ITU klar til at skære studiepladser midt i mangel på it-folk: »Kæmpe tab for samfundet«

Illustration: Pressefoto/IT-Universitetet
IT-Universitetet er blevet bedt om at reducere antallet af uddannelsespladser, og planen for det ligger nu klar. »Stort tab for erhvervslivet og samfundet, at vi må indstille os på at uddanne færre it-kandidater,« siger rektor.

IT-Universitetets plan for, hvordan man skal imødekomme regeringen og et flertal i Folketingets beslutning om at reducere antallet af uddannelsespladser i de større byer, ligger nu klar.

Det skriver IT-Universitetet (ITU) i en pressemeddelelse.

Planen er udformet i en tid, hvor it-branchen leder med lys og lygte efter efter arbejdskraft med de rette kompetencer.

»Der er et kæmpestort behov for it-specialister i Danmark, og hvert år øges antallet af kvalificerede ansøgere til vores uddannelser markant. I sommeren 2021 måtte vi afvise op mod hver anden ansøger grundet manglende kapacitet, og det er et stort tab for erhvervslivet og samfundet, at vi må indstille os på at uddanne færre it-kandidater,« siger rektor på IT-Universitetet Martin Zachariasen i pressemeddelelsen.

Læs også: Minister om dansk mangel på it-folk: »Vi er meget opmærksomme på det«

Planen er, at ITU hvert år vil reducere 1-3 pladser på tværs af uddannelserne, indtil det samlede antal studiepladser på ITU i 2030 vil være reduceret med 86 i forhold til antal optagne i 2019, svarende til 10 pct. af det antal optagne studerende i 2019. Det er dog ifølge Martin Zachariasen ikke ensbetydende med, at ITU’s ledelse vil ophøre med at kæmpe for bevarelsen af alle pladser på IT-Universitetet i København.

»Vi arbejder på at skabe forståelse for, hvor afgørende det er, at vi på ITU bevarer alle vores studiepladser. Erhvervslivet skriger på it-kandidater. Vi har uddannelserne og rekrutteringsgrundlaget, og vores kandidater er afgørende for, hvordan vi i fremtiden skaber grobund for økonomisk vækst, sikrer det digitale samfunds infrastruktur og faciliterer den grønne omstilling,« siger han.

I juni lancerede IT-Universitet i samarbejde med Dandy Business Park og Vejle Kommune et forslag om at oprette ITU campus i Vejle for – i tråd med regeringen og Folketingets målsætning om at skabe bedre uddannelsesadgang uden for de større byer – at udvide puljen af it-kandidater i Trekantområdet og resten af landet. Hvis forslaget realiseres, kan ITU Vejle ved fuld indfasning tilbyde 1.550 studiepladser på den ny campus.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Jarnis Bertelsen

Universiteter som KU har vel en vis indflydelse på om det er pladser på IT-uddannelser de udflytter, eller om det er andre af deres mange uddannelsesretninger, der må bløde. DTU har det i mindre grad, men de har vel stadig muligheden for at udflytte nogle af de mere traditionelle ingeniørfag ud, og bevare de mere it-rettede, hvis de ønsker det.

ITU har mig bekendt ikke andre typer uddannelser end IT, og derfor kan det ikke undgå at ramme IT-uddannelsespladser her.

  • 3
  • 0
#4 Ebbe Holleris Petersen

OK, så de it-kandidater, der nu i stedet skal uddannes i provinsen og ikke på ITU, er af så ringe kvalitet, at de ikke længere kan betegnes som it-kandidater ?

Mindre uddannelsesteder kan typisk ikke tilbyde det samme som større, det er simpelthen ikke praktisk muligt. Så ja- det kan meget vel føre til lavere kvalitet. Men du fokuser på det helt forkerte problem. Hovedproblemet er at udflytning af uddannelsespladser ikke er noget som de studerende har ønsket eller bedt om - nærmest tværtimod. Det er resultatet af populistiske politikere som prøver at score nemme stemmer på at lefle for provinsen. At det ikke er noget som de studerende ønsker sig, ses af de erfaringer som man tidligere har gjort med etablering/udflytning af uddannelser til provinsen. Se fx. https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-06-06-udenlandske-studerende-fylder-... De kan simpelthen ikke tiltrække nok danske studerende, og må derfor "fylde" op med udenlandske studerende i stedet, og det var vel næppe intentionen. Det er også sigende at man ikke kun opretter uddannelsessteder i provinsen, men direkte tvinger de tilsvarende uddannelsesinstitutioner i de store byer til at nedlægge pladser - det var vel næppe nødvendigt, hvis de studerende heller ville studere i provinsen - så i realiteten forsøger man at tvinge de studerende til at studere andre steder end de selv ville have valgt.

  • 23
  • 3
#5 Henrik P. Stougaard Nielsen

Tja, jeg vil stille mig meget tvivlende over for, at der skulle være mangel på kvalificeret arbejdskraft. Vi har på IT Ledelse været rundt ved mange store som små udviklerfirmaer og konsulenthuse. Alle som en fortæller de os, at vi endelig bare skal komme at søge job ved dem om 5 år. Og sådan blev 70 studerende holdt for nar firma efter firma efter firma, som vi besøgte. Derudover kan jeg fortælle, at startlønnen som trainee ved Telenor tilsyneladende ligger på 32 000 kr.

Når et af "kvalifikationskravene" fra erhvervslivet er, at man har 5 års erfaring som ny på arbejdsmarkedet, så sætter man baren højt — urealistisk højt. Og så endda til en grundløn, som man man få ved at komme ind fra gaden og sætte sig bag kassen i Aldi.

  • 16
  • 3
#6 Jørgen A Thomsen

Mindre uddannelsesteder kan typisk ikke tilbyde det samme som større, det er simpelthen ikke praktisk muligt.

Nej, men de kan sagtens tilbyde en delmængde af uddannelser, der fuldt ud er på højt niveau, og lade de mere specialiserede uddannelser blive udbudt på de større steder, hvor der kan samles flere studerende.

de studerende til at studere andre steder end de selv ville have valgt.

Det valg er nu om stunder vist mere efter, hvor der er flest fester fremfor fagligt indhold jf de unges gymnasievalg, så udelukkende at planlægge uddannelser efter populistiske valg er ikke ønskværdigt. Det er også meget billigere at få et værelse eller lave en udannelsesinstitution, når placeringen ikke er Rådhuspladsen i Kbh.

  • 7
  • 7
#8 Thomas Christensen

"Hovedproblemet er at udflytning af uddannelsespladser ikke er noget som de studerende har ønsket eller bedt om - nærmest tværtimod."

Det er jo også en selvopfyldende profeti. Vi spørger dem, som har slugt den blå pille, om det giver mening at rød pille også er en mulighed. Altså alle dem som enten bor i Aarhus/KBH eller har accepteret at flytte dertil, dem spørger vi, og gad vide hvad resultatet er?

Selvfølgelig synes de Aarhus og KBH er fede byer at studere i. Som Aarhus dreng er jeg jo enig, men det giver heller ikke mening at spørge mig, om det giver mening at flytte uddannelser væk fra, hvor jeg er opvokset og bor. Der er jo et større perspektiv end mig.

Så vi skal dykke mere end i detaljerne for at kunne vurdere skiftet og koncekvenserne. Hvor mange byer snakker vi om, hvor bliver kapacitten til? Er det Aalborg og Odense eller er det Esbjerg, Randers og Kolding? Hvor meget og hvordan kan kapaciteten bygges op? Er Aarhus uni, som laver en afdeling i Kolding eller noget som skal starte helt forfra? Er det VIA, som tilføjer en ny linje i by x, y og z. Altså hvor er kompetancerne, og hvordan bliver de tilføjet og skaleret op andetsteds.

Jeg har ikke svaret på om det er en god ide eller hvor god en ide det evt. er, men svaret ligger helt sikkert ikke i, at spørge alle dem, som allerede har taget pillen eller er flasket op med den.

For mig er det mere et implementerings-spørgsmål end om det giver mening at flytte kapacitet fra Aarhus/KBH til mindre byer.

  • 4
  • 0
#9 Henrik P. Stougaard Nielsen

Hvis det er løn man går efter skal man ikke spilde sin tid med at tage en lang uddannelse. Så skal man tage et truckcertifikat og blive god til at køre truck.

Lønniveau hænger sammen med udbud og efterspørgsel - og dermed specialiseringsniveau uanset uddannelsens længde. Dermed kan man - alene ud fra det udbudte lønniveau - betvivle, at der skulle være stor mangel på arbejdskraft.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere