Java og C mister masser af popularitet
Store programmeringssprog som Java og C falder støt i popularitet. Det fremgår af denne måneds Tiobe-index.
Tiobe vurderer programmeringssprogs popularitet ud fra en formel, som inddrager antal søgeresultater på søgemaskiner.
På den basis kan indekset fortælle, at selvom der ikke er store forandringer fra måned til måned, så tegner sig der alligevel en klar tendens på årsbasis: De 10 mest populære sprog taber alle tærren - med Visual Basic .Net som eneste undtagelse.
Værst går det ud over Java, som fortsætter sin faldende tendens, der begyndte ved starten af 2016. Sproget var ellers på vej op; en udvikling, der faldt sammen med en stigende udbredelse af Android-styresystemet, men det er ikke tilfældet længere.
Java er dog stadig nummer et og bevarer stort set afstanden til C på andenpladsen, men begge sprog taber store andele, på henholdsvis 6,1 og 4,8 procentpoint i nedadgående retning.
Højdespringerne befinder sig længere nede ad listen. Her er det især Crystal, som er en slags Ruby med statiske typer, der gør et hop fra nummer 60 til nummer 32. Andre hittere er JVM-sprogene Kotlin og Clojure, Facebooks PHP-variant Hack og Julia, som er rettet mod numeriske anvendelser.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.