ITU-lektor: Reklamer kan nedbryde demokratier

9. maj 2018 kl. 10:486
ITU-lektor: Reklamer kan nedbryde demokratier
Illustration: IT-Universitetet.
Facebook/Cambridge Analytica-skandalen har ifølge ITU-professor lært os, at nødvendigt med kritisk refleksion og debat om, hvad det vil sige at leve i samfund, der er inficeret med data.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Cambridge Analytica-sagen har med al tydelighed vist os reklamernes magt med følgevirkninger, der rækker langt ud over købet af et par nye sko. Reklamer kan nedbryde demokratier, viser det sig. Det giver os en mulighed for virkelig at overveje betydningen af målrettet annoncering og de brede konsekvenser af jagten på at kunne forudsige og imødekomme vores ønsker ved hjælp af algoritmer.«

Det siger Irina Skhlovski, der er lektor på Institut for Business IT, i en artikel på IT-Universitetets web.

»I bund og grund var produktet, som Cambridge Analytica solgte, målrettet annoncering for politiske kampagner. På mange måder er der tale om den samme målrettede reklamemaskine, som annoncører bruger til salg af sko og ferierejser. Den nok mest udbredte reaktion på bekymringen om annoncørernes brug af data er, at 'det jo bare er reklamer, og det er sjovere, når reklamerne er relevante, så hvad er problemet egentlig?'.«

Ifølge Irina Shklovski har Cambridge Analytica-sagen vist konsekvenserne af, at algoritmerne kan forudsige og imødekomme vores ønsker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»På mine kurser i kritiske datastudier beder jeg ofte de studerende om at eksperimentere med at begrænse, hvor meget data de deler. I stigende grad reagerer de studerende modvilligt på den slags opgaver. De fortæller, at de hellere vil have gode, relevante og potentielt interessante reklamer, og ser ikke nogen grund til at vildlede annoncørerne om deres behov, ønsker eller præferencer.«

Professor: Et must at opkvalificere borgerne

Brit Ross Winthereik, der er professor på samme insitut på ITU, mener, at Facebook-sagen viser, at både myndigheder og privatpersoner har et ansvar for at beskytte vores privatliv.

Professor Brit Ross Winthereik, IT-Universitetet

»Det er et must at opkvalificere borgerne i forhold til informationssikkerhed. For eksempel er det vigtigt, at betingelserne for at bruge de sociale medier er skrevet i et sprog, som almindelige mennesker kan forstå,« siger hun ifølge ITU-artiklen.

Hun taler for mere debat om, hvad data betyder i vores samfund, og etablering af et dataetisk råd.

»I en bredere forstand kan man sige, at skandalen har lært os, hvor vigtigt det er at skabe gode betingelser for kritisk refleksion og debat om, hvad det vil sige at leve i samfund, der både er inficeret med data og med drømme om datas forskellige potentialer. Et aspekt heraf er, at data anvendes og genanvendes fjernt fra de sammenhænge, data blev produceret i.«

»Betingelserne for en sådan debat kunne for eksempel skabes ved at etablere et dataetisk råd. I et data-inficeret samfund er det af afgørende vigtighed at have en uafhængig enhed, der på et informeret grundlag kan sætte debatter i gang om informationssikkerhed, privatlivsbeskyttelse og emner vedrørende vores digitale verden, som vi endnu ikke kan forestille os, fordi vi ikke ved, hvad der er teknisk muligt om fem år.«

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
10. maj 2018 kl. 13:35

Mange bruger vel stadig fora, IRC, hjemmesider,..

Mange fora og hjemmesider er tracket via f.eks. google analytics. IRC og mailing lister er rimeligt sikre, men ikke så praktiske at bruge som fora. En klar IT teknisk topscorer er stackoverflow.

Men disse løsninger skal også finansieres, og der er reelt kun en måde at gøre det på, nemlig reklamer eller sponsorer. At opkræve brugerbetaling vil være en barriere for at få det nødvendige flow.

Vi er nødt til at acceptere, at vi betaler for de her ting med os selv.

I disse tider synes dette gamle slogan langt væk: "Information want's to be free"

5
10. maj 2018 kl. 11:56

"Hvad bruger I teknisk begavede i dag? Reddit? Noget andet?"

Mange bruger vel stadig fora, IRC, hjemmesider,..

Men finder dem via google. Selv på Microsoft fora, bulletin, technet bruger jeg en "site:", da MS egen elendige søgemaskine, sikkert baseret på BING, ikke kan finder noget brugbart. Det gør Google normalt i første huk :-)

4
10. maj 2018 kl. 00:59

Der er altid blevet brugt ufine metoder for at få magten. Og med moderne stater, så er gevinsten blevet endnu større end nogensinde før.

Man kan selvfølgelig give folk en illusion af at de kan gennemskue det hele, og rent faktisk har en del af den demokratiske magt. Eller også kan man gå til sagens kerne og splitte statens magt op på flere enheder, således at man ikke skal have en enkelt stemmeseddel hvert fjerde år, til at få minimal indflydelse på over halvdelen af ens liv.

3
9. maj 2018 kl. 20:51

Mange fænomener truer folkestyret.....https://svegot.se/2018/05/09/roda-kvarn-bokade-av-hatpredikantens-filmvisning/

2
9. maj 2018 kl. 15:13

Hvad blev der af dengang, hvor ISP'erne stillede debatfora til rådighed for kunderne, i form af BBS'er, Usenet, IRC osv.? Det var så dejligt simpelt.

Hvad bruger I teknisk begavede i dag? Reddit? Noget andet?

1
9. maj 2018 kl. 11:23

"De fortæller, at de hellere vil have gode, relevante og potentielt interessante reklamer og ser ikke nogen grund til at vildlede annoncørerne om deres behov, ønsker eller præferencer."

Vore myndigheder bruger jo megen energi på at forsøge at bilde os ind, at det ikke er farligt at samle enorme datamængder om borgerne - sundhedsdata, lokalisationsdata, trivselsdata etc. De bilder os ind, at man kan holde styr på disse databjerge til udelukkende gode formål, og at man effektivt kan holde skurke ude - så "Giv mig dine data, du kan være helt tryg... Giv mig dine data, du kan være helt tryg....Giv mig dine data, du kan være helt tryg..." - messes der fra alle offentlige verdenshjørner.

Så hvorfor skulle unge mennesker, som ikke har krig og undertrykkelse i deres erfaringsregister, tro andet, end at det ikke er farligt?

I "gamle" dage havde vi noget, der hed "Historie" i de små klasser, og "Samfundslære" i de store klasser. Har man stadig det? I givet fald - hvad lærer man de unge mennesker i de fag? Lærer de intet om totalitære styrer og de midler, de benyttet sig af? Ægte evne til at tænke kritisk om disse sammenhænge ville true vore nuværende magthaveres visioner om et datadrevent tusindårsrige, så man taler med to tunger, når man begræder Cambridge Analytica.

"Et aspekt heraf er, at data anvendes og genanvendes fjernt fra de sammenhænge, data blev produceret i."

Også dette aspekt er relevant ift. vore sundhedsdata og andre offentlige data. Der sidder datakonger (forskere, embedsfolk og firmaer) og skuer ud over deres dataimperier, som de opfatter som deres private ta' selv-bord. Godt skjult af Mørklægningslov og Mørkelygte, som gør det umuligt for alvor at få evt. lovovertrædelser frem i lyset.

Så vore myndigheder vil både blæse og ha' mel i munden. De vil have alle rettighederne til selv at høste og "mis"bruge borgernes data til egne formål, som ikke altid er lige demokratiske. Og samtidig råber de op om farerne for demokratiet ved, at andre udnytter samme smuthuller i lovgivningen, som myndighederne selv udnytter.

Det er rendyrket hykleri og spil for galleriet.

Et Dataetisk råd kan muligvis være en god ting- såfremt man kan sikre dette råds fuldstændige uafhængighed. Hvilket jeg desværre - baseret på senere års historier om den slags - tvivler på. Og det må under ingen omstændigheder erstatte borgernes egne rettigheder ift. at begrænse indsamlingen og anvendelsen af egne private data, såsom sundhedsdata m.m. Og jeg kan frygte, at det ville blive resultatet - at man erstatter borgernes rettigheder med et Dataetisk råd.... Det ville i sandhed være livsfarligt for demokratiet.