ITU-forsker: »Vi behandler kunstig intelligens som en religion«

Illustration: Miguel Sicart
Når vi støder på et problem, udvikler vi en softwareløsning til at løse problemet. Forsknings- og kunstprojektet ‘ridiculous.software’ sætter spørgsmålstegn ved den praksis.

Der er software overalt i det moderne samfund. Når vi ser film eller lytter til musik, vil det som oftest være på en anbefaling, som en algoritme har lavet på baggrund af de ting, vi plejer at se eller lytte til.

Når vi som samfund står overfor et problem, så laver vi en app, der skal løse vores problem. Men software er ikke en løsning, og det er slet ikke så magisk en ting, som det for mange bliver til, hvis man spørger forsker ved IT-Universitetet (ITU), Miguel Sicart, der står bag forskningsprojektet Ridiculous.software:

»Hvis vi har et problem, så skal vi nok lave noget software, og især noget kunstig intelligens og dét skal nok løse det. ‘Så tænker jeg: Okay. Nej. Det er ikke sådan, det fungerer,’ «

Eksempelvis nævner Miguel Sicart den smittesporingsapp, der i starten af coronapandemien blev udviklet som et eksempel på den tro, folk har på at software kan løse problemer:

Læs også: Dansk firma måtte give op: Spillet om cloud gaming er ikke for de små

»Det var næsten en tro på, at hvis vi havde sådan en app, så ville det gå bedre med corona og lockdown og alle de ting. Selvom det ikke passer. Det er ét værktøj i et meget mere kompliceret system, der også har noget at gøre med samfundet og hvordan vi relaterer med hinanden og hvordan vi lever sammen. «

Latterlig software

Ridiculous.software vil især gerne lave grin med kunstig intelligens, som de mener har fået et nærmest magisk omdømme. Miguel Sicart peger selv på selvkørende biler der er et eksempel på, forbrugerne opfatter software som noget mere, end det egentlig er:

»Vi vil gerne hen, hvor vi tager det lidt mindre alvorligt, så vi ikke tror at det er magisk. Det er da super fedt at en Tesla kan køre selv, men hold nu op,«

Og for at illustrere netop hvordan en object recognition algoritme, som er det, en Tesla bruger til at holde sig indenfor de hvide striber på vejen, har Sicart udviklet en app, der beror sig på samme software. Appen hedder Probably Not, og dens funktion ligger i navnet: Den kan fortælle dig, hvad du sandsynligvis ikke har taget et billede af.

Prøver man at fotografere sin computermus med Probably NOT-appen kommer den frem til, at det med 97 procents sikkerhed ikke er en musefælde. Appen er baseret på machine learning og bruger object recognition til at analysere dit billede. På baggrund af dette giver den et statistisk baseret bud på, hvad du med højst sandsynligt ikke har taget et billede af.

Appens formål er at gøre kunstig intelligens til noget, man kan grine af, og gøre det mere transparent. Og således også afmystificere eksempelvis de selvkørende biler, der ifølge Sicart bygger på den samme teknologi:

Læs også: Analyse: Mere end hver femte borger er digitalt udsat og kan komme i klemme i systemet

»En Tesla kigger på verden med den samme teknologi, Probably Not bruger. Måske en meget bedre algoritme, flere data, flere kameraer, men stadigvæk. Der er masser af videoer på internettet af selvkørende Teslaer, der tror at månen er et gult trafiklys.«

Miguel Sicart vil gerne væk fra, at vi behandler kunstig intelligens som noget mere og større end statistik baseret på data, som han mener er blevet ophævet til noget nærmest magisk:

»Det er næsten som om, kunstig intelligens er mere end bare statistik. Som om, det er noget magisk der sker i en computer, der gør at den kan se ting og genkende ting i verden og løse problemer for os, uden at vi gør noget.«

Det er i bund og grund statistik, der på baggrund af en række beregninger munder ud i et tal. Og det er derfor, Sicart mener, at man ikke bør gøre kunstig intelligens, til mere end det er:

»Det er ikke en religion. Det er ikke en gud. Det er bare nogle tal, der ‘piler’ op på hinanden.«

Skal tage software ned på jorden

Ridiculous.software har både et videnskabeligt- og kunstnerisk aspekt og ét klart mål: At vise at alt software er latterligt:

»Ridiculous.software er både et forsknings- og kunstnerisk projekt, hvor vi prøver at kritisere den måde, hvorpå vi tror på teknologi. Det handler meget om at kritisere på en sjov måde. Lave lidt grin med den tro vi har på, at vi kan løse problemer KUN med teknologi.«

Forskerne synes, at den forståelse af teknologi er oversimplificeret, og at den desværre er gennemgående i samfundssynet på teknologi og software i særdeleshed. De besluttede sig derfor for, at lave nogle apps, der skal gøre grin med opfattelsen af, at alt kan løses med teknologi.

»I stedet for at være super-akademiske og række fingeren op og sige, ‘nej, nu skal I høre en filosofisk forklaring på hvorfor det ikke er sådan’, så laver vi bare jokes. Det er helt bevidst, at man skal grine, når man ser vores apps, og bruger dem. Det er helt bevidst, at det SKAL være en joke.«

Artiklen fortsætter efter videoen
Se Version2 teste 'Probably Not her:

Video: Mads Lorenzen

Netflix og nudler

Ifølge Miguel Sicart, kommer vores tiltro til algoritmer også til udtryk i vores valg af blandt andet vores valg af musik, film og bøger. Eller mangel på valg.

Når Netflix anbefaler film, gør den det, baseret på en statistik over hvilke film, du har set før. Det resultat, du ifølge statistikken med størst sandsynlighed vil kunne lide, er den film, du vil få anbefalet. Det samme gør sig gældende når vi streamer musik eller køber bøger.

»Det er et selvforstærkende loop. Hvis du spiser nudler hver dag, så kommer den også til at anbefale dig nudler. Men du kommer aldrig til at prøve anden slags mad, fordi du tror på at det algoritmen anbefaler er det rigtige. Men du skal også huske at prøve noget andet, ikke?«

Læs også: Udsatte ældre har det ekstremt svært i det digitale samfund, viser forskning

Sicart kunne godt ønske sig, at de algoritmer, der genererer anbefalinger lå lidt tættere opad den måde, han har designet Probably Not-appen, således at det ikke altid var det største statistiske match, man fik serveret. Men noget nyt:

»Så bliver verden lidt større. Vi ser mere end den verden, der er statistisk bedst for os. Det er det, jeg gerne vil skubbe lidt til. en verden, hvor vi, rent teknologisk, faktisk kan komme med en løsning, der giver mere diversitet. Hvad hvis vi tænker på et problem på en anden måde? Så det handler ikke om at give den bedste løsning, det handler om at give en anden slags løsning.«

Ambitioner for fremtiden

Miguel Sicart og ridiculous.software er i gang med at skrive deres næste forskningsartikel samt udvikle deres næste app, som han håber bliver tilgængelig i januar. Denne gang har Sicart rettet fokus mod de algoritmer, som blandt andet de sociale medier Instagram og Tiktok bruger til at udvælge det indhold, der bliver prioriteret først:

En algoritme baseret på kunstig intelligens bestemmer om det billede du har taget er ‘godt’ eller ‘ikke godt', og hvis det ikke er godt, så kan du ikke gemme det. Så du tager et billede, og så vurderer den det, og hvis den ikke synes det er godt, så forsvinder det.

»Jeg vil gerne skrue det op på 11, og sige at du skal samarbejde med en kunstig intelligens, der har smag. Så nu arbejder jeg med at træne en machine learning model med god smag. På en meget radikal måde."«

Den nye ridiculous.software app har endnu ikke fået et navn, men Miguel Sicart er åben for forslag til navne den nye app.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (22)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Morten Faurholt

Jeg skal være den første til at kritisere AI hype. Men jeg synes måske diagnosen her er forkert, og det bliver fremført på en "alle andre er idioter undtagen mig", selvom de faktisk pointer er ganske trivielle.

Jeg tror ikke folk (langt de fleste) grundlæggende er så dumme eller har misforstået AI i en sådan grad som Sicart foregiver. Det største problem indenfor AI er at snarere sælgerne/firmaerne der 'oversælger' de faktiske capabilities og hvor langt de er. Tag f.eks. Tesla, Google etc. der for mange år siden hævdede at de om 1-2 år havde selvkørende biler. Det er tydeligvis ikke tilfældet. Men dermed kan det ikke konkluderes dette er en umulig opgave. Det ligger bare længere ude i fremtiden. Men det er et marketings/ærlighedsproblem, som kendes i mange brancher - ikke et grundlæggende problem med folks IT-forståelse eller at folk er dumme og naive.

Jeg synes der generelt er lidt mange stråmænd inde over her også.

F.eks. smittestop-app'en som nævnes som eksempel. Det nævnes som om alle havde regnet med den ville løse alle problemer også kan man komme med noget akademisk højpandet herre jemini "Åhhh tænk hvor naive de var, at de troede man kunne løse det her komplicerede samfundsproblem med en app. Åh jeg må le!". Men var der nogen der troede eller sagde Smittestop kunne løse alle problemer? Er det korrekt at der ikke blev lavet analyser af app'ens konsekvens hvor også praktiske og sociale faktorer blev inddraget? Blev det netop ikke hele tiden fremført som blot ét ud af mange redskaber der kunne nedbringe kontakttallet (så det kommer under 1). Selv hvis det nedbragte kontakttallet med 0,1 har det jo også ret - hvis masker giver lidt, hvis håndvask giver lidt. Det kan godt være Smittestop samlet set ikke havde den store effekt (er der dokumentation herfor?) men det er ikke det samme som at sige, at det at man prøvede, var udtryk for en naiv hoved-under-armen tilgang, som Sicart antyder. Virkeligheden er kompliceret og selvom man er fuldt bevidst om det, må man jo komme med sit bedste bud.

Mht. at kunstig intelligens er en statistik beregning der munder ud i et tal - jeg er enig. Men hvem siger en hjerne ikke også er det? Dermed siger denne ganske naive observation ikke meget om de capabilities vi kan forvente af kunstig intelligens. Og der er jo hele tiden eksempler på at systemer med kunstig intelligens der løser problemer der var helt utilgængelige for IT tidligere. Der er lang vej igen, og som altid vil ting blive oversolgt.

  • 18
  • 3
#3 Thomas Nielsen

Ja, det er så rigtig som det er sagt.

Da jeg for +25 år siden læste og specialiserede mig i kunstige neurale netværk, var det ualmindeligt svært ikke at blive begejstret over metodikken. Jeg har løst mange problemer hvor teknikken virkelig virker ufatteligt godt, men jeg har altså også ladet mig forføre af NNs tilsyneladende magi og hver gang måtte holde min begejstring stangen. Så jeg kan i den grad følge Sicart her.

  • 14
  • 1
#4 Carsten Gehling

Tag f.eks. Tesla, Google etc. der for mange år siden hævdede at de om 1-2 år havde selvkørende biler. Det er tydeligvis ikke tilfældet. Men dermed kan det ikke konkluderes dette er en umulig opgave. Det ligger bare længere ude i fremtiden.

Jeg tror ikke på, at selvkørende biler bliver tilgængelige for almindelige forbrugere i min levetid. Prøv at køre en tur igennem Rom, Firenze, Berlin med alt deres vejarbejde og kaotiske trafikmønstre. I Europa dør gennemsnitlig 20.000 mennesker i trafikken hvert år. Hvis f.eks 10% af alle biler er selvkørende, så vil de være involveret (ikke nødvendigvis skyld i) i ca 2.000 dødsulykker om året. Jeg har svært ved at se samfundet acceptere dette.

  • 6
  • 3
#5 Tonni Pedersen

Jeg er fuldstændig enig med manden. F. Eks selvkørende biler, hvad er meningen med dem. Er det fordi vi ikke selv gider at styre bilen, eller er det et spørgsmål om sikkerhed. Indtil videre må vi konstatere at det sidste i hvert tilfælde ikke er lykkedes og sandsynligvis ikke gør det i en nær fremtid. Er det første tilfældet, så tag toget. Der er også lavet AI software der styrer aktiehandler, det har der også været nogle uheldige eksembler med. For ikke at tale om Skats mange problemer med inddrivelse af penge, nogle ting fungerer altså bare bedre med en menneskelig indblanding.

  • 7
  • 6
#7 Nis Schmidt

At gøre en masse overvejende lavtlønnede mennesker arbejdsløse.

Så de kan blive omskolet til SW-ingeniører, sygeplejere, læger eller politibetjente, reklamefolk og psykologer? Eller blive ufaglærte industriarbejdere?

Det latterlige er her, at man søger at presse folk ind i erhverv de ikke egner sig til ved at give dem formelle uddannelser, hvor det er nok at de kan lære udenad. Det vil ikke virke. Det findes utvivlsom fligtige og begavede mennesker, som i en sammenhæng er 12-taller værd, men næppe så mange som presses gennem "pølsemaskinerne".

Resultatet kan f.eks ses i IT-branchen, hvor folk strømmer til (bare ikke så mange som "virksomheder" efterspørger), hvilket fører til produktion af software af tvivlsom værdi for samfundet.

Hvis man begyndte at fordele lønkroner efter arbejdstid og indsats i stedet for efter uddannelser; ville uligheden blive mindre - og folk ville holde op med at vælge uddannelse efter slutløn i fag, de alligevel ikke har reel interesse i.

/End-of-Rant ;-)

  • 6
  • 3
#8 Morten Faurholt

For mig at se handler diskussionen (og i hvert fald mit indlæg) ikke så meget om hvorvidt fuldt selvkørende biler er klar om 1, 5 eller 100 år, eller om de er en god ting. Det må bero på en faglig vurdering blandt folk der arbejder med det, og det er ikke det Miguel taler om. Miguel's påstand er tilsyneladende, at folk lige nu tror selvkørende biler er her og fungerer, fordi de er besat af en AI religion (genlæs evt. præcis hvad der står i artiklen om de selvkørende biler). Det har jeg ikke mødt nogen der tror (bevares der er da sikkert enkelte i verden der gør det, men det retfærdiggør næppe Miguels problematiseren). De eneste jeg har hørt påstå selvkørende biler er om hjørnet er bilfabrikanterne, og det er jo sædvanlig marketing.

Men at - som Miguel gør - sige at "en selvkørende bil er jo blot nogle kameraer og neutrale netværk og det er jo bare statistik" bibringer ikke meget til diskussionen. Mennesker kører fint (det meste af tiden) baseret på netop 'kameraer' og neutrale netværk. Og bilerne bliver trods alt mere og mere selvkørende via disse teknologier. Der er således for mig at se intet naivt og blåøjet i at tro det på et tidspunkt kan løses af den vej, men vi er der tydeligvis ikke endnu. Men det der skiller er at Miguel påstår at mange tror vi er der nu - men hvor er dokumentationen?

Jeg møder heller ikke folk der tror AI er religion og magisk eller som tror at Smittestop-app'en kan løse alle problemer. Ligesom jeg heller ikke tror de folk i staten (Sundhedsministeret etc.) der arbejder med app'en er nogle gemene kodekarle der tror at alt kan løses med en app, uden tanke på den sociale kontekst.

Det hele er Miguels stråmænd fra ende til anden. Hvis jeg skulle kunne tage det seriøst, skulle der være præcise referencer til hvor en sådan er religiøs dyrkelse gør sig gældende og/eller har negative konsekvenser i samfundet, så det ikke bare er nogle lidt diffuse la-la påstande.

Intet i verden er nemmere end at være bagklog eller at argumentere imod stråmænd.

  • 8
  • 6
#10 Peter Valdemar Mørch

F. Eks selvkørende biler, hvad er meningen med dem

Seriøst? I kan ikke se meningen med at bilen selv kan køre helt alene?

Vi kan diskutere hvor sandsynligt det er at de bliver til noget "snart", og også om det miljømæssige ved biler og andre forbehold.

Men ikke at anerkende mulighederne og anvendeligheden af sådan et fremskridt, minder mig om historierne om min oldefar, det var hestehandler, der mente at biler var et modefænomen, for det var jo indlysende, at heste var bedre.

Og så bliver diskussionen unødvendigt unuanceret og flad.

  • 13
  • 0
#11 Rune Hansen

Enig! Transport og Sundhedssektoren er måske netop de to områder hvor AI kan have en positiv indvirkning på samfundet. Jeg kan dog sagtens se problematikken i forhold til arbejdsmarkedet, især på transportområdet som PHK er inde på, hvilket allerede er problematisk på mange kanter som UBER, dumping inden for fly og transport osv. Om der skulle være lidt mindre arbejde til lægerne (som efter eget udsagn og løn allerede har alt for meget at se til er nok et mindre problem).

  • 3
  • 0
#12 Lone Bech

Et mere kritisk syn på AI's og software er velkomment, Inkl. at it-programmer +-AI aldrig bliver bedre end den viden, omhu og struktur, programmørerne/brugerne selv lægger for dagen.

Hvis 3/4 af de, der fodrer AI, arbejder halvstruktureret, halvsjusket og med større personlige videnshuller. Så vil AI, der husker alt, per definition producere en supereffektiv, uoverskuelig rodebutik og dybt frustrerende tidsrøver.

Det er så kvaliteten af input fra mennesker, og disses kvalifikationer, der skal arbejdes med. Samt en del fravalg. Evt. skal man sikre, at væsentligt færre har armene direkte ned i it-programmernes maskinrum, ligesom heller ikke alle skal på landsholdet eller arbejde som hjernekirurger. Hellere færre, men væsentlige og gode programmer og programmører frem for myriader af sjusket, muligt overflødig it (med eller uden AI).

Om skribentens valgte strategi, især latterliggørelse af AI, fører i denne retning, får man at se. Den kan nok skabe noget debat.

  • 1
  • 1
#13 Bjarne Nielsen

Jeg kan dog sagtens se problematikken i forhold til arbejdsmarkedet ...

Problemet er større end det. Det virker måske smart at spare "arbejderen" væk, men "arbejdere" er også mennesker og kunder, og hvis man "sparer" kunderne væk, så saver man den gren over, som man selv sidder på. Uanset, om man har overskuddet i skattely og mennesker, det billige bras, og deres skæbne, er nogle andres (og især det "samfund", som man ikke vil betale til) problem.

Man skal se det store billede. Som det offentlige, der ville spare porto og en 0,1 medarbejder per afdeling væk, ved at gå over til elektronisk post, og nu står med en smadret postvæsen og en situation, hvor et brev tager 10 dage om at komme frem, og det ikke er meget dyrere at komme det i en papkasse, og kalde det en pakke, hvorved det kommer frem dagen efter. Men så kan man da bare dele nøglevisere ud i stedet for at sende papkort...

Eller når man udvider motorvejen, hvorefter folk holder i kø på tilkørselsvejene.

Og det er så mere at Uber er et problem, end at Tesla er det, når de leger med selvkørende biler. Men det er svært at skille det ene fra det andet.

  • 7
  • 0
#14 Bjarne Nielsen

Hvis 3/4 af de, der fodrer AI, arbejder halvstruktureret, halvsjusket og med større personlige videnshuller.

Helt enig (selvom jeg nu nok har en fornemmelse af, at 75% er noget i underkanten).

Men det er ikke kun et spørgsmål om ren teknik. Det handler mindst lige så meget om kontekst. Så kun at bede om bedre teknikere er også at bede om større problemer.

F.eks. er det svært at være upartisk, hvis ens udkomme og karriere er på spil, så det er nok svært at sige nej til tvivlsomme projekter, eller sige stop, hvis det, som man selv har talt op, i praksis og imod forventning viser sig at være problematisk. Selv Nelson sætte i kampens hede kikkerten for det blinde øje - og Exxon forudså angiveligt for 40 år siden global opvarmning, uden at det stoppede dem.

F.eks. at der solide incitamentsproblemer (eller kald det externaliteter), f.eks. imellem:

  • transparency vs. accountability (og dermed liability)
  • privacy vs. accuracy
  • performance vs. explainability
  • explanabillity vs. security (både i forhold til vunerabilities/adversial attack, men også hele området med forretningshemmeligheder og kommercielle særinteresser)

F.eks. hele problemområdet omkring "automation bias", som er vi menneskers tendens til at stole for meget på teknikken (hvilket ikke er isoleret til AI, det er også et stort tema i design af f.eks. kontrolrum og cockpits). Og det sætter et markant spørgsmålstegn ved hele ideen om "a human in the loop" - det er måske mest et spørgsmål om at have en syndebuk, eller et forsøg på at skabe en i praksis desværre sandsynligvis falsk tryghed?

F.eks. ansvar og konsekvens - hvis en bilist pløjer et forgængerfelt ned, så kan han få kørselsforbud og evt. fængsel, men hvis en selvkørende bil gør det, skal 20-40% af persontransporten i byerne så have kørselsforbud, og hvem skal evt. i fængsel ... bilen?

Men ja, det virker til, at AI/ML er blevet alt for tilgængeligt og overhyped, og at der mangler faglighed. Men ikke bare teknisk kunnen. Også evnen til at se konteksten - for den bedste teknik i den forkerte kontekst er bare større og mere effektive ulykker.

  • 5
  • 0
#16 Jens D Madsen

Da jeg for +25 år siden læste og specialiserede mig i kunstige neurale netværk, var det ualmindeligt svært ikke at blive begejstret over metodikken. Jeg har løst mange problemer hvor teknikken virkelig virker ufatteligt godt, men jeg har altså også ladet mig forføre af NNs tilsyneladende magi og hver gang måtte holde min begejstring stangen. Så jeg kan i den grad følge Sicart her.

Er kunstig intelligent, ikke meget mere, og andet end kun Neurale Netværk? Neurale netværk, er gode til at løse nogle bestemte typer opgaver, men bestemt ikke alle. Selvom opgaver ikke kan løses med neurale netværk, betyder det ikke, at de ikke kan løses.

Jeg er sikker på, at størstedelen af den software, der får biler til at køre selv, intet har med neurale netværk at gøre. Måske, er der også anvendt neurale netværk. Men, det meste er kreativ kodning, der løser problemer.

Det er meget forståeligt, at mennesker placerer computere, og neurale netværk, overalt hvor der er problemer at løse. Naturen er ikke et hak bedre: Den placerer liv overalt, hvor der er problemer at løse.

  • 3
  • 0
#17 Christian Lynbech

Er kunstig intelligent, ikke meget mere, og andet end kun Neurale Netværk?

I princippet jo, AI feltet er meget større og rigere end maskin læring. Desværre er det løb kørt, i en uhellig alliance mellem teknologi begejstrerede journalister, en uvidende befolkning og nogle smarte marketingsfolk er det i dagens debat umuligt at skelne det ene fra det andet.

Jeg kender ikke til hvordan dagens selvkørende biler bruger ML, at det indgår i centrale dele er det tidligere nævnte eksempel på Teslaer der ikke kan kende forskel på månen og et trafiklys et fint eksempel på; det er præcist sådan noget man oplever med ML.

  • 4
  • 0
#18 Ulrik Suhr

Hehe jeg sad også med min master og rodede med NN (+20 år). Har ikke fået arbejdet videre med det, men opdagede da dengang nogle gevaldige huller i algotithmerne. Fx. hvis man ser x+y film og sætter t film på, men finder ud af den ikke er god så er man stadig x+y+t person og vil få anbefaliner baseret på x+y+t. Det andet store hul som dog er løs efterfølgende er hvis flere bruger samme tv. Barn og voksen og de anbefaliger der kommer ud (her er kommet profiler).

Den gang var der en artikel som omhandlede anbefaliner baseret på andres tidligere køb og Vs. det at identificere personaer som har en kollektion af ønsker. Den sidste kunne nemlig godt finde på at udfordre normen og give anbefaliner på hvad den tror du måske kunne lide baseret på andet en historik. Det viste sig at hurtig anbefaliner baseret på andres "køb og tilkøb" var hurtigere og langt mindre tids/resurce krævende. Derfor har vi en lidt "dum" anbefalings algorithme i dag som bygger på den laveste form for sammenligninger. Tror der kommer til at gå 10+ år før vi kommer med bedre algorithmer når man simpelthen forstår problemerne bedre end i dag.

Tror ikke dem med viden tror så meget på AI endnu. Hvis man skal sammenligne et NN med en menneskilig hjerne er vi mange år fra noget overhoved. Det er bare så forbandet kedeigt at snakke fakta med en sælger/fantast....

Jeg er dog af den holdning at selvkørende bilers design findes i naturen og denne indsigt kan bruges til at emuler en løsning i software. At tro det forholder sig omvendt virker lidt underligt på mig :)

  • 0
  • 0
#19 Christian Lynbech

Mht. at kunstig intelligens er en statistik beregning der munder ud i et tal - jeg er enig. Men hvem siger en hjerne ikke også er det?

Eftersom vi hverken kan definere hvad intelligens er eller ved hvordan hjernen opnår at være intelligent, så er man jo fri til at tro hvad man vil.

Personligt er jeg af den overbevisning at maskinlæring er en blindgyde i forhold til ægte intelligens, men det er i ligeså høj grad en tro som det modsatte synspunkt.

  • 4
  • 0
#20 Thomas Nielsen

Er kunstig intelligent, ikke meget mere, og andet end kun Neurale Netværk?

Jo, det kan vi bestemt ikke blive uenige om. Min pointe var såmænd den, at netop maskinlæring[-skomponenten] har en særdeles magisk tiltrækning og at man i begejstring ikke skal sætte den i stedet for god gammeldags algoritmekonstruktion. Det "uløselige" problem man sætter ind overfor, kan jo faktisk bunde i at man bare har misforstået (eller slet ikke forstået) den underliggende præmis (nærmest en omvendt Arthur C. Clarke).

  • 0
  • 0
#21 Frithiof Andreas Jensen

... hvis man "sparer" kunderne væk, så saver man den gren over, som man selv sidder på.

Man digitaliserer bare hele "værdikæden": Den slags "AI'er, som vi kan bygge, d.v.s. virksomheder, bliver betalt for at låne penge som de bruger på at "konsumere" digitale produkter.

Produkterne kan gøres virtuelle, så de ikke koster noget at fremstille og helt ubrugelige, så de ikke kan overføres til den del af økonomien der er begrænset af fysiske ressourcer, vi kan endda kalde dem "Non-Fungible Tokens" og sprinkle lidt BlockChain ovenpå så det lyder lidt mere smart i prospektet.

Når "flowet" er sat op kan man nogenlunde ubemærket skimme et par decimaler af til et skattely på Mars.

-- De negative renter "kommunikerer" at der ikke er nogen fremtid og at man derfor skal at hive alt forbrug ind i nutiden, så længe den varer.

Eller: Så længe man saver i grenen er der "vækst", så det gælder bare om at være den der saver hurtigst :p.

  • 0
  • 0
#22 Christian Nobel

.. til Miguel Sicart for at tage et opgør med tidsåndens latterlige tilbedelse af "apps" som det nye sort, som nogle anser for løsningen på alle problemer (bevares det løser da nogle problemer, f.eks. har André Rogaczewski & Co ikke nogen problemer med at fylde tegnebogen.).

Eksempelvis nævner Miguel Sicart den smittesporingsapp, der i starten af coronapandemien blev udviklet som et eksempel på den tro, folk har på at software kan løse problemer:

»Det var næsten en tro på, at hvis vi havde sådan en app, så ville det gå bedre med corona og lockdown og alle de ting. Selvom det ikke passer

Et frisk eksempel på den arrogante og fjendsker holdning til at "apps" er det universelle svar på alt ses hos Pestnord - genierne har i al deres kvide opfundet "Nærboks", hvor man kun kan hente pakker vha. af deres egen "app".

Pestnord mener oppe fra toppen af Babelstårnet at det er den eneste måde at gøre det på, uden at acceptere at mange hverken kan eller vil bruge deres app - og skal man så have sin pakke frigivet fra Pestnords gidseltagning, så skal man ringe til deres "servicecenter" og diskutere med en medarbejder om at man kan få ens egen pakke redirigeret til et posthus.

Det er en ommer!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere