ITB advarer ny regering: It-sikkerhed i sundhedsvæsenet har været »alvorligt underprioriteret«
Manglende cybersikkerhed er en trussel for hospitalssektoren og kan få alvorlige konsekvenser for patienterne og driften. Den kommende regering bør derfor afsætte flere midler til at styrke cybersikkerheden i den danske sundhedssektor i takt med at sektoren digitaliseres for at frigøre flere hænder til at tage sig af patienterne.
Det skriver IT-Branchen i en pressemeddelelse.
Læs også: To uger før go live: Ny selvbetjeningsløsning til sygemeldte danskere forsinket et halvt år
»Der er ingen tvivl om at investering i digitale løsninger er et nødvendigt redskab til at geare sundhedsvæsenet til fremtidens udfordringer. Men i takt med at vi prioriterer det digitale, har cyberangreb også stigende konsekvens for vores sundhedsvæsens drift,« siger Freddy Lykke, der er forperson for IT-Branchens Policy Board for Digital Sundhed og direktør i it-konsulentvirksomheden Sirenia.
Læs også: ITB-chef frygter ikke krise-fyringer blandt it-folk: »Vi kommer nok mere til at se en normalisering«
IT-Branchen henviser til en analyse fra sikkerhedsfirmaet Trend Micro, der viser, at 57 pct. procent af sundhedsorganisationerne i undersøgelsen har oplevet ransomware-angreb inden for de seneste år, og af dem har 25 pct. helt måtte stoppe driften, mens 60 pct. meddeler, at flere af deres systemer nåede at blive ramt, inden de fik stoppet angrebet.
Sikkerheden i det danske sundhedsvæsen har ifølge Freddy Lykke været »alvorligt underprioriteret«.
»Hvis nogle af de kritiske systemer på et hospital bliver ramt og ikke kommer op at køre i flere dage eller uger, kan det få alvorlige konsekvenser for hospitalernes drift, og dermed også for patienterne. Så det er afgørende, at man også husker at investere i cybersikkerheden, mens man digitaliserer sundhedssektoren,« siger han.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.