ITIL på vej til kommunalt gennembrud

8. oktober 2007 kl. 09:30
Kun hver tredje kommunale it-chef bruger best practic-modellen IT Infrastructure Library, men ni ud af ti mener, at der vil være gevinster ved at gøre det.
Artiklen er ældre end 30 dage

De britiske ITIL-værktøjer står foran et gennembrud i de danske kommune, viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Sermo for it-selskabet Hewlett-Packard (HP).

Kun hver tredje af de adspurgte kommunale it-chefer benytter i dag best practice-modellen IT Infrastructure Liberary (ITIL), men fire ud af 10 har truffet beslutning om at gøre det i fremtiden.

Hele 90 procent af de kommunale it-chefer mener, at deres kommune kan hente gevinster ved at gøre brug af metoder og anbefalinger fra ITIL-kataloget, viser undersøgelsen.

Blandt de kommunale it-chefer, der allerede har taget ITIL til sig, mener cirka halvdelen, at ITIL har gjort det muligt at sænke driftsudgifterne eller at yde mere service uden at øge de samlede it-omkostninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Halvdelen af it-cheferne mener endvidere, at ITIL har forbedret kommunikationen med ledelsen og stort set alle betragter ITIL som et godt redskab til at indføre klare serviceaftaler med ledelsen.

»ITIL etablerer en gensidig forståelse mellem de kommunale it-eksperter og den lokale ledelse og giver it-afdelingerne redskaberne til at løfte den kommunale it-drift til et nyt kvalitetsniveau,« siger ITIL-ekspert Lars K. Larsen hos Hewlett-Packard i en kommentar til undersøgelsen.

Analysen kommer efter, at den britiske ITIL-organisation tidligere på året lancerede version tre af best practice-kataloget.

Her er fokus skiftet fra at betragte it som primært funktioner og processer til at betagte det som en livscyklus fra udvikling af strategi over implementering til den daglige drift.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger