ITU vil optage 50 pct. flere studerende på Softwareudvikling til efteråret

Manglen på softwareudviklere, får IT-Universitetet i København til at udvide bachelorstudiet fra efteråret 2016.

Det er ingen hemmelighed, at der mangler softwareudviklere i Danmark, og det får nu IT-Universitetet i København til at udvide bacheloruddannelsen i softwareudvikling fra efteråret 2016, skriver Business.dk.

Universitetet vil optage 50 pct. flere studerende på årgangen. I 2015 optog man 89 studerende på linjen, og det er planen at komme op på 135 til efteråret. ITU har selv investeret fem millioner kroner for at kunne optage de mange flere studerende.

»Egentlig burde vi have ventet på, at der blev skaffet penge i den politiske proces, men vi synes, at det er vigtigt at komme i gang, så bestyrelsen har – indtil videre – besluttet at investere ITUs egen kapital, hvilket det første år koster os fem millioner kroner. Vi skal nok finde den fysiske plads. Vi kan ikke have en situation, hvor der er behov for kandidater og interesse for at studere, og så sige, at vi ikke har plads,« siger Mads Tofte, rektor på IT-Universitetet, til Berlingske.

Bacheloruddannelsen i softwareudvikling er siden sin begyndelse i 2007 blevet så populær, at kun 100 ud af 159 ansøgere med uddannelsen som førsteprioritet fik tilbudt en plads sidste år.

Dette står i kontrast til den manglende arbejdskraft i it-branchen på omkring 3.000 medarbejdere - et tal der ifølge IT-Branchen vil stige til 8.000 i 2020.

Hele 27 pct. af de danske it-virksomheder måtte sidste år opgive at besætte en stilling på grund af kandidaternes manglende kompetencer, lyder opgørelsen fra IT-Branchen.

Ledigheden i branchen nede på omkring tre pct.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017