ITEK: Statens It dur ikke til it-drift

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Staten bør sende al it-drift i udbud, for Statens It løser ikke opgaven ret godt. Sådan lyder det nu fra brancheorganisationen ITEK.

Det har ikke været en udpræget succes at samle al it-drift for en række ministerier i ét, stort statsligt driftcenter, Statens It. Derfor bør staten nu hellere sende opgaverne ud i fri konkurrence, så kvaliteten kan blive højere, og den samlede pris lavere.

Sådan lyder det nu fra Dansk Industris branchegruppe ITEK, der repræsenterer it- og telebranchen. Kritikken af Statens It er dokumenteret i lav tilfredshed fra de statslige kunder, men også de private virksomheder kan mærke, at der kan være problemer, når de skal samarbejde med Statens It.

Læs også: Staten indrømmer: Statens It kører for dårligt

Læs også: Statens It får klø i tilfredshedsundersøgelse

»Vi oplever, at leverandører får forsinkelser, fordi der er afhængigheder til Statens It i et projekt, og fordi Statens It ikke er gode nok til driftsopgaven. Projekter, hvor man hører om forsinkelser, skyldes nogle gange faktisk forsinkelser hos Statens It. Så vi anbefaler, at driften lægges ud til private,« siger Mette Bjørn-Andersen, chefkonsulent i ITEK, til Version2.

Vælger staten at sende driftsopgaverne videre til private leverandører, vil det naturligvis være en fordel for ITEKs medlemmer, som dermed kan få nye opgaver. Men det er altså ikke kun derfor, at ITEK går ud med den melding, understreger Mette Bjørn-Andersen.

»Det handler om, at det skal drives på den bedste og billigste måde. Og hvis man udsætter en opgave for konkurrence, er der større sandsynlighed for at få en bedre ydelse for pengene,« siger hun.

Vil beholde Statens It - i Kombit-rolle

ITEK ønsker ikke at aflive Statens It helt, for selve ideen med at samle og koordinere it-opgaver og it-behov giver god mening i staten. Til gengæld er det ikke blevet en succes at lade staten stå for driftsopgaven selv, mener ITEK, så den del bør sendes i udbud.

»Flere af vores leverandører siger, at det kan man drive smartere end i dag. Vi bortdømmer ikke projekter fra staten, og vi har ikke sagt noget, før nu. Men nu siger vi: Giver det virkelig mening, at staten skal være it-driftsleverandør, når der er virksomheder, som er bedre til det?« siger Mette Bjørn-Andersen.

Det bør være ligesom på kommunalt plan, hvor den fælles organisation Kombit koordinerer og samler opgaver til større udbud, som alle så kan byde på, mener hun.

Udbud af it-opgaver er blevet kendt for at være dyre og komplicerede. Er der ikke også fordele ved, at staten har sin egen driftsleverandør, så man ikke skal igennem udbud hver gang og dermed får mere manøvrerum?

»Det er rigtigt, at udbudsreglerne er komplicerede. Men som kunde skal man i forvejen definere, hvad man skal købe, og ved at udsætte det for konkurrence og sende det i udbud, opnår man en besparelse.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Hans Henrik Happe

Jeg mener også de private spillere mangler at bevise at de kan udvikle og drive offentlige IT systemer ordenligt.

Statens IT kunne være en god ide, men som så ofte laves centralisering med henblik på en kortsigtet besparelse. På én gang flyttes store dele fra de decentrale enheder over i den centrale. Oftest bliver det noget rod og brugerne står tilbage med et dårligere system.

En bedre strategi er at oprette den centrale enhed og langsomt overføre de services som giver mening. Målet skal selvfølgelig være at overføre mest mulig, men måske er der noget som det ikke er smart at overføre.

  • 3
  • 0
#3 Jesper Frimann

Tja det går jo rigtig godt: http://www.version2.dk/artikel/statens-it-projekter-blev-457-millioner-k...

Helt ærlig Statens IT har ikke engang en arkitekt funktion, den har man nedlagt for at spare. http://www.version2.dk/blog/statens-it-nedlaegger-arkitektur-funktionen-...

Statens IT er et Djøf projekt under finansministeriet. Og stort set det hele er outsourced anyway. Hvis man endelig skal høste fordele ved stordrift og standardiseringer, så kræver det jo IT-arkitekter. Problemet med sådan nogle er bare, at de skal have indflydelse, og at de vil fokusere på faglighed og insistere på at vælger fra og til. Det er ikke godt i Djøffistan, det der med at vælge fra og til, og især ikke hvis det sker med baggrund i en IT-faglighed, som djøfferne ikke forstår.

// Jesper gammel kynisk IT-arkitekt.

  • 4
  • 0
#4 Klavs Klavsen

Helt ærlig Statens IT har ikke engang en arkitekt funktion, den har man nedlagt for at spare.

I en driftsafdeling, BØR det IMHO være de fleste (eller ihvertfald en hel del) af medarbejderne der arbejder med servere, der også kan fungere som arkitekt - da det er en stor del af hverdagen, at sikre sig at de konstruktioner man vælger, også holder vand, og bliver justeret efter behov, når man bliver klogere.

Dem der agerer arkitekter, bør også tage smerten i det daglige, så de bliver klogere på hvad der faktisk virker, og hvad der ikke gør - og får justeret arkitekturen ind :)

Jeg synes heller ikke at have set noget bevis på at private firmaer kan gøre det bedre - ihvertfald SLET IKKE når det gælder store firmaer (som er de eneste der kan byde på EU-udbud) - så det vigtigste er og bliver, at få ansat de rette folk til opgaven, og fastholde dem - ved at give dem beslutningskompetancer og reelt råderum.

  • 4
  • 0
#6 Nils Bøjden

I sin tid havde vi(staten) datacentralen, den blev nedlagt(privatiesert) fordi det ville mest kvalitet for pengene. Nu har vi så oprettet Statens-IT ;-)

Og for at det ikke skal være løgn er kommunerne i gang med samme øvelse. Ud med kommunedata (økonomisk gevinst + ud med en masse medarbejdere som man ikke mente at skulle bruge). Ind med KombIT som er kommunernes IT indkøb og?

  • 1
  • 0
#7 Jesper Frimann

@Klavs Klavsen Nej, ikke for at være arrogant, men lige meget hvor meget jeg synes at 'teknologi og teknik er Konge', så kræver det IMHO en lidt anden værktøjs kasse at være arkitekt end at være teknisk faglig dygtig inden for et specifikt område. Det er lidt noget andet og arkitekt rollen er en rolle der er brug for, og som virkelig kan være en gamechanger. Især hvis det er en arkitekt, som forstår sin rolle og dens muligheder og begrænsninger.

Jeg er så heller ikke så meget for MetaMetaMeta arkitektur, hvor abstraktions laget er mega højt, og man har mistanke om, at den man hører på er på stoffer, så meget de kan syre ud over trivialiteter. Og at det meste af det de siger er sort snak, som når man koger det ned i bedste tilfælde er lige gyldigt.

Eller de arkitekter, der har glemt, at man altså giver lidt køb på sin IT-faglige edge, når man bruger for meget tid med PowerPoint og excel (Libreoffice calc mv. i mit tilfælde), og derfor tror at det der var cutting edge for 20 år siden stadig er det. Personlig mener jeg stadig emacs er king.

Den gode arkitekt har både de tekniske evner og skills, men evner også at tænke abstrakt, se mønstre, skrive forståelig teknisk dokumentation, lave projekt ledelse, formidle tekniske problemstillinger til ikke tekniske folk, forstå basale økonomiske modeller og sidst men ikke mindst, at arbejde med mennesker og udføre gennem andre.

Jeg er personlig IT-infrastruktur arkitekt med speciale i *NIX.

// Jesper

  • 0
  • 0
#8 Finn Christensen

Det er ikke godt i Djøffistan, det der med at vælge fra og til, og især ikke hvis det sker med baggrund i en IT-faglighed, som djøfferne ikke forstår.

// Jesper gammel kynisk IT-arkitekt.

Man kan ikke lave seriøs it sammen med personer, der har en hel masse andet 'spændende' at holde øje med :)

Problemet er nok ikke Djøf'er som sådan. Mange af dem er faktisk anvendelige i faget. Men er der for mange af dem, og de har meget andet i hovedet... resten har rodet de senere år til fulde fortalt.

Man lader da heller ikke en skrædder lukke op og fjerne blindtarmen. Her kræves, uddannes og anvendes fagligt kompetente læger - lær krav af dem og hvorfor, eller fortsæt med 'patienterne dør'.

//Har prøvet det i virkeligheden - dur ikke, så prøv noget andet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere