»Kære læser, vi kan se, at du har en adblocker installeret, som gør, at vi ikke kan vise dig vores annoncer.«
Sådan lyder beskeden, når man besøger MetroXpress’ hjemmeside med et adblocker-plugin aktiveret i browseren.
Nyhedsmediet gør ikke yderligere ved det end at opfordre læseren til at deaktivere adblockeren, så det igen kan vise reklamer og dermed fortsætte med at levere gratis nyheder.
Men der er flere medier, der ikke nøjes med en venlig opfordring. På Dagens.dk bliver brugere med Adblock mødt med deres egen medicin: Et anti-adblock script blokerer al indhold, indtil brugeren enten betaler for at få adgang eller vælger at deaktivere adblockeren.
Dette er blot to eksempler på medier, der tager til genmæle mod det stigende antal adblockere blandt brugerne. Adblockere er for nogle medier ved at blive et reelt problem, der rammer omsætningen og gør det sværere at producere indhold, som ellers gives væk gratis.
Der findes ikke noget troværdigt tal for udbredelsen af adblockere i Danmark, selvom anti-adblock virksomheden Pagefair anslår, at 23,3 pct. af internetbrugerne i Danmark har en adblocker installeret.
»Den måling er fyldt med fejl og en tvivlsom incitamentstruktur til at tale adblocking op,« siger digital chef for Danske Medier, Allan Sørensen, og uddyber:
»Pagefair baserer deres data fra de medier, der har installeret selskabets anti-adblocker script - dvs. dem som i forvejen er i risikozonen. Så får du et overrepræsenteret resultat.«
Våbenkapløb mellem adblockers og medier
Alligevel erkender han, at der er et stigende problem med adblockers i Danmark. Især blandt medier, der henvender sig til de typiske adblock-brugere: yngre mænd.
Flere store medier analyserer i øjeblikket på, hvor mange af deres læsere der er i gang med at bruge adblockers.
Fænomenet har affødt adskillige anti-adblock scripts på mediernes hjemmesider, som forsøger at forhindre brugere med en adblocker at få adgang til indholdet på forskellige måder.
Der er den frivillige opfordring, der appellerer til læserens samvittighed som på gratisavisen MX’s hjemmeside. Og så er der reelle betalingsmure som blandt andet den danske virksomhed Newsquid har sat op på medier som Dagens.dk og Euroman.
Newsquid har således på otte måneder fået halveret antallet af brugere med adblockere på et site, der startede at have 25 pct. adblock-brugere, oplyser Newsquids kommercielle direktør, Morten Dines.
Omkring 40-60 pct. af adblock-brugerne vælger at slå blokeringen fra eller betale for adgang, når de møder Newsquid-blokeringen. Til gengæld vælger de resterende brugere at blive væk.
»Medierne har så mistet brugere, som ikke bidrog med noget. Freeloadere som læser deres indhold, men ikke bidrager med noget, fordi de ikke ser bannerne. Stort set alle mediesites er jo finansieret med bannere,« siger Morten Dines.
Der findes også gratis anti-adblock varianter som f.eks. scriptet FuckAdblock. Dette script har dog for nylig affødt endnu en modreaktion fra adblock-brugerne med mod-scriptet FuckFuckAdblock.
»Det er et våbenkapløb, som vil være interessant at træde ind i for nogen,« siger Allan Sørensen.
Virksomheder med anti-adblockere som Pagefare og Newsquid er ifølge den digitale chef nemlig interesserede i, at så mange som muligt bruger adblockers.
»Det er deres forretningsmodel,« siger han og fraråder generelt medierne at bruge dem.
»Det er et quick fix og ikke en god løsning, for du irriterer brugeren og putter ekstra klik ind. Udfordringen er, at selvom brugerne deaktiverer adblockeren på det enkelte site, så er den stadig aktiveret næste gang, de kommer ind på andre medier.«
Udviklere har medansvar: Kluntet programmering af bannere i HTML5
Der er flere grunde til, at brugerne vælger at installere adblockers.
Misbrug af personlig information af reklametjenester samt en stigning i antallet af reklamer på nettet er de to primære årsager ifølge Pagefairs undersøgelse.
Især er reklamerne blevet mere opmærksomhedskrævende end tidligere, hvilket er et problem ifølge Allan Sørensen.
»Adblocking er en besked til medierne og annoncørerne om, at reklamerne skal gøres lettere, hurtigere og mere relevante,« siger han.
Danske Medier er derfor på vej med en række nye bannerstandarder til medierne, som skal gøre det mere spiseligt for Adblock-brugere at deaktivere det kontroversielle script igen.
Blandt andet må bannere ikke dække for andet indhold ifølge Allan Sørensen, og retter dermed også kritikken mod især mobilsites, hvor flydende bannere kan let kommer til at blokere for teksten.
Derudover må ingen lyde starte, før brugeren interagerer med banneret.
Samtidig skal bannerne gøres mindre tunge, hvilket især er blevet en udfordring efter, at de fleste udviklere er gået væk fra flash og over til html5.
Ofte springer annoncørerne over, hvor gærdet er lavest og får automatisk konverteret bannere fra flash eller rich media formater til html5. Resultatet er kluntet kode, der fylder alt for meget.
»Det er alt for tungt, og man kan få det ned til omkring 20 pct. af størrelsen, hvis man koder det ordentligt selv,« siger Allan Sørensen.
Flere bannere foretager desuden mange datakald for blandt andet at målrette annoncen og dele data på tværs af kampagner, hvilket er med til at forsinke websiderne med at indlæse.
Bruger du adblocker på Version2? Og i så fald, hvorfor? Giv dit besyv med i kommentarfeltet herunder.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
