Når advokatfirmaer som Opus og Njord Law Firm for tiden sender bunkevis af breve ud til folk, som, de mener har brudt ophavsretten på film og serier online, så er du dårligere stillet, hvis du benytter en af de store klassiske internetudbyddere end mange mindre udbydere.
Problemet er, at den begrænsede totale mængde IP-adresser gør, at de mindre leverandører er nødt til at sætte flere brugere på samme IP-adresse, hvilket gør det praktisk talt umuligt at udpege en enkelt bruger efterfølgende.
Det problem har TDC og de andre store udbydere dog ikke, da de af historiske årsager har adgang til flere IP-adresser.
Derfor kan de tildele den enkelte bruger sin egen IP, hvorefter advokaterne (med en editionskendelse) kan få oplyst, hvem der har haft lyssky aktivitet online.
De mindre udbydere fordeler IP-adresserne med Carrier Grade NAT, der har givet problemer for politiet i andre sammenhænge, og hvis man herigennem skulle identificere en specifik bruger, så skulle man logge brugerens source port (hvilket man typisk ikke gør) eller begynde at lave decideret sessionslogning.
Hundredevis af kunder på samme IP
Når advokatfirmaerne henvender sig ved en udbyder, der benytter Carrier Grade NAT, støder de på det problem, at IP-adresserne ikke alene har mange brugere på samtidig, men også bliver genbrugt og roteret rundt mellem brugere.
Advokaterne vil derfor højst sandsynligt blive mødt med, at der på en specifik ip-adresse på et givent tidspunkt var x (kan sagtens være flere hundrede) abonnenter online.
Så begynder proportionalitet pludselig at spille en rolle. For i retten er det ikke holdbart, at man skal opgive hundredvis af privatpersoners navne og adresser, hvis der er tale om, at der er rettet mistanke mod en enkeltperson. Oven i købet for en mindre forseelse, der sjældent munder ud i en bøde på mere end et par tusinde kroner.
Samtidig er der også et spørgsmål om, hvor meget advokaterne er villige til at kæmpe for et par tusinde kroner.
Det problem støder man typisk ikke på hos de store klassiske internetudbydere, medmindre brugeren selv aktivt har gjort noget for at skjule sig - typisk vha. en VPN.
Sådan gør advokaterne
Advokaterne har typisk aftaler med firmaer, der producerer musik, tv-serier eller film, der i høj grad deles ulovligt på nettet. Advokaterne går på selskabernes vegne til en tysk samarbejdspartner, hvor de undersøger, hvilke filer der deles på nettet.
De kigger typisk på peer-to-peer-netværk (som Popcorn Time og Pirate Bay), hvor deltagerne sender og modtager data fra hinanden, og i den forbindelse kan de finde IP-adresserne på dem, de sender/modtager fra.
Det er typisk nok til, at en dommer vil give en editionskendelse, der giver advokaterne ret til at få teleselskaberne til at udlevere information om den specifikke IP-adresse for det specifikke tidspunkt, de har observeret brugeren, hvorefter de sender deres 'trusselsbreve'.
Det er sådan set en smart både teknisk og juridisk tilgang til problemet, men det fanger altså kun folk, der ikke er gemt bag Carrier Grade NAT - eller folk, der ikke gemmer sig på anden vis.
Teleindustrien har ikke overblik over, hvilke leverandører der bruger Carrier Grade NAT, og hvilke der ikke gør, men direktør Jakob Willer fortæller Version2, at det er en løsning, der bl.a. bruges af alle mobilselskaberne.
Version2 har henvendt sig til TDC og en række andre danske udbydere for at få bekræftet historien fra deres side, men en del har ikke svaret inden deadline. Både KvikNet og Hiper bekræfter, at de bruger Carrier Grade NAT.
Sådan fungerer Carrier Grade NAT:
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
