ITU åbner investor-firma til startups
IT Universitetet håber, at styrke iværksætteriet blandt sine forskere og studerende med et nyåbnet investeringsselskab ITU Business Development. Universitetet har skudt 5 millioner kroner i selskabet og sat den erfarne it-iværksætter Niels Bo Theilgaard ind som bestyrelsesformand.
Ud over penge, der skal bruges til at købe aktier i universitetets startups, skal selskabet levere konsulentbistand og rådgivning til de iværksættere, der har ideer til nye virksomheder. Det bliver ifølge Version2s oplysninger især her Niels Bo Theilgaards kompetencer kommer i spil. Theilgaard er tidligere udviklingschef i Microsoft, men er nu blandt andet involveret i eget firma Games on Track.
Ifølge ITU er mere end 100 virksomheder udsprunget af universitetet siden åbningen i 1999. Ifølge Niels Bo Theilgaard vil hjælp fra ITU Business Development betyde at endnu flere startups springer ud af universitetsmiljøet.
»Det er svært. Men ved at komme tæt på de idefolkene i de meget tidligere faser af opstarten, ved at dele erfaringer og præsentere dem for markeder og kunder tror jeg det er realistisk at få skabt nogle successer - forudsat at der er nogen der er parate til at arbejde hårdt for sagen,« siger han.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.