Iværksætterpar fandt udviklere i Armenien: Vores jobopslag fik nul respons

Alfabeto er en nystartet dansk platform, der skal koble danske tekstforfattere med selskaber – altsammen udtænkt og opbygget af det danske iværksætterpar Christian Johnsen og Sebastian Bjørnsen.

Al kode er dog skrevet i Armenien af to armenske udviklere. Og den beslutning har iværksætterne ikke fortrudt.

»Det fungerer rigtig godt,« fortæller Christian Johnsen.

»De fejl, der har været, har været småting, typisk fordi jeg ikke har beskrevet noget godt nok. Men det er ikke mere end, hvad man altid ser, når man udvikler software. Jeg er der ikke til at forstyrre dem.«

Johnsen og Bjørnsen har begge været en del af det succesfulde it-startup Billy. Da de i 2016 besluttede sig for at starte deres eget op, ledte de først og fremmest efter en dansk udvikler.

Alfabeto

Backend: PHP/Laravel, Node.js/Express

Frontend: JavaScript/Angular.js

Betalingsmodul: Stripe

»Vi vil gerne støtte danske talenter,« fortæller Christian Johnsen.

»Vi vil gerne finde nogen i Danmark, også fordi det er nemmest rent kommunikationsmæssigt. Men da vi ledte, fik vi nul respons. Jeg fik én kommentar på vores opslag om, at jeg havde skrevet, at Lavarel var et sprog og ikke et framework. Og det er jo, fordi jeg ikke er udvikler. Men jeg har et job, og jeg vil gerne betale, hvad det koster.«

Ifølge Christian Johnsen er der tale om 6-700 timers udvikling, som kan blive meget mere fremover.

»Jeg blev godt og grundig træt af, at man står klar med løn og med et projekt, men ingen bider på. Fordi folk vader i 100 jobtilbud om ugen. Jeg oplever, at mange har en gammeldags opfattelse af, hvad det tekniske niveau er, når man tager til Ukraine eller Rusland. Der er så mange dygtige mennesker i den store verden udenfor. Og der fandt vi så Arthur og David.«

Tryg fornemmellse

Arthur og David er kolleger i Armenien. Alfabeto fik i første omgang fat i Arthur ved at gå gennem platformen Upwork, der parrer virksomheder og freelancere.

»Jeg lavede et opslag, hvor jeg beskrev opgaven godt og meget grundigt. Vi fik rigtig mange bud, og jeg havde samtaler med flere af dem. Arthur sagde med det samme, at han leverede daglige opdateringer, og hvilket projektstyringsværktøj han brugte og så videre. Det gav mig en fornemmelse af tryghed, og af at han har styr på det,« fortæller Christian Johnsen.

Et godt stykke inde i projektet meldte Arthur ud, at der var en del opgaver tilbage, og så tog han selv initiativ til at hive fat i kollegaen – David – som han satte ind i projektet. I projektstyringsværktøjet kan iværksætterne holde styr på, hvordan arbejdet skrider frem, mens den daglige kommunikation foregår over Slack.

Sponseret indhold

Webinar: Det er ikke nok at sikkerhedskopiere din data

It-sikkerhed

»De er rigtig gode til at kommunikere og til at anbefale løsninger, men også lytte til, hvad vi siger,« siger Christian Johnsen.

KPI’er og skepsis

Version2 har tidligere skrevet om selskaber, der har brændt fingrene på udenlandske udviklere. Og man bør da også altid væbne sig med en vis portion skepsis, siger Christian Johnsen.

»Det er jo nemt at lave en falsk profil og lade, som om man er udvikler,«

»Vi tænkte, at vi må tage vores forholdsregler, vi må bruge KPI’er og projektstyringsværktøjer, så man er sikker på, at man får det, man beder om. Det kræver noget benarbejde, fordi man skal lave sine beskrivelser meget nøje. Hvis ikke det står i beskrivelsen, så laver de det ikke. Men det er som med alt andet – du kan også risikere, at en dansk virksomhed ikke laver det, man beder om.«

»Vi kørte nogle testopgaver med Arthur for at vurdere kvaliteten af det, han afleverede. Så det brugte vi noget tid og nogle penge på. Men så vidste vi også, at det var ham, vi ville bruge.«

Den endelige platform er opbygget af moduler og lavet til at kunne skalere nemt – en designfilosofi, som iværksætterparret har taget med fra Billy. Christian Johnsen er da også godt tilfreds med det endelige resultat.

»Vi har også planer om at lancere i udlandet, og hvis det bliver en udfordring, at udviklerne sidder i Armenien, så kan det være, vi forsøger at få dem til København. Hvorfor ikke,« spørger han retorisk.