Italienske politikere vil give borgerne gratis wi-fi

Italien ligger bag alle andre europæiske lande, når det kommer til adgang til nettet, men det vil en række politikere lave om på med et lovforslag.

Italienske lovgivere har foreslået at opføre gratis wi-fi-internet på tusinder af offentlige pladser, for på den måde at lukke hullet op til andre europæiske lande, når det kommer til adgangen til bredbåndsinternet. Det skriver Reuters.

I Italien er internet ikke slået så voldsomt igennem, som i resten af Europa, og forslagsstillerne mener, at man ved at gøre internettet mere tilgængeligt vil kunne få gang i den stillestående økonomi.

Planen går ud på, at store butikker, taxaer, lufthavne, retsbygninger og andre offentlige steder skal sætte en wi-fi-forbindelse op, som kan benyttes gratis og uden password. Forslaget er allerede blevet præsenteret i parlamentet, og har allerede mere end 100 støtter, og de regner med, at parlamentet vil tage den endelige beslutning i midten af 2015.

»Vi er virkeligt dårligt placeret når det kommer til internetadgang,« siger Sergio Boccadutri, medlem af det regerende Demokratiske Parti og støtte af forslaget til Reuters.

»Gratis wi-fi vil have en stor kulturel virkning og hjælpe vores økonomi med at gendanne sig, statende med industrier som turisme,« siger han.

Planen er at øremærke 5 millioner euro over tre år, som skal bruges til at købe udstyr for.

Ifølge en rapport fra Universitetet i Milano er høje priser og mangel på adgangsgivende infrastruktur hovedårsagerne til at husholdningerne i Italien ikke benytter internet.

Data fra studet viser samtidig at kun en procent af italienerne har adgang til bredbånd med hastigheder på 30 megabit per secund og derover, hvor det europæiske gennemsnit ligger på seks procent.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere