Japan uddanner 220 hackere for at beskytte sommerens OL mod cyberangreb

Det frygtes, at OL i Tokyo, der skal afholdes til sommer kan blive ramt af hackerangreb. Derfor træner japanerne nu etiske hackere, der skal hjælpe med at forhindre, at det sker. Illustration: Bigstock
Olympiaden i Japan til sommer er et oplagt mål for hackere og andre cyberkriminelle, der vil udnytte, at en af verdens største sportsbegivenheder på grund af Covid-19 i højere grad end nogensinde før kommer til at foregå digitalt. Nu sætter japanerne deres egne etiske hackere ind i kampen.

I frygt for at det kommende OL i Tokyo skal blive offer for cyberangreb, er man i Japan begyndt at uddanne 220 it-eksperter som såkaldt "etiske hackere". De skal sørge for, at begivenheden kan stå imod cyberangreb fra onsidede hackere, der vil udnytte, at verdens øjne er rettet mod den japanske hovedstad.

Det skriver DR.

»Dette OL kommer til at finde sted i cyberspace. Værtslandet har et ansvar for at sikre, at det (OL, red.) kan deles med verden,« siger en japansk regeringsrepræsentant, ifølge DR, til Japan Today.

It-eksperterne er hentet rundt om i japanske telekommunikationsvirksomheder, heriblandt Nippon Telegraph and Telephone Corporation og NEC, hvor sidstnævnte også ejer danske KMD. Programmet er ledet af Det Nationale Institut for Informations- og kommunikationsteknologi i Japan.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere