Java er udviklernes valg, men Javascript er mest udbredt

Illustration: Bigstock
Næsten alle bruger et IDE, og udviklerne foretrækker electronica-musik i hovedtelefonerne. Det er resultater fra ny undersøgelse fra udvikler-land.

Det er dårligt nok nogen nyhed, men alligevel: Endnu en undersøgelse viser, at Java og Javascript er konger i programmeringsverdenen, efterfulgt af Python.

Det slås fast nu igen, i en ny udviklerundersøgelse, udført af firmaet Jetbrains, der står bag udviklingsværktøjet Intellij Idea.

Når udviklerne spørges om, hvad deres primære sprog er, er det de tre nævnte, der kommer på skamlen.

Hvis spørgsmålet går på, hvilke sprog udviklerne benytter i det hele taget, er det Javascript, der dominerer, med hele 64 procent med på vognen. Googles serversprog Go er det mest populære af dem, som udviklerne har tænkt sig at benytte i fremtiden. Python er det sprog, som de fleste har gået i gang med at lære indenfor de sidste 12 måneder.

Stort set alle udviklerne - 82 procent - benytter et af de tunge, integrerede udvilkingsværktøjer. Om det er tegn på kærlighed eller blot af nødvendighed, siger undersøgelsen ikke noget om. En tidligere undersøgelse pegede på, at langt de fleste udviklere bedst kan lide den lette editor Vim.

På udviklerkonferencer kan det synes som om at alle bruger Mac og Ubuntu-systemer, men den gængse udvikler - 62 procent - benytter gode, gamle, kedelige Windows. Linux og Mac følger efter på 49 og 44 procent.

Webapps er langt den mest udbredte arbejdsopgave, efterfulgt af mobil-udvikling.

Open source er meget populært blandt udviklerne. 60 procent har comitted et eller andet til et open source-projekt, og 37 procent kunne godt tænke sig at gøre det.

Og hvad lytter udviklerne så til i hørebøfferne, når der knokles med koden? Det kan undersøgelsen også svare på: Electronica er den foretrukne genre, mens bundplaceringerne indtages af punk rock og R&B.

Undersøgelsen bygger på 6000 besvarelser. Respondenterne blev fundet via Twitter, Google og Facebook, fra en lang række lande over hele verden, på seks forskellige sprog.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
Bo Andersen

"Java er udviklernes valg, men Javascript er mest udbredt"

Nej, undersøgelsens resultater viser hvad relativ få respondenter har svaret og jeg tvivler stærkt på, at de er repræsentative for softwareudviklere generelt.

Har vor tids lommejournalister da slet ingen kritisk sans overfor de artikler som de oversætter ?

Mark Klitgaard

Nej, undersøgelsens resultater viser hvad relativ få respondenter har svaret og jeg tvivler stærkt på, at de er repræsentative for softwareudviklere generelt.

Efter er hurtigt kig på dered methodology sektion, så er jeg lidt skeptisk over for data grundlaget, da jeg umiddelbart forstår det sådan at der i datagrundlaget er risiko for en overflod af respondenter der har et eller andet forhold til JetBrains og/eller er inden for udviklingsprog som JetBrains understøtter med deres IDE'er. Hvis denne skepsis er begrundet, så er det endnu mindre overraskende at respondenterne sværger til Java og Pyhton.

Christian Nobel

På udviklerkonferencer kan det synes som om at alle bruger Mac og Ubuntu-systemer, men den gængse udvikler - 62 procent - benytter gode, gamle, kedelige Windows. Linux og Mac følger efter på 49 og 44 procent.

155% - imponerende - det næste bliver vel hvor stor en andel der så programmerer tidsmaskiner.

Og så skal man altså skelne mellem programmeringssprog og Javascript.

For man kan sådan set godt tale om programmering af Javascript, men resultatet er ikke et enkeltstående program, som det er med stort set alle andre programmeringssprog, men udelukkende for at forbedre funktionaliteten af en webside.

Det giver ingen mening at sammenligne Javascript med noget som helst andet, og man trækkes kun Javascript af ren nød, intet andet.

Jan Gundtofte-Bruun

Åh Erik, det lyder som om du ikke helt ved hvad du skriver om. Jeg siger "lyder som om", for jeg kender ikke dig eller hvilke cirkler du bevæger dig i. Men jeg kan se på dit profilbillede at du muligvis har en hel del erfaring i it branchen.

Java er ikke "en sump af sikkerhedshuller", i hvert fald ikke så meget mere end så mange andre sprog er det. Ligesom Flash har Java ganske vist en blakket fortid dengang hvor applets i browsere var det seneste nye --der kan du have en pointe-- men det er længe siden og slet, slet ikke hvad Java (kan) bruges til. I dag bruges Java i vid udstrækning i den finansielle sektor samt til mange andre "kritiske" systemer.

Hvis Java er en sump, så er det en sump af "for mange bogstaver", man skal skrive så næsten uendeligt meget for at opnå hvad andre sprog gør med en brøkdel af kodelinjerne. Men guderne skal vide, at næsten alle sprog har elementer der aldrig nogensinde bliver gjort fejldfri. Sådan er det nok bare.

Jan Gundtofte-Bruun

For man kan sådan set godt tale om programmering af Javascript, men resultatet er ikke et enkeltstående program, som det er med stort set alle andre programmeringssprog, men udelukkende for at forbedre funktionaliteten af en webside.


Jep, JavaScript er (desværre) uovertruffent til at forbedre funktionaliteten af en webside, men det er langt fra eneste mulige anvendelse: med fx. Node eller Meteor kan man sagtens lave hele løsninger udelukkende i JavaScript.

Bevares, ønsker man typestærkhed og den slags rigiditet, så må man ty til TypeScript eller andre (mere klassiske?) sprog.

Martin Olsen

For man kan sådan set godt tale om programmering af Javascript, men resultatet er ikke et enkeltstående program, som det er med stort set alle andre programmeringssprog, men udelukkende for at forbedre funktionaliteten af en webside.

For 15 år siden var det en nogenlunde dækkende beskrivelse. I dag skriver man også masser af backend-kode i Javascript (eller Typescript). Om det er et bedre eller dårligere programmeringssprog end alternativer såsom Python eller Ruby eller Go, er efter min mening en strid om profetens skæg, men det er hurtigt at udvikle i, og det performer udmærket. En vigtig parameter for JS' succes som fuldstak-sprog er, at webapps allerede bruger det til frontend-kode.

I øvrigt en sjov ting, at Java kom til verden på samme måde som Javascript .. som en sprog, hvis væsentligste "killer app" var, at det kunne tilføje funktionalitet til websider. I dag bruges det mest til server side ting på behørig afstand af brugerfladen ....

Erik Andersen

Hi Jan, duhar ret. Jeg ved ikke hvad jeg taler om, men prøvede at provokere. Jeg beskæftiger mig en del med IT sikkerhed for Smart Grid (SCADE systemer). Jeg gyser hver gang nogen forslår at bringe et eller andet mammutsystem ind i en meget kritisk infrastruktur. Jeg bliver dårlig, når nogen nævner XML, osv.

Jeg hører at Windows 10 har mere en 50 millioner lines of codes. Browsere vokser også ud over alle grænser.

Der er almindelig enighed om, at antallet af sikkerhedshuller er i det mindste er proportionalt med lines of codes. Jeg ved ikke hvor stor JAVA platformen er, men den må være rimelig stor, når den skal være portable.

Hvorfor fylder en meget kort e-mail 40 KB?

Selv når man selv laver et simpelt program, slæber man en enorm dødvægt med sig.

Hvorfor et af de første sikkerhedsråd: "Hold dine systemer opdateret"? For mig er det et bevis på , at vi aldrig får fjernet alle sikkerhedshuller og at nye kommer til som erstatning for de gamle. Der sidder sikkert nogle derude nogle, som kender sikkerhedshuller, men ikke rapporterer dem, men bruger dem.

Christian Nobel

Jeg bliver dårlig, når nogen nævner XML

Nu har XML jo ikke ret meget med programmering at gøre, men er et ganske smart format at benytte i forbindelse med dataoverførsel (og definition).

Bevares, datafilen fylder mere end en CSV fil, fordi den også er definerende, men til gengæld er formatet dejlig robust.

Men enig omkring det med antallet af kodelinjer, moderne programmer er blevet astronomisk store i forhold til hvordan man for 30-40 år siden virkelig gjorde en dyd ud af (en nødvendighed) at optimere, hvorfor der heller ikke rigtig var plads til der kunne snige sig sikkerhedsproblemer ind - i hvert fald ikke nogen man selv havde skabt, og til en vis grad var bevidst om.

Jeg vil komme med den provokation, at unge programmører, som primært arbejder i monster frameworks, og importerer et væld af klasser og objekter ukritisk, slet ikke har samme (selv)kritiske tilgang til programmering som "gamle" programmører har.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017