Iterationer og kombinatorik afgør frokostmenuen hos Microsoft

Sommertour: Halal? Vegetar? Hvidløg? Alkohol? Stærk? Energirig? Kombinationsmulighederne er legio i Microsoft Development Center Copenhagens kantine.

Dagens varme ret er braiseret nakkekotelet med bulgur, chili og glaserede gulerødder. Så der er et stort fedt kryds i ”No” under angivelsen af halal eller ej.

For mange af de ansatte på Microsoft Development Center Copenhagen med udenlandsk baggrund kan frokostbuffeten være en eksotisk, gastronomisk rejse, når danske specialiteter som rugbrød, rullepølse med sky eller marinerede sild kommer på disken.

Og netop fordi over 40 nationaliteter samles på de farverige stole omkring frokostbordene, har alle retter en ”varedeklaration”, så der kan tages hensyn til religion, allergi, smag og generel sundhedstilstand.

Version2’s udsendte nøjedes med at prøve nakkekoteletten, grillet squash-salat med peberfrugt, citron og persille samt kiks med ost til dessert. Og fik således krydser i kategorierne ”vegetar”, ”hvidløg” og ”indeholder alkohol”.

På den måde gik anmelderen så glip af de vegetariske rødbedekager med peberrodscreme, grønne bønner i dijondressing med rødløg og rugbrødscroutoner, stærk majssuppe, kalvelever med løg og champignon samt tunsalat, kyllingebryst og rådyrpølse.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Deleted User

Hvad er det ekstra felt, som er skjult af holderen? Man kan slet ikke se det på close-up billedet, men på det nederste billede kan man se at der er noget under spicy or not (yes/no??).

... Ved nærmere inspektion tror jeg det er "energy rich".

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere