er stor forskel på om man får at vide at "Bolette bor 6km væk" eller "Bolette bor lige præcis her".

'ønsker at få vist mere præcise afstande baseret på din lokation' giver tilladelse til det første ikke til det andet.

Selvfølgelig kan man triangulere bare på baggrund af afstanden. Men da det ikke er åbenlyst for en bruger som Bolette at man kan det på baggrund af tilladelsen, så må det være dating.dk's ansvar at gøre afstanden tilstrækkelig fuzzy så dette er umuligt.

App'en kan ikke indstilles til automatisk at lade være med at oplyse din lokalitet. Du skal aktivt sige nej, hver gang du logger på. Siger du ja, bliver du ifølge vores test ikke spurgt igen.

Hvordan kan dating.dk nogensinde have troet at den opførsel var en god ide?

  • 4
  • 1
Danny Thomsen

Når jeg bruger Facebooks android app vi den også gerne fortælle alle hvor jeg har opdateret min status fra. Så nu er jeg gået over til altid at ha slukket for min GPS når jeg ikke har brug for det. Men hvor jeg dog savner en mulighed for at ændre på de rettigheder en mobil app har.

  • 0
  • 1
Svend Lyngsø

Når jeg gå ind på Facebooks på min stationer computer ved de da også at jeg er i Faaborg.
Det er naiv at tro man kan være anonym på Facebooks. Det er moderne sladder over hækken og det skal man vide.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere