Java taber opbakning: Snart bliver C det mest populære sprog

11. oktober 2011 kl. 13:1911
Java taber opbakning: Snart bliver C det mest populære sprog
Illustration: Java.
Inden længe vil C overhale Java som det mest udbredte og populære programmeringssprog. Langsom fremdrift i Java får skylden.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Java er på vej til at miste den førerposition, som sproget i mange år har nydt i udviklerkredse.

En måling af udbredelsen af forskellige programmeringssprog viser nemlig, at Java mister opbakning og går fra 18,8 procent til 17,9 procent fra september til oktober. Fortsætter den tendens, vil førstepladsen om en måned gå til C i stedet. Det skriver Infoworld.com.

I den seneste måling har C nemlig 17,7 procents udbredelse og ligger altså bare et mulehår efter Java.

Tallene kommer fra det såkaldte Tiobe Programming Community Index, der bliver fastlagt ud fra en lang række ’følere’ i udviklerkredse. Blandt andet indgår antallet af udviklere, der tilbyder deres ydelser inden for hvert sprog, udbuddet af kurser i sprogene, antallet af søgeresultater på internettet og udbredelsen på medier som Youtube.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og folkene bag Tiobe-indekset mener, at Java står over for en langsom, men sikker nedtur de kommende år. Der sker ikke nok udvikling af Java-sproget, lyder vurderingen, især ikke sammenlignet med andre, konkurrerende sprog.

Java fik i sommers en større opgradering med Standard Edition 7, men det var også den første store overhaling i fem år. Næste opgradering er planlagt til 2013.

Efter Java og C på første- og andenpladsen på Tiobe-indekset følger C++, PHP, C#, Objective-C, Visual Basic, Python, Perl og Javascript.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
12. oktober 2011 kl. 13:07

Det glæder en erfaren programmør at C varianterne med ordentlige erklæringer af variabeltyper vinder frem.

10
12. oktober 2011 kl. 09:27

Java har altid været en gøgeunge, og nu er den endelig på vej ud i kulden.

Gad vide om alle dem, som har lært Java på universiteterne og datamatiker-udd. de sidste 10 år, nu skal til at omskole sig til et andet programmeringssprog?

9
12. oktober 2011 kl. 09:10

Det kunne være interessant og se hvor meget nogle af de andre jvm baserede sprog er gået frem. Jeg kunne godt forestille mig at den samlede popularitet af jvm sprog forbliver nogenlunde stabil, mens java som sprog går ned. Selv udvikler jeg hend ad vejen mindre java, og mere scala.

7
11. oktober 2011 kl. 19:35

Der er en gammel tale måde der siger at "premature optimizations is the root of all evil". Med TIOBEs sædvanlige meningsløse statistikker kunne man næsten komme til at dreje den lidt: Premature data mining is the root of all evil.

Jeg har endnu til gode at se nogen forklare hvorfor TIOBEs fremgangsmåde leder til en interessant rangering.

5
11. oktober 2011 kl. 18:50

Men sikkert stærkt fulgt af "asm" - nu vi skal spare på strømmen og udnytte cpu'erne mest muligt...

Herligt at rigtigt håndværk kan komme til orde igen ;)

8
12. oktober 2011 kl. 02:37

Fra artiklen på infoworld

"...while Assembly re-entered the top 20 by claiming the 19th spot"

Pas på hvad du siger, hehe

6
11. oktober 2011 kl. 19:12

Ja det er på tide, en programmør skal programmere ikke bare tilrette objekter.

3
11. oktober 2011 kl. 15:14

Java fik i sommers en større opgradering med Standard Edition 7

Man kan diskuttere hvor stor dén opdatering var, de fleste interesante forslag blev jo taget af bordet igen. Fra et virksomhedssynspunkt (hvis man ser bort fra platform lock-in, der ofte er en følelesessag) så er .NET da også mere attraktivt simpelthen fordi dér er en masse beslutninger allerede taget for en.

4
11. oktober 2011 kl. 15:38

Ift. C#/.Net kan man sige, at Javas problem er de utallige frameworks man næsten er nød til at bruge, så snart man skal lave et eller andet seriøst...

2
11. oktober 2011 kl. 14:58

Sjovt nok så er Java ikke længere på min radar. Det er ikke rigtig interessant længere, og så har Oracle ikke kørt grønthøsteren* endnu.

Jeg vil iøvrigt give Torben Mogensen ret i hans observation.

*: refererer til en Poul-Henning Kamp artikel om Java.

1
11. oktober 2011 kl. 14:38

Svaret ligger nok nærmere i, at Java har fået mange konkurrenter, der ligner, mens C ikke har nogle udbredte alternativer, der lægger op til samme type programmering. C's rivaler har (udover C++) ikke opnået nogen nævneværdig succes, mens C#, Python, Ruby og andre sprog har taget store dele af Javas markedsandele.