Risikoen for et valgkaos i USA, hvor både systemfejl og menneskelige fejl påvirkede resultatet af præsidentvalget, er kun blevet større.
15 stater bruger stadig de samme valgmaskiner som i 2000, hvor der bl.a. blev konstateret en stor fejl i Florida.
Men problemet stopper ikke her. Der synes nemlig heller ikke at være nogen systematiske sikkerhedstest af de bedagede teknologiske stemme- og optællingssystemer. Dertil skal lægges, at risikoen for avancerede cyberangreb er vokset betydeligt siden årtusindskiftet.
Det advarer Carsten Schürmann, der er lektor, og Jari Kickbusch, forskningskommunikatør, begge IT-Universitetet i København, om i en klumme på finans.dk.
Også præsidentkandidaterne er bevidste om problemet:
»I landets historie har vi aldrig været i en situation, hvor en fjende, en fremmed magt, arbejder så hårdt for at påvirke valgresultatet,« sagde Hillary Clinton i valgkampens anden tv-debat mod Trump ifølge finans.dk.
Hendes modkandidat gør også et stort nummer ud af risikoen for, at det forestående valgresultat ikke afspejler vælgernes vilje.
»Valget bliver helt sikkert fikset af de uærlige og forvrængede medier, som skubber Hillary frem – men det sker også på mange valgsteder – TRIST,« tweetede Trump den 16. oktober.
I den tredje debat natten mellem onsdag og torsdag dansk tid afviste han sågar at acceptere et eventuelt nederlag.
På den kontroversielle præsidentkandidats kampagneside opfordrer han sine støtter til at melde sig som valgobservatører med bønnen Help Me Stop Crooked Hillary From Rigging This Election!
Elendige stemme- og optællingsmaskiner
De to ITU-fagfolk henviser også til, at de amerikanske sikkerhedsmyndigheder den 7. oktober udsendte en officiel meddelelse, hvor den russiske regering beskyldes for at forsøge at manipulere den amerikanske valgproces via hackerangreb.
»De konkrete beviser for, at det rent faktisk er den russiske regering, som står bag angrebene, lader dog vente på sig, men beskyldningerne giver anledning til at se på, hvorfor frygten for valgfusk overhovedet kan blive en del af præsidentvalgkampen,« skriver Jaris Kickbusch og Carsten Schürmann.
USA var blandt de første lande, som for alvor brugte computere i valgprocessen.
Og det er landet ikke sluppet godt fra, lyder det fra ITU-fagfolkene, som henviser til præsidentvalget i 2000, hvor valget endte med, at Bush efter nogle kaotiske uger med stemmeoptællinger fra de 'elendige stemme- og optællingsmaskiner, systemfejl samt uforsætlige og forsætlige menneskelige fejl' fik fire år i det ovale kontor, 'men den dag i dag, er der ingen, der reelt ved, hvem som vandt valget'.
»Når vi tilmed har to præsidentkandidater, som hver især lægger i kakkelovnen til at beskylde modparten for at snyde i tilfælde en tabt valgkamp, dannes der et billede af, at den teknologi, som skulle have gjort den demokratiske proces billigere, mere effektiv og mere appellerende for vælgerne, nu er medvirkende til at underminere den næste amerikanske præsidents legitimitet,« skriver de to fagfolk fra ITU.
