En Japansk supercomputer kaldet ’Fugaku’ har snuppet førstepladsen ved Top500 supercomputer hastighedsrangering, og er derfor den hurtigste i verden.
Det skriver The Verge.
Computeren befinder sig i byen Kobe og er udviklet af Riken og Fujitsu. Den bruger Fujitsus 48-core A64FX system-on-chip, og det er den første gang en supercomputer baseret på ARM-processorer har toppet listen.
Fungaku havde et Top500 HPL-resultat på 415,5 petaflops, hvilket er 2,8 gange hurtigere end IBMs supercomputer ’Summit’.
Den japanske supercomputer har også opnået topplaceringer ved andre rangeringer, der tester computere på forskellige arbejdsmængder herunder Graph 500, HPL-AI og HPCG, og historisk har der aldrig før været én computer, der førte på alle fire lister samtidig.
Normalt plejer topplaceringe på Top500 at variere mellem kinesiske og amerikanske computere, og det er ni år siden, at en japansk supercomputer, Rikens K-compuer, som er Fugakus forgænger, fik topscoringen sidst.