Jagt på malware endte med ødelagt udstyr for én million kroner

9. juli 2013 kl. 14:021
Jagt på malware fik handelsdepartementet i USA til at ødelægge mus, fjernsyn og printere for 170.000 dollars. Det viste sig at være helt unødvendigt.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det er ikke alle, der har et lige godt greb om, hvordan man sikrer sig mod cyberangreb. Hos det amerikanske handelsdepartement angreb man problemet ved at ødelægge udstyr, for hvad der svarer til lige under en million danske kroner. Det skriver The Verge.

Det ødelagte udstyr var ting som fjernsyn, computermus og printere, og en talsmand fra departementet har senere indrømmet, at ødelæggelsen var totalt unødvendig.

It-afdelingen hos departementet jagtede malware, men i den sidste ende viste det sig, at malware kun var til stede på to af de stykker udstyr, der blev ødelagt.

Nogle af medarbejderne var endda klar over dette, men på grund af en række misforståelser fortsatte ødelæggelser helt, indtil afdelingen løb tør for it-budget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læserne på The Verge spekulerer i deres kommentarer til artiklen i, om it-afdelingen måske har brugt malware-jagten som en undskyldning til at skifte forældet udstyr ud.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
10. juli 2013 kl. 09:16

Meget smart, her I firmaet bruger de stadigvæk kaffe når en laptop skal udskiftes :P