ITU-forskere vil automatisere fejlfinding i Linux-software

Forskere vil udvikle et fejlfindingsværktøj, der viser programmørerne, hvordan de kan fikse et problem i en Linux-installation.

Defekter i software viser sig ofte et helt andet sted, end problemet faktisk er opstået. Nu vil forskere fra IT-Universitetet bygge en teknologi, der automatisk finder og diagnosticerer de bagvedliggende fejl i en Linux-installation, fortæller universitetet i en meddelelse.

Projektets grundlæggende idé er ifølge Andrzej Wąsowski ikke ny, men den er ikke tidligere forsøgt udført, eftersom Linux-kernen er teknisk svær at arbejde med.

»Indtil videre har vi kun set mindre forsøg i akademiske laboratorier. I INSIGHT-projektet forsøger vi at overføre dette arbejde til virkelighedens verden ved at arbejde med rigtige softwareingeniører og systemer,« fortæller han til itu.dk.

Læs også: Det 'ukendte' styresystem, du møder overalt

En gang imellem opstår der fejl i Linux-installationen, f.eks. en Android-telefon, et smart tv eller en netværks-router. Det kan også være internetservere eller bilercomputere, som går i sort.

Der findes værktøjer, der hjælper programmører med at finde ud af, hvor i koden, fejlen er sket, men ofte peger disse kun på symptomet og ikke på de bagvedliggende årsager til fejlen.

I det nye fire-årige forskningsprojekt INSIGHT vil forskere fra IT-Universitetet derfor gøre det lettere for programmører at finde frem til, hvad der rent faktisk forårsager fejl i Linux-baseret software.

»Når software bryder sammen, er det et tegn på, at der er en fejl et sted i koden. Men det interessante er, at årsagen til fejlen ofte skal findes et helt andet sted end der, hvor den manifesterer sig. Derfor er vores tilgang at flytte fokus fra symptomerne til årsagerne ved at skabe et fejlfindingsværktøj, der viser programmørerne, hvordan de kan fixe problemet,« forklarer professor Andrzej Wąsowski, som leder projektet.

Projektet bringer to forskningsområder sammen, som normalt ikke samarbejder – nemlig programanalyse og fejlretning. ITU-forskerne skal samarbejde med forskere Carnegie Mellon University i USA, som har stor ekspertise inden for sidstnævnte.

Desuden vil projektet inddrage Linux Foundation samt udviklere fra Linux-leverandøren Red Hat.

Danmarks Frie Forskningsfond støtter projektet med 6 millioner kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
Erik M. Henriksen

” Derfor er vores tilgang at flytte fokus fra symptomerne til årsagerne ved at skabe et fejlfindingsværktøj, der viser programmørerne, hvordan de kan fixe problemet”
Ja det lyder da, som en rigtig god ide - men i en Linux-installation?
Hvad jeg læser om, af forslellige problemer, var det måske bedre om det blev lavet til Microsoft installation.
El Barsko

Cristian Ambæk

Artiklen blander (som jeg ser det) flere ting sammen. Snakker vi om Linux kerne udviklere, app udviklere eller en distribution installation med en Linux kerne?

Skal systemet f.eks. Kunne fortælle om hardware fejl, og om disse var årsagen til et crash? Har dette relevans for nogle? Hardware fejl ligger jo hos SYSOPS, en software fejl kan jo ske i forbindelse med log filer der ikke roteres, låser eller tager kritisk plads så der ikke er plads til andet. Men dette er også hos SYSOPS.

Snakker vi så hvis systemet laver fejl i håndtering af RAM? F.eks noget ligges et forkert sted, "pagen" viser noget forkert eller er blevet forlagt og dette forsagede en fejl?

Jeg fanger ikke meningen i artiklen

Henning Mølsted Journalist
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder