ITU holder sommer-konference om agil softwareudvikling

24. januar 2020 kl. 10:30
ITU holder sommer-konference om agil softwareudvikling
Illustration: ITU.
Forskere og it-professionelle mødes på IT-Universitetet i København for at udveksle erfaring og viden om agile metoder indenfor softwareudvikling, når konferencen XP2020 finder sted. Deltagere kan sende indlæg til konferencen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Agile metoder danner til sommer ramme om en konference på IT-Universitetet i København, hvor omkring 300 forskere og it-professionelle fra softwareindustrien udveksler erfaring, ny viden og nytænkning på området.

»Vi er spændte og ser frem til at tage imod internationale eksperter i agile-metoder i København,« siger Maria Paasivaara, der er lektor på IT-Universitetet i København og formand for organisationen Agile Alliance, der står bag konferencen, ifølge en pressemeddelelse.

Det er 21. gang, den internationale organisation Agile Alliance arrangerer en konference for agile metoder i softwareudvikling. Konferencen kombinerer forskning i agile metoder med erfaring fra softwareindustrien, og arrangørerne leder efter forskningsdokumenter og inputs fra it-professionelle.

»Konferencen er en mulighed for danske virksomheder og udviklere, der arbejder med agile metoder, for at lære af hinanden, af agile konsulenter og af forskere. Derfor leder vi efter bidrag fra alle, der beskæftiger sig med agile metoder, for eksempel erfaringsrapporter, workshopmateriale og inspirerende oplæg,« siger Maria Paasivaara.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Konferencen henvender sig både til deltagere, der har grundigt kendskab til agile metoder og til dem, der er nye i feltet. Fra industrien forventer vi blandt andre, at agile coaches, ledere, Scrum Masters og udviklere vil deltage. Med et bredt udvalg af internationale eksperter skaber konferencen betingelserne for, at nytænkning og ny viden indenfor de agile områder bliver delt,« siger Maria Paasivaara.

Konferencen finder sted 8. til 12. juni på IT-Universitetet i København.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger