Iværksættere har udviklet mini-pc til studerende i udviklingslande

29. august 2018 kl. 12:555
Iværksættere har udviklet mini-pc til studerende i udviklingslande
Illustration: ecompx.
100 dollar pc fra norske iværksættere skal give studerende i udviklingslande billig adgang til at software.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et norske iværksætterfirma Ecompx har udviklet en prototype på en Arm-baseret mini-pc med uddannelsesprogrammer, som er designet til brug i udviklingslandene.

PC'en har fået navnet ePC, skriver digi.no.

Iværksætterne mener, at mini-pc'en skal konkurrere med større og mere velkendte pc'er og tablets - men den har dog den fordel, at den kan fungere selv i områder med sporadisk internetdækning.

»Vi satser på en pris på 100 dollar. Så tjener vi penge, får dækket alle omkostninger, og kan levere en maskine som er konkurrencedygtig«, siger administrerende direktør Sami Lazreg i Ecompx til digi.no.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når PC'en er endeligt klar til markedet, vil den få en skærm på mellem 5 og 5,5 tommer, et nyudviklet patenteret tastatur og en lille touchpad.

Den bliver lanceret både i plast og i en version i aluminium.

Operativsystemet er Linux-baseret og bliver kaldt Ecompx OS. Iværksætterne har også udviklet deres egen grafiske brugergrænseflade, GUI.

Når man starter computeren vil man blive guidet til fx at etablere en brugerkonto. En AI-baseret chatbot, Zora, som er udviklet i Python og AIML-script, vil kunne besvare spørgsmål.

Al software på pc'en er open source-baseret, fx LibreOffice, Firefox Lightweight Browser, og kan anvendes uden internetadgang.

Testudgaven kører på en Arm-processor, som man også vil fortsætte med i den endelige udgave, på 2 GB RAM. Desuden en 64 GB harddisk.

Minipc'en strømfødes af et batteri og en 20 W solcelle.

Udviklerne er nu på jagt efter investorer, som vil finansiere det videre forløb mod en markedsføring af computeren.

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
29. august 2018 kl. 18:41

Der er faktisk en Rasperry Pi-klon, der har lavet en PC (laptop) udgave af deres board til $99: PineBook - bygget over Pine A64-boardet, der minder en del om Raspberry Pi 3: https://www.pine64.org/?page_id=3707

4
29. august 2018 kl. 15:58

et nyudviklet patenteret tastatur

Dut, dut, dut.

3
29. august 2018 kl. 15:44

Der findes flere Raspberry Pi laptops. De er bare for dyre i forhold til 100$. Skal man have en success, ville jeg nok bruge en Pi inde produktet, så halvdelen af projektet er baseret på stabile komponenter.

2
29. august 2018 kl. 15:33

Ikke helt. Raspberry Pi var meget inspireret af ideerne bag BBC Micro. Altså stadig med et rimeligt I-lands fokus.

Til gengæld syntes jeg det ligger tæt op af One Laptop Per Child OLPC. Det fik i starten meget omtale. Om den så kan regnes som en success kan jeg ikke helt gennemskue.

1
29. august 2018 kl. 15:17

Var det ikke også det som var en af intentionerne med Raspberry Pi.