ITU-lektor: Reklamer kan nedbryde demokratier
»Cambridge Analytica-sagen har med al tydelighed vist os reklamernes magt med følgevirkninger, der rækker langt ud over købet af et par nye sko. Reklamer kan nedbryde demokratier, viser det sig. Det giver os en mulighed for virkelig at overveje betydningen af målrettet annoncering og de brede konsekvenser af jagten på at kunne forudsige og imødekomme vores ønsker ved hjælp af algoritmer.«
Det siger Irina Skhlovski, der er lektor på Institut for Business IT, i en artikel på IT-Universitetets web.
»I bund og grund var produktet, som Cambridge Analytica solgte, målrettet annoncering for politiske kampagner. På mange måder er der tale om den samme målrettede reklamemaskine, som annoncører bruger til salg af sko og ferierejser. Den nok mest udbredte reaktion på bekymringen om annoncørernes brug af data er, at 'det jo bare er reklamer, og det er sjovere, når reklamerne er relevante, så hvad er problemet egentlig?'.«
Ifølge Irina Shklovski har Cambridge Analytica-sagen vist konsekvenserne af, at algoritmerne kan forudsige og imødekomme vores ønsker.
»På mine kurser i kritiske datastudier beder jeg ofte de studerende om at eksperimentere med at begrænse, hvor meget data de deler. I stigende grad reagerer de studerende modvilligt på den slags opgaver. De fortæller, at de hellere vil have gode, relevante og potentielt interessante reklamer, og ser ikke nogen grund til at vildlede annoncørerne om deres behov, ønsker eller præferencer.«
Professor: Et must at opkvalificere borgerne
Brit Ross Winthereik, der er professor på samme insitut på ITU, mener, at Facebook-sagen viser, at både myndigheder og privatpersoner har et ansvar for at beskytte vores privatliv.
»Det er et must at opkvalificere borgerne i forhold til informationssikkerhed. For eksempel er det vigtigt, at betingelserne for at bruge de sociale medier er skrevet i et sprog, som almindelige mennesker kan forstå,« siger hun ifølge ITU-artiklen.
Hun taler for mere debat om, hvad data betyder i vores samfund, og etablering af et dataetisk råd.
»I en bredere forstand kan man sige, at skandalen har lært os, hvor vigtigt det er at skabe gode betingelser for kritisk refleksion og debat om, hvad det vil sige at leve i samfund, der både er inficeret med data og med drømme om datas forskellige potentialer. Et aspekt heraf er, at data anvendes og genanvendes fjernt fra de sammenhænge, data blev produceret i.«
»Betingelserne for en sådan debat kunne for eksempel skabes ved at etablere et dataetisk råd. I et data-inficeret samfund er det af afgørende vigtighed at have en uafhængig enhed, der på et informeret grundlag kan sætte debatter i gang om informationssikkerhed, privatlivsbeskyttelse og emner vedrørende vores digitale verden, som vi endnu ikke kan forestille os, fordi vi ikke ved, hvad der er teknisk muligt om fem år.«
