ITU's Mads Tofte får laveste rektorløn: 1.265.961 kroner

Rektor for IT-Universitetet Mads Tofte er den lavest lønnede universitetsrektor i Danmark. Rektor for Københavns Universitet Ralf Hemmingsen får 50 procent mere end Mads Tofte.

IT-Universitetet er Danmarks mindste universitet, og det kan rektor Mads Tofte se på sin lønseddel, der også har den laveste sum blandt de danske universitetsrektorer. Det fremgår af en lønstatistik for rektorer offentliggjort i Forskerforum.

Mads Tofte fik i 2009 en samlet løn på 1.265.961 kroner inklusive pension og personligt tillæg. Hans kollega på Danmarks største universitet, Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen, fik i alt 1.933.581 kroner.

Otte ud af de ni universitetsrektorer får den samme grundløn, kun Ralf Hemmingsen ligger på et højere løntrin. Forskellen i bruttolønnen er især i det personlige tillæg, hvor Mads Tofte får mindst. Til gengæld kan Mads Tofte glæde sig over at ligge midt i feltet, når det gælder pension.

De tre bedst betalte rektorer kommer fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og DTU ifølge Forskerforum, der udgives af fagforeningerne DM, DJØF og DF.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Mark Gjøl

IBM's direktør får mere i løn end direktøren for Bennys Bingohal...

Jeg kan godt se det interessante i artiklen, men måden den er præsenteret på er jeg komplet uforstående overfor. Sensation: Mand med lidt ansvar får mindre end mand med meget ansvar! Skriv til statsministeren!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere