Java-opdatering gav bøvl med Skats told-system i tre uger

3 kommentarer.  Hop til debatten
Java 7 update 45, der førte til en masse NemID-ballade, fungerede heller ikke med Skats it-systemer til toldbehandling. I tre uger måtte brugerne derfor køre med en tidligere Java-version.
6. november 2013 kl. 06:29
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Sjældent er en Java-opdatering blevet så berømt i Danmark, som da Java 7 update 45 landede tirsdag den 15. oktober - og alle, der opdaterede, ikke længere kunne bruge NemID. Tre døgn senere havde Nets en løsning klar.

Men hos Skat tog det tre uger at få et Java-baseret system til angivelse af told for import og eksport til at virke sammen med den nye Java-opdatering. Det fremgår af en meddelelse fra Skat.

Tirsdag den 5. november var en ny udgave af Toldsystemet klar, så brugerne igen kunne få lov at bruge den nyeste version af Java. Alle, der loggede på Toldsystemet tirsdag middag og frem, fik automatisk den nye version af Skats it-system, mens den nye Java-opdatering skal hentes manuelt, hvis man først har været nødt til at skifte tilbage til en ældre version og afinstallere den nye.

Den manglende mulighed for at opdatere Java mødte meget kritik, da det var alle NemID-brugerne, det drejede sig om, i de tre dage i oktober. Opdatering 45 lappede nemlig hele 51 sikkerhedshuller, hvoraf flere var alvorlige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Disse sikkerhedshuller har danske firmaer, som importerer eller eksporterer varer til lande uden for EU, altså været nødt til at leve med i tre uger.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
7. november 2013 kl. 11:45

Jeg tilslutter mig koret.

Det virker som om det er en kvote artikel. Emnet er super hot og relevant, men cmon Hr. Klidebogaard, et nyhedsbrev, det er en om'er. Det er en smule tarveligt af version2 overfor både producenten og især version2's faste læser.

Desværre er det ikke en første gangs forseelse

1
6. november 2013 kl. 14:06

Hvorfor egentligt denne fokus på "java"?

Det er et programmeringssprog og et runtime miljø, altså et værktøj for en softwareudviklingsorganisation.

Hvorfor ikke se på om udviklings prodecurer, test procedurer, overordnet design og arkitektur osv. har været godt nok - hos dem der har udviklet koden til Skat, og om Skat som kunde har været gode nok i deres rolle som indkøber af et specialskrevet stykke software, herunder stillet de rigtige krav og skabt det miljø der skal til for at man kan udvikle og teste kvalitets software.

Det er som om man ved at sige "java" i hveranden sætning, ønsker at skubbe ansvaret for problemerne fra sig.

Men helt ærligt den virker ikke, for hvis man virkelig mener java er så dårligt, så falder det tilbage på dem der valgte at bruge java istedet for et alternativt produkt.

2
6. november 2013 kl. 14:42

Jeg er helt enig. Det er typisk, fordi det er ensidigt og "ekstrablads-agtigt".

Der er sikkerhedsproblemer med al software, både embedded og "almindeligt". Spørgsmålet er derfor ikke nødvendigvis kun om hvilket sprog/miljø det er, men snarere hvorfor vores lands "eksperter" ikke har godt nok styr på de releases de har baseret deres miljøer på - så sådanne lange ventetider for fejlretninger undgås. Det er selvfølgelig ikke godt nok.

At lave så ensidig sensationsjournalistik er bare dårligt håndværk - men der skal jo sælges aviser/skabes unikke url requests... suk