ITU om ny datalogi-uddannelse: Vi rebrander for arbejdsgivernes skyld

Foto: TBWA
Få ændringer på ny uddannelse. Det handler i stedet om klarhed for arbejdsgivere og studerende.

IT-Universitetet i København rebrander deres eksisterende kandidatuddannelse i softwareudvikling. Den splittes fra efteråret 2018 op i to selvstændige uddannelser: datalogi og softwareudvikling.

Det sker blandt andre årsager på opfordring af et panel af arbejdsgivere, fortæller Peter Sestoft, som er institutleder ved Institut for Datalogi på ITU.

»I 2015 havde vi en arbejdsgruppe med deltagere fra blandt andre Netcompany og Saxo Bank, som anbefalede at splitte vores eksisterende softwareudviklingsuddannelse op i to, så de fik to forskellige uddannelser. Den anbefaling har vores aftagerpanel for software taget til sig. Formanden, som kommer fra NNIT, har erkendt, at det rigtige er at skabe en uddannelse i datalogi som afløser for det eksisterende 'advanced computing'-spor, og lade design-sporet fortsætte som software-udvikling,« siger Peter Sestoft til Version2.

ITU's nye datalogiuddannelse handler om ‘rebranding’, så universitetet får en klarere profil, mener institutleder Peter Sestoft. Foto: IT-Universitetet

Det skulle betyde, at de færdige kandidater kommer ud fra ITU med en klarere profil.

Klarhed for arbejdsgiverne

»Det er tydeligere for arbejdsgiverne at se, hvad de får med den nye datalogiuddannelse: folk, der har læst tre års it, softwareudvikling eller datalogi på bachelor og derefter to år datalogi på kandidatuddannelsen.«

Med den nye softwareudviklingsuddannelse, som er den anden nyskabelse ved siden af datalogiuddannelsen, får arbejdsgiverne kandidater, som har læst noget andet end it som bachelor, og derefter to års softwareudvikling på ITU's kandidat-uddannelse.

»Så det bliver klarere for arbejdsgiverne og for de studerende.«

Kan det ikke blive for enøjet, at det kun handler om arbejdsmarkedets behov?

»En af grundene til at have universiteter er vel at levere højtuddannet arbejdskraft til samfundet. Det gælder både den private og offentlige sektor, så jeg synes overhovedet ikke, det er enøjet. Det er også en fordel for de studerende, at de har en klarere adskillelse, i stedet for at der er to grupper, der begge kommer ud med titlen 'softwareudvikler', men hvor dybden af deres viden er meget forskellig.«

Et spørgsmål om rebranding

Den nye datalogiuddannelse bliver ændret noget i forhold til 'advanced computing'-sporet, men ikke radikalt.

»Vi synes, det spor allerede er en god uddannelse, på et meget højt niveau og værdsat blandt arbejdsgiverne og de studerende. Men vi har indført nye specialiseringer, hvor man fordyber sig, og vi har flyttet dem til senere i uddannelsen. Ændringerne er overskuelige men i den rigtige retning: at gøre det muligt at specialisere sig dybere i et specielt felt,« siger Peter Sestoft og forsætter:

»Det er et spørgsmål om ‘rebranding’, så vi får klarere profil og det bliver nemmere at forklare, hvad vi foretager os, men det er også et forsøg på at styrke fagligheden en smule, men det er ikke meget, der er lavet om, det kan man ikke påstå. Og arbejdsgiverne er og var godt tilfreds med den eksisterende uddannelse.«

Knap en tredjedel af ITU's bachelorer tager arbejde efter at have opnået graden, enten i eksisterende firmaer, i startups eller som selvstændige, fastslår Peter Sestoft.

»De øvrige to tredjedele læser videre på ITU eller et andet universitet. Så intentionen fungerer altså i praksis.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017