Javacript slår Java som efterspurgt kompetence

Illustration: World Image/Bigstock
Javascript er den færdighed, der er mest efterspurgt på it-området i 2020 ifølge en rapport fra jobtest-virksomheden DevSkiller.

Javascript er den færdighed, der er mest efterspurgt inden for it i 2020.

Det viser en rapport fra job-test-virksomheden DevSkiller, skriver Infoworld.

I rapporten 'Top IT skills report 2020: Demand and hiring trends' har Javascript og Java byttet plads på ranglisten siden sidste års rapport.

Javascript er nu nummer et, mens Java er nummer tre bag SQL, der er den næstmest efterspurgte it-færdighed for andet år i træk.

Javascripts voksende popularitet viser, at det overvældende behov for udviklere, der kan bygge web-apps, har oversteget behovet for at udvikle store back-end-systemer, lyder det i rapporten.

72 procent af virksomhederne leder efter Javascript-udviklere, efterfulgt af 55 procent for SQL-udviklere og 53 procent for Java-udviklere.

Robot finder samme mønster

Det var også sådan, det så ud, da Version2's kompetence-robot sidst kiggede på job på det danske it-jobmarked.

I slutningen af november var billedet, at det går ned for server og op for UX, hvis man ser på jobrobottens top-20 i en tremåneders-periode fra september til november.

Læs også: Bud efter brugerflade-evner i jobannoncer

De fem mest efterspurgte kompetencer, DevSkiller-rapporten fandt, var:

  1. JavaScript
  2. SQL
  3. Java
  4. HTML/CSS
  5. .NET/C#

Data i undersøgelsen kom fra brugere på virksomhedens platform i perioden fra december 2018 og et år frem.

Resultaterne er baseret på 213.782 test udført på DevSkiller-platformen af job-kandidater i 143 lande.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Søren Pilgård

I vores lille virksomhed har vi brug for at udviklerne kan arbejde på projektet hele vejen igennem, så både backend og frontend, nogle ville måske kalde det "full-stack". Det er meget varierende hvad man bruger som backend vi bruger Python, mange bruger java eller C#. Men når frontenden består af en webdel så er det naturligt at skrive javascript på som en krævet kompetence selv om det måske ikke er der den primære arbejdsopgave ligger. Og selv hvis man brugte et andet frontend sprog ala typescript vil det stadigt være naturligt at skrive javascript på som kompetence.

Min pointe er at det er svært at lave nogen konklussioner på baggrund af artiklen andet end at mange systemer i dag bliver lavet som en webløsning.

  • 3
  • 0
#2 Christian Nobel

Min pointe er at det er svært at lave nogen konklussioner på baggrund af artiklen andet end at mange systemer i dag bliver lavet som en webløsning.

Helt enig.

Javascripts voksende popularitet viser, at det overvældende behov for udviklere, der kan bygge web-apps

Som jeg har skrevet før, så skal man nok være varsom med at tale om "popularitet".

For ligegyldig hvordan man end vender og drejer den, så kan man simpelthen ikke komme uden om Javasccript, hvis man skal have funktionalitet i en webløsning.

Men populært, nej gu er det ej, Javascript er noget bras med en rodet case sensitive navnesyntaks blandet med en elendig typing osv, men det er nu engang det bras man er nødt til at leve med.

  • 2
  • 2
#3 Michael Cederberg

For ligegyldig hvordan man end vender og drejer den, så kan man simpelthen ikke komme uden om Javasccript, hvis man skal have funktionalitet i en webløsning.

Populariteten siger mere om hvor kort vi er nået omkring paradigmerne for webudvikling når man stadigvæk har brug for udviklere der koder i browserens "maskinkode" (aka Javascript).

Med mere traditionel software udvikling er det længe siden vi forlod maskinkoden ... jeg tror det er mere end 15 år siden jeg skrev mere end 20 maskinkodeinstruktioner i sekvens.

Men måske får vi hul på bylden i de kommende år og så vil Javascript kompetencer rasle ned i værdi i løbet af få år på samme måde som at ingen vil betale for mine (datede) x86, x64 eller 68K kompetencer.

  • 0
  • 2
#4 Jonas Høgh

Ingen vil betale dig for at kode assembler fordi du er 10 gange så produktiv i et højniveausprog. Hvis man lægger sine prætentiøse holdninger til dets design til side, kan man sagtens være lige så produktiv i JavaScript som i andre populære sprog, og abstraktionsniveauet er cirka det samme. Der er et gigantisk økosystem som på klientsiden er helt uden sammenligning, og på serversiden har overhalet de fleste af de traditionelle backend-økosystemer. Jeg har meget svært ved at se JavaScript gå nogen steder foreløbigt.

  • 0
  • 0
#5 Christian Nobel

Populariteten siger mere om hvor kort vi er nået omkring paradigmerne for webudvikling når man stadigvæk har brug for udviklere der koder i browserens "maskinkode" (aka Javascript).

Øhh, hvad skulle være alternativet?

Med mere traditionel software udvikling er det længe siden vi forlod maskinkoden ... jeg tror det er mere end 15 år siden jeg skrev mere end 20 maskinkodeinstruktioner i sekvens.

Javascript er på ingen måde imponerende, men i det store hele er det et (fortolket)sprog på niveau med så mange andre, bare irriterende.

  • 0
  • 0
#8 Michael Cederberg

Ingen vil betale dig for at kode assembler fordi du er 10 gange så produktiv i et højniveausprog. Hvis man lægger sine prætentiøse holdninger til dets design til side, kan man sagtens være lige så produktiv i JavaScript som i andre populære sprog, og abstraktionsniveauet er cirka det samme.

Og jeg siger at vi mangler at hæve abstraktionsniveauet til frontend udvikling til noget der ligger meget højere end Javascript. I mine øjne er Javascript browserens maskinkode. Der er basis for noget meget bedre.

Øh, jo https://nodejs.org

Der bliver vi nok bare nødt til at være uenige. Men det kommer såmænd nok an på hvad det er for noget backend kode man laver. Men min erfaring med node er at det ender som write-only når løsninger bliver store. Det er svært at overtage kode fra andre.

  • 0
  • 0
#9 Jonas Høgh

Og jeg siger at vi mangler at hæve abstraktionsniveauet til frontend udvikling til noget der ligger meget højere end Javascript. I mine øjne er Javascript browserens maskinkode. Der er basis for noget meget bedre.

Vi kan jo altid stræbe efter noget bedre. Men på hvilken måde mener du at der er mere belæg for at kalde JavaScript for browserens maskinkode, end for at kalde C# for Windows-GUI'ens maskinkode eller Java for Android-app'ens maskinkode? Paradigmer for UI udvikling er da grundlæggende de samme på alle platforme. Om noget er vi nået længere i JavaScript fordi Model View Update er langt mere mainstream end andre steder hvor MVVM stadig hersker

Der bliver vi nok bare nødt til at være uenige. Men det kommer såmænd nok an på hvad det er for noget backend kode man laver. Men min erfaring med node er at det ender som write-only når løsninger bliver store. Det er svært at overtage kode fra andre

Jeg udtalte mig ikke om nodes kvaliteter, jeg konstaterer blot at det er så udbredt at det ikke kan negligeres.

  • 0
  • 0
#10 Michael Cederberg

Vi kan jo altid stræbe efter noget bedre. Men på hvilken måde mener du at der er mere belæg for at kalde JavaScript for browserens maskinkode, end for at kalde C# for Windows-GUI'ens maskinkode eller Java for Android-app'ens maskinkode?

Jeg mener grundlæggende at Javascripts valg af et dynamisk typesystem er ødelæggende for at lave store systemer. Jeg ved der er folk der er uenige med mig på dette område.

Derudover konstaterer jeg at meget udvikling på nutidens mest udbredte UI platform (browseren) er meget dyrere end fx. Visual Basic UI for 20 år siden. Jeg erkender at UI også er blevet meget bedre, men det bør ikke også gøre det dyrere. Ikke hvis man havde valgt et mere højniveau paradigme.

Når jeg kalder Javascript for browserens maskinkode, så er det fordi det er det der er givet fra browseren. Det er nogenlunde standardiseret og det er svært at lave ændringer til. På samme måde som x64 instruktionssættet er givet fra Intel/AMD. Oven på maskinkoden bygger man så sprog der er målrettet formålet. Sprog der hæver abstraktionsniveauet. Sådan gør vi alle andre steder - jeg forstår ikke hvorfor det går så skidt på UI siden.

  • 0
  • 1
#11 Christian Nobel

Jeg ved der er folk der er uenige med mig på dette område.

Det er (heldigvis, ellers ville det være så kedeligt) ikke alt vi kan blive enige om, men lige her er jeg rørende enig med dig.

Javasscripts typesystem er en direkte katastrofe.

Man kan altså ikke lave seriøs programmering med noget hvor variabler lidt efter eget forgodtbefindende selv definerer en (forkert) type.

  • 0
  • 0
#13 Michael Cederberg
  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere