Jægere raser over nyt politi-system fra Netcompany: Tusinder kan gå glip af tilladelser
Et nyt it-system fra 18. januar 2022 hos Politiets Administrative Center (PAC), der behandler våbentilladelser, og som er leveret af Netcompany, får skarp kritik fra blandt andet Jægerforbundet, våbenhandlerbranchen og jagtrejsebureauerne.
Sagsbehandlingen af våbentilladelser går for langsomt, og det betyder, at mindst 20.000 jægere står til ikke at få udstedt deres tilladelser i foråret.
Det skriver Børsen.
Læs også: Medie: EU-Kommissionen mål for spionage med israelsk spyware
Årsagen er ifølge Rigspolitiet, at det nye it-systemet blev sat i værk, selvom der var fejl og mangler ved systemet, fordi EU-regler kræver øgede krav til sporbarheden af skydevåben.
»Vi beklager, at det har vist sig at tage længere tid og være mere kompliceret at udbedre fejl og mangler og indarbejde de nye arbejdsgange end først antaget. Vi er enige i, at de aktuelle sagsbehandlingstider på området er utilfredsstillende, og det beklager vi meget,« skriver Rigspolitiet til Børsen.
Læs også: Google-rapport: Nato udsat for russisk phising-kampagne
Netcompany har ikke ønsket at kommentere sagen overfor Børsen.
