ITU jubler: Andelen af kvinder på Softwareudvikling sætter rekord

ITU har siden 2015 fokuseret på at få flere kvindelige studerende, og selvom kønsfordelingen stadig er skæv er andelen er da også vokset

Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling satte i år rekord for antallet af kvindelige optagne. Af de nyoptagne udgør 27 procent kvinder, og det glæder studiechef Lene Rehder.

»Vi har i flere år arbejdet målrettet på at øge interessen hos kvinder for at læse de mest tekniske it-uddannelser, og vi kan nu se, at indsatsen bærer frugt. Da vi påbegyndte indsatsen i 2015, var andelen af kvinder på ITU’s bacheloruddannelse i softwareudvikling kun 11 pct.,« siger studiechef på IT-Universitetet Lene Rehder.

Også Data Science på ITU har optager flere kvindelige ansøgere. I 2019 gik 28 procent af pladserne til kvindelige ansøgere, mens tallet i år er 30 procent.

Illustration: ITU

Stadig skæv fordelingen

Siden 2015 haft et strategisk fokus på at få flere kvindelige ansøgere til de tekniske uddannelser. Det gælder bacheloruddannelserne i Softwareudvikling og Data Science samt kandidatuddannelserne i Datalogi og Software Design.

Ifølge ITU´s egen hjemmeside, er det endelige mål en ligelig fordeling mellem kønnene. I 2015 var andelen af kvindelige studerende på ITU´s bacheloruddannelser 25 procent. I år er 34 procent af alle der er optaget på bachelorudadanelserne kvinder.

Selvom der er sket en udvikling på Data Sience og Softwareudvikling, er gennemsnittet altså stadig lavere, end for hele skolen. Det skyldes at der er optaget en langt højere andel af kvinder på de to andre linjer, Global Business Informatics (41 procent) og Digital Design og Digital Design og Interaktive Medier (52 procent).

Selvom udviklingen er gået den rigtige vej, er der altså stadig et stykke vej til en ligelig kønsfordeling på de tekniske uddanelser.

Artiklen er opdateret med supplerende tal fra ITU 12:50

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Mark Klitgaard

Personligt er jeg stor tilhænger af de tiltag som bl.a. ITU gør for at gøre noget ved den krystalklare kønsopdeling, men mens der jubles over andelen af optaget stiger, så kunne det også være meget interessant at høre om hvor mange % af dem der bliver f.eks. bachelorer der er kvinder?

F.eks. på 2012 holdet af softwareudvikling bacheloren på ITU ved jeg at der var 10% kvinder ved optag og 0% i 2015, og det var desværre ikke grundet fag der skulle tages om, alle var droppet ud og gået andetsteds hen.

  • 2
  • 5
#2 Torben Mogensen Blogger

Jeg ved ikke, Hvordan det går på ITU, men på datalogistudiet på Københavns Universitet klarer de kvindelige studerende sig fint. På det kursus i programmeringssprog, som jeg holdt tidligere i år, gik flertallet af 12-taller til kvindelige studerende, selv om de kun udgjorde omkring 20% af de studerende.

  • 7
  • 1
#3 Mark Klitgaard

på datalogistudiet på Københavns Universitet klarer de kvindelige studerende sig fint.

Godt at høre! Min kommentar var dog ikke udtryk for jeg mener kvinder klarer sig dårligt - bestemt ikke! Derimod frygter jeg man fokuserer for blindt på hvor mange man optager, og derfor kunne det være interessant også at se på hvor mange der så rent faktisk kommer ud på den anden side. For der er trods alt ret lang vej fra at man synes en uddannelse lyder som noget for én selv og over til man har et diplom i hånden.

  • 5
  • 1
#5 Mark Klitgaard

Gad vide om mænd ikke også har større frafald end kvinder på softwareudviklingsuddannelser - ligesom på de fleste andre uddannelser (DST).

Hvis der er 66 studerende hvoraf 10% er kvinder og der er hhv. 6 kvinder og 12 mænd der falder fra, så kræver det ikke den store matematiker for at gennemskue at det primære sted man skal tage fat, er nok at gøre mere for at gøre øge diversiteten på uddannelsen.

Nu nævnes der jo i artiklen at tiltaget startede for ITU vedkommende i 2015, så der burde jo så småt være noget data på hvor mange procent af bachelorene der er kvinder, som kunne være interessant at se for at man kunne få indblik i om indsatsen for diversitet stopper ved indgangen eller ved udgangen.

  • 3
  • 1
#6 Jacob Larsen

gik flertallet af 12-taller til kvindelige studerende, selv om de kun udgjorde omkring 20% af de studerende.

Nu det faglige jo ikke den eneste grund til at droppe ud. Hvordan er studiemiljøerne nu om dage? Der har jo tidligere været eksempler på at kvindelige studerende på den slags uddannelser har skullet finde sig i mere end hvad der er rimeligt, og det kunne jo være en anden grund til at droppe ud.

  • 6
  • 1
#7 Christian Bruun

Nu det faglige jo ikke den eneste grund til at droppe ud. Hvordan er studiemiljøerne nu om dage?

Det er jo det der er det uvisse i rækken af kommentarer.

Som jeg ser det kommer det lige så meget an på hvordan man har prøvet at tiltrække flere kvinder. Sælger man en vare man ikke kan levere? Fx har man optalt et område som kun udgør en marginal del af uddannelsen... Tabellen viser at kvinder udgør den største andel i det fag der indehodler "design" - faktisk ligesom på DTU hvor der er flest kvinder på de uddanelser der indeholder ordene design eller bio (eller nært beslægtet såsom fødevare).

  • 0
  • 0
#8 Claus Wøbbe

Jeg forstår ikke det store ønske på at manipulere specielt kvinder til at træffe andre valg af fx uddannelse, end de ellers ville have gjort, hvis man havde undladt at gennemføre påvirkningskampagner som fx. ITU's.

Det er kun fornuftigt at ITU gør opmærksom på sig selv, så enhver med evner, interesser og ambitioner indenfor IT bliver bekendt med uddannelsen, men argumentet med, at de samfundsmæssige problemstillinger ikke bør løses af kun én gruppe (underforstået mænd), er underligt og fejlagtigt: hvad så med alle mulige andre arbitrære grupperinger?

  • 6
  • 1
#11 Claus Wøbbe

Det er jo noget sludder, Peter. I Danmark har vi den størst mulige frihed til at vælge præcist dét, vi ønsker. Kvinder er da ikke blevet påvirket til at fravælge IT-uddannelser - det aktuelle eksempel viser jo det stik modsatte.

Faktum er, at hvis du lader folk vælge frit - uden manipulerende reklametiltag fra identitetspolitisk side - så vil du se en ujævn fordeling i rigtig mange tilfælde. Det afspejler med stor sandsynlighed individernes natur og fx generelle forskelle mellem køn.

Kvinder og mænd er forskellige og træffer derfor forskellige valg.

  • 1
  • 2
#12 Peter Sestoft

Faktum er, at hvis du lader folk vælge frit - uden manipulerende reklametiltag fra identitetspolitisk side - så vil du se en ujævn fordeling i rigtig mange tilfælde. Det afspejler med stor sandsynlighed individernes natur og fx generelle forskelle mellem køn.

Kvinder og mænd er forskellige og træffer derfor forskellige valg.

Det interessante er at denne forskellighed er vidt forskellig i forskellige lande og kulturer - den er ikke biologisk men socialt bestemt.

Hvis du interesserer dig for emnet, så kan jeg anbefale bøgerne "The moment of lift" (i denne sammenhæng særlig sidste kapitel), "Unlocking the clubhouse: women in computing", "Kicking butt in computer science: women in computing at Carnegie Mellon University", og "Delusions of gender".

  • 1
  • 0
#13 Poul-Henning Kamp Blogger

Kvinder er da ikke blevet påvirket til at fravælge IT-uddannelser

DIKU's studiemiljø og specielt dens rygte for mandehørm er stadig "en ting" når unge kvinder vælger studie.

Hvis man prøver at sælge ideen om datalogi på DIKU løber man hurtigt ind i "Min veninde N studerer {et eller andet på HCØ} og hun siger jeg skal holde mig langt væk fra DIKU fordi {...}", hvor de tre prikker erstattes af varierende og lidet flatterende observationer om hankøn i DIKUs studiemiljø.

Andre IT uddannelser er blevet lidt nemmere at sælge, men den generelle opfattelse af IT branchen som fyldt med utiltalende hankøn er stadig meget udbredt og helt klart med til at styre studievalg.

  • 3
  • 0
#14 Poul-Henning Kamp Blogger
  • 3
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere