Jailbreak til Apple-enheder klar på udgivelsesdagen for første gang siden IOS 10
Hackere har netop frigivet et ’jailbreak’, der angiveligt virker fra opstart og på alle IOS-enheder. Jailbreaket virker nemlig med hjælp fra en ’zero day’, hvis eksistens Apple angiveligt ikke er klar over sårbarhedens eksistens,skriver Vice.
Det nye jailbreak har fået navnet ’unc0ver’, og er det første jailbreak, der udkommer på opdateringsdagen for IOS, siden IOS 10.
Apple udkom med opdatering 13.5 den 21. maj i USA.
Ifølge en af medudviklerne, der kalder sig selv Pwn20wnd, bevarer jailbreaket stadig de sikkerhedsmekanismer, der findes i IOS.
Påstanden fra Pwn2wnd er dog ikke bekræftet af andre kilder.
Apple finder og lapper hullet
På et tidspunkt vil Apple finde og lappe sikkerhedshullet, og så vil der naturligvis komme en patch.
Brugere skal så downgrade deres telefoner, hvis de stadig vil have den øgede adgang, og det er her, der kan opstå sikkerhedsproblemer – især på sigt.
I løbet af den seneste tid har der været en del aktivitet omkring jailbreaking af Apples mobil-styresystem, og Motherboard kom sidste uge med en historie om, at hackere i månedsvis har haft en lækket kopi af en IOS-version, der skal udkomme til september.
