Iværksætter: It-talenter skyr det offentlige

2. marts 2016 kl. 14:368
Iværksætter: It-talenter skyr det offentlige
Illustration: 23company.
De største danske it-talenter ender med at lave kodestartups i kælderen frem for at havne i det rigide system som er offentlig it-udvikling, mener serie-iværksætter Thomas Madsen Mygdal.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Vores generation bedste it-folk arbejder ikke i det offentlige for at gøre vores samfund bedre.

Sådan lyder meldingen fra serie-iværksætter Thomas Madsen Mygdal, der har medstiftet virksomheder som Socialsquare og 23. Fra scenen til konferencen ‘Bedre grunddata på vej’ revsede han tirsdag det offentliges evne til at tiltrække it-talenter.

»De sidder og nørkler med algoritmer i startups, og overlader i stedet den offentlige it-udvikling til indere i CSC,« forklarede han.

Årsagen er det rigide system, som it til det offentlige udarbejdes under, mener Thomas Madsen Mygdal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er systemisk,« siger han til Version2 og fortsætter.

»Det offentlige benytter sig af store konsulent virksomheder, som opererer på den måde, man nu gør med kravspec’s og så videre. Der er ikke nogen af vores generations bedste folk, der gider at arbejde under det regime. «

Designperspektivet mangler

Thomas Madsen Myrdal blev i 2011 tildelt IT-Prisen for sit iværksætterarbejde.

Oven i kommer det faktum, at meget kodearbejde er blevet outsourcet og ikke længere laves i Danmark, tilføjer Thomas Madsen Mygdal, der startede sin første virksomhed som 17-årig.

I 2009 blev han investor i virksomheden Podio, som i 2012 blev solgt til amerikanske Citrix for over 300 millioner. Lige nu er iværksætteren direktør for videoplatformen 23video.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modus operandi for startups er væsentlige anderledes end i det offentlige, når det kommer til it-udvikling, forklarer han.

»Det offentlige handler om featurecreep, det handler om kravspec’, og det handler om ikke at tage designbeslutninger. Hvis du kigger på alle offentlige it-systemer, så har de jo 47 knapper og mærkelige funktioner - i stedet for at man også omlægger sine arbejdsgange og indser, at noget, der var vigtigt for tyve år siden, måske ikke er vigtigt mere,« siger Thomas Madsen Mygdal.

Hundrede gange mere effektivt

I startup-virksomheder satser man på de mennesker, som kan udrette noget helt særligt. Den indbyggede logik er, at 2-3 virkelige dygtige mennesker kan bygge hvad som helst, understreger iværksætteren.

»Jeg kigger på nogle offentlige produkter og tænker, det kunne vi bygge på 6-9 måneders tid, hvis vi var en tre-fire gode folk, der satte os det for,« siger Thomas Madsen Mygdal.

»Så hvis du lagde alle de her ting sammen, så kunne man nok gøre det hele hundrede gange mere effektivt og økonomisk. Jeg synes, det er et problem,« bemærker han, og tilføjer, at han ikke forestiller sig at det offentlige nødvendigvis skal hyre startupsvirksomheder til at levere store it-produkter.

»Det er ikke, fordi man skal sætte tre-fire drenge i en kælder til at gøre det her. Der findes masser af folk, der har en trackrekord, og kan de her ting. Men vi har ikke en måde, hvorpå de to ting kan mødes, fordi vi endnu er underlagt det her kontraktregime.«

Inspiration fra England

Danmark kan med fordel se på Storbritanniens Digital Service, som hjælper det offentlige med at udvikle bedre digitale tjenester og dele information hurtigere, pointerer iværksætteren.

‘Vi sætter brugerens behov foran det offentliges behov,’ lyder det blandt andet på hjemmesiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Digital service blev etableret som et internt konsulenthus. De har hyret de bedste 200-300 mænd og blandt andet stjålet dem fra startups med videre. Og så har de opbygget deres egen innovationskultur, hvor de pludselig kunne flytte en masse ting enormt hurtigt,« fortæller Thomas Madsen Mygdal, der betragter diskussion som ideologisk snarere et teknisk eller organisatorisk.

»Det digitale er ideologi,« fastslår han på konferencen om fri tilgang til dansk grunddata.

»Det er en populær diskurs, at data skal være værdiskabende og effektiviserende. Men for mig handler det her om en ideologisk diskussion om, hvilket samfund vi gerne vil leve i,« siger Thomas Madsen Mygdal.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
4. marts 2016 kl. 06:41

Som regel udvikler offentlige ikke software men indkøber det hos leverandører af software. De fokuserer altså på deres egne behov, krav og verificering af at leverandøren implementere kravene, frem for om noget implementeres på den ene eller anden måde. Det er for det meste styret af de danske fortolkninger af EU udbudsregler som lidt for tegnet forhindrer det offentlige i at være alt for specifik til løsning i kravene. Så vi er endt i et paradigme hvor offentlige løsninger er styret af jura og juristens tilgang til risikominimering frem for det tekniske paradigme hvor det agile (med indbygget krav om tillid) og risikoen minimeres ved at bryde opgaven ned i håndterbare størrelser der kan findes den bedste leverandør til. Altså kritikken er forfejlet - det er aldrig en situation hvor der skal vælges imellem den lille udvikler gruppe, der som regel kan løfte det hele på den halve tid, eller KMD/IBM/... da det offentlige er underlagt et andet paradigme og fra staten og EU's side. Af samme årsag er det aldrig et spørgsmål om man kan ansætte en gruppe af gode udviklere og få dem til at trives, da der er ikke opgaver til dem som retfærdiggører deres lønkrav. Det skulle da være hvis de havde lyst til at skrive kravspecifikationer...

7
3. marts 2016 kl. 14:25

Det offentlige burde gå Open Source og helt droppe de gamle Enterprise monolit platforme bygget på .NET og Java.

Sats på Javascript og JVM/.NET som runtimes på hhv. frontend/backend, og så brug Open Source så vidt muligt hele vejen igennem!

Lav evt. micro services med light weight protokoller som JSON, Transit mfl, ikke SOA med XML - yikes!

Åben op for det offentligt IT, med public grænseflader og lad community lave nye/bedre små komponenter... lad de små virksomheder og hobbyister komme til, inddrag skoler og universiteter i arbejdet. For hele Danmark.

Drop at afhængighed af CSC, KMD, IBM mfl. der sender det hele til Indien som pyramidebyggeri med hammer og mejsel...

Tænk innovativt og opnå bedre løsninger for 1/100 del af prisen. Jeg indså det samme for 10-15 år siden, men måske først nu de snart er modne til at prøve nytænkning.

Der er brug for en ny kultur. Ja, Estland er nok det bedste eksempel. Men det kræver at man kommer af med "hele den gamle garde"...det er nok ikke så let!

Istedet ku man lade den gamle garde holde de gamle systemer ved lige og så lave en ny division af unge der er med på noderne med Open Source, agil teknologi der laver en ny, åben, fleksibel platform der kan bygges videre på... hvor de enkelte komponenter let kan udskiftes og ændres, uden det hele kollapser (decoupled systems).

Good luck!

5
3. marts 2016 kl. 13:02

Jeg arbejdede for SKAT i et år, som SOA arkitekt på det skandaleramte, gigantiske EFI projekt. Det kuldsejlede netop pga. at det kørte som klassisk vandfaldsmodel med 30.000 sider specs, med UML diagrammer, SOA interfaces og hele smøren... Ingen kunne overskue systemet! De fleste projektledere gik ned med stress/depression mv. Et kæmpe Titanic skib der sejlede direkte mod afgrunden... Men, ledelsen mente jo at man ville spare penge på at lave Big Bang projekter.

4
3. marts 2016 kl. 11:08

siger jeg, at formålet med it altid er at producere "lister". Dvs. lange smører af tal, som man kan sidde og pendulere over. Det er selvfølgelig voldsomt overdrevet, men ...

3
3. marts 2016 kl. 09:15

Nu er det jo sådan, at i statslig regi er digitalisering udelukkende et spareredskab. Det ER ikke hovedformålet at optimere arbejdsindsatsen via IT. Mere eller mindre citeret ordret fra et "sparemøde": "Man kan altid smide noget mere IT ind", som løsning på nye sparekrav.

Startskuddet skal være, at man IKKE antager besparelser i kr. og ører selvfølgeligt medfører en besparelse. Før den tankegang er ændret, vil alt digitalisering under denne tanke være en forringelse af både arbejdsvilkår og serviceniveau.

2
2. marts 2016 kl. 23:13

Jeg har ofte observeret, at når et medlem af et team, der udvikler hjemmesider, får børn, som rammer skolealderen, så vil følgende spørgsmål indfinde sig efter en ganske kort periode: "Skoleintra? Det kunne vi s'gu da lave på en weekend!"

Det slår næsten aldrig fejl. Hvad enten det er projektledere, grafikere, udviklere og hvad, der ellers huserer af jobtitler rundt omkring i IT-branchen.

Jeg er helt enig i, at myndigheder (og affilierede organisationer) generelt er temmeligt dårlige til at implementere IT-løsninger, og at de kunne lære meget startups (og af UK), men jeg tror ikke, at problemet er kravspecs i sig selv. Problemet er, at det er de forkerte kravspecs. Man støder da også ofte på den samme slags kvaler i private virksomheders IT-løsninger. Ikke i helt samme skala, men ikke desto mindre.

Efter min mening ligger hunden begravet i et meget simpelt forhold: Mange IT-løsninger er ikke tænkt som svar på brugernes udfordringer. Det er en løsning på beslutningstagernes (politikere såvel som virksomhedsledere) oplevede problemer. Og de befinder sig ofte på en helt anden planet.

Et klassisk eksempel er de vidt udbredte tidsregistreringssystemer, der i virkeligheden slet ikke skal bruges til at registrere tid. De skal nemlig først og fremmest bruges til at understøtte udsendelse af fakturaer (eller -- i offentligt regi -- som kontrolsystem), hvilket næsten uværgeligt medfører uoverskuelige grænseflader, der ikke har ret meget med brugernes virkelighed at gøre.

Og fordi offentlige IT-løsninger bliver besluttet udfra politiske mål, så er beslutningstagerne så godt som aldrig opmærksomme på, om brugerne er med på vognen. Der står sjældent noget om "user experience" i kravspecifikationer fra det offentlige.

Grunden til at de fleste private virksomheder er så meget bedre til det her er, at det er billigt at fejle. Dels fordi det er nemt at erkende, når man er på vildspor (bundlinjen skeler ikke til ideologiske kæpheste), dels fordi det ikke har kostet ret meget at gå igang, og sidst -- men ikke mindst -- fordi det simpelthen ikke bliver en success, hvis der ikke er nogen, der gider at bruge skidtet. Og så prøver man bare noget andet.

Hvis det offentlige skal blive bedre til at implementere IT-løsninger så må og skal det første og største punkt i alle kravspecifikationer handle om, at systemet rent faktisk er relevant for brugernes dagligdag, og gør den så smertefri og gnidningsfri som overhovedet muligt, hvad enten det er borgere, virksomheder eller det offentliges egne medarbejdere.

1
2. marts 2016 kl. 22:00

God artikel.

Udover UK så kunne man også skimte til Estland - som bla. har en tidligere iværksætter som it-minister - og har leveret en masse gode services derfra (og kørt ministeriet som et startup).