Java-opdatering mistænkt i midtjysk EPJ-nedbrud - lange ventetider for patienter

Det elektroniske patientjournalsystem i Region Midtjylland har været plaget af lange ventetider siden en opgradering og serverflytning for en uge siden.

Personale og patienter i Region Midtjylland sloges torsdag stadig med lange svartider på sygehusenes elektroniske patientjournalsystem efter en serverflytning og systemopdatering i sidste uge. Det skriver Computerworld.

Den præcise årsag til fejlen er endnu ikke klarlagt, men i forbindelse med serverflytningen blev der også opdateret software på Websphere-applikationsserverne, som afvikler Java-applikationer på serverne.

»Vi har rullet en ny Java ud til alle vores brugere, men ikke alle har opdateret endnu. Vi kører fejlsøgning på, om det kan være her, at fejlen ligger,« siger områdeleder for EPJ, Niels Henrik Petersen, til Computerworld.

Fejlen har påvirket systemerne på fire ud af fem sygehuse i Region Midtjylland og har blandt andet betydet, at ambulante patienter er blevet sendt hjem uden behandling.

Fredag skulle driften atter være normal på sygehusene i regionen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Karsten Jørgensen

Til Nikolaj Hansen: Jeg er databaseadministrator på systemets testmiljøer, så jeg kan fortælle, at der i testperioden har været kørt over 5.000 EPJ-loginsessioner (med mennesker bag tasterne) på driftsidentisk hard- og software. Hertil kommer millioner af serverkald fra automatiserede testværktøjer.

Man kan selvfølgelig altid sige, at hvis der er en fejl i software, så er der ikke testet nok. Men det ser ud til, at dette er en meget sjælden fejl i IBM WebSpheres SSL-håndtering, hvor en serverinstans kan holde op med at tage imod nye forbindelser under ganske særlige klientpåvirkninger. Med den meget forskelligartede klientmasse vi har - og den lange liste af komponenter, der indgår i så stort et system - er det næsten umuligt at teste for alle tænkelige scenarier. Men det forhindrer os selvfølgelig ikke i at prøve på det hver dag.

  • 7
  • 0
Daniel Udsen

Er en af pointerne med ITIL ikke at man altid kan lave et rollback til forige stabile version?. men ok taler vi client side opdateringer på en wintel platform kan den slags godt værre noget sværere i praksis, end ledelsen troede det var da de valgte platform.

Det kan også ske vi har af gøre med en storm i et glas vand og at problemerne ikke er store nok til at rollback er at foretrække fremfor at fixe problemet.

  • 0
  • 0
Per Hansen

Så kan java udrulningen hos brugerne dårligt være årsag til noget nedbrud.

De kan have opdateret java på deres WebSphere server, men det burde have været med i en kontrolleret test før man gør det.

  • 0
  • 0
Brian Fisker

Citat: "Så kan java udrulningen hos brugerne dårligt være årsag til noget nedbrud."

Det var en bombastisk og skråsikker udmelding baseret på tilsyneladende minimal indsigt i løsningen. Vil du løfte sløret for, hvordan du er nået frem til den konklusion?

  • 0
  • 2
Per Hansen

Elementært min kære Watson. Hvis brugeren ikke benytter java ifm. EPJ, så har det derfor ingen betydning hvad version af java der er installeret på brugerens pc, og derfor kan denne java opdatering ikke have været årsag til nedbrudet. Enig ?

Eneste forudsætning for konklussionen er EPJ ikke benytter java applets, som afvikles på brugerens pc.
Da de samtidig benytter WebSphere, fungerer EPJ åbenbart som webløsning, og ikke standalone applikation.

  • 0
  • 1
Daniel Udsen

Nej, deres EPJ bygger ikke på Java applets. Undersøg evt. selv lidt videre med udgangspunkt i http://www.systematic.dk/healthcare+website/produkter/elektronisk+patien... .

der ikke siger noget som hest realt om klient platform og I andre dele af sitet vises der skærmbilleder fra hvad der åbentlyst er en "fed klient løsning", ved vi om hvorvidt den er baseret på java eller ej?

Med lange svartider er det sjældent et klient problem og tranaktionelle database systemer er notorisk uforudsigelige når det kommer til performance, så sandsynligvis er problemet med deres server opdateringer.

  • 0
  • 0
Karsten Jørgensen

Det er dejligt at se, hvor meget folk interesserer sig for vores EPJ :) Her kommer lidt flere fakta:

Vores EPJ er, som andre skriver, en tyk Java-klient, dvs. klientdelen kører ikke i en browser, men i en "almindelig" Java-proces. Den udpeger desuden sin egen Java-installation, så den er ikke afhængig af, hvilken Java, der bruges i klientmaskinens browser.

Det, at vi bruger WebSphere som applikationsserver er ikke ensbetydende med at klienten forbinder via web services. WebSphere virker også med Java RMI over IIOP, som er det vi bruger til klient-server-kommunikationen (nogle måneder endnu).

De forlængede logintider, vi havde i nogle perioder mandag, tirsdag og torsdag i sidste uge skyldtes ikke databasesvartider, men timeouts ifm. problemer med oprettelse af SSL-forbindelser mellem klient og applikationsserver. Databasen performer som den hele tiden har gjort.

Som jeg skrev i min første besked, har vi naturligvis testet på nøjagtig samme WebSphere- og java-version, som vi er gået i drift på. Men vi har også testet tusindvis af logins med en opgraderet server og en "gammel" java-version på klienten. Men jo desværre uden at ramme den fejl, der viste sig i produktion, og som kun opstår ved helt speciel klientpåvirkning.

Bortset fra SSL-connection-problemet (som naturligt nok har fyldt rigtig meget for vores brugere og os) performer de nye applikationsservere langt bedre end de gamle. Det håber vi på et tidspunkt at kunne glæde os over, når vi er helt sikre på at have udryddet SSL-problemet.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere