Italienske internetudbydere beordret til at blokere 46 piratsider

De italienske myndigheder går til kamp for ophavsretskrænkelser og pålægger teleudbyderne at blokere torrent-sider. Fra næste måned kan det gøres uden en kendelse.

Italienske myndigheder har krævet at landets internetudbydere blokerer for kundernes adgang til 46 hjemmesider, der angiveligt krænker en række film og tv-selskabers ophavsret ved at levere ulovlig streaming eller torrent-filer. Det skriver Zdnet.

»Siderne deler tusindvis af film – hvoriblandt nogle af dem kun lige er udkommet i biograferne«, lyder det fra det italienske finans-politi, der har foretaget den efterforskning, der ligger til grund for blokaden. Blandt de blokerede sites findes blandt andre Piratestreaming.tv og Watchfreemovies.ch.

Italiensk politi oplyser, at man i fremtiden måske også vil kigge nærmere på de virksomheder, der køber reklameplads på de lovkrænkende hjemmesider, da de dermed støtter ulovlig aktivitet. Men i første omgang vil man dog nøjes med at underrette dem, da de måske ikke ved, at deres brands bliver sat i forbindelse med kriminalitet.

»På denne måde håber vi at afskære piraterne fra deres primære indtægtskilde,« udtaler Paolo Occhipinti, der er leder af afdelingen for radio- og telekommunikation hos finanspolitiet.

Om få uger træder en omstridt italiensk lov i kraft, der skal give landets tele-regulerende myndighed autoritet til at pålægge internetudbydere at blokere hjemmesider, der menes at krænke ophavsretten med tre dages varsel. Dermed skal der ikke længere en juridisk kendelse til, sådan som det er tilfældet i dag.

Læs også: Hollandske internetudbydere vinder sag om blokering af The Pirate Bay

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Pind

jaa, er godt eksemple på maximalt realitets fornægetelse at tror man kan blokkere sig ud af problemet. Men du bliver nok nød til at forklare de ynger her hvem han var, er ikke alle som er inden i hvem der var hvad i Østtyskland i dag .

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere