Italien vil udelukke russisk antivirus fra den offentlige sektor
Den italienske regering arbejder i øjeblikket på at udelukke russisk antivirussoftware i den offentlige sektor af frygt for, at det kan blive blive misbrugt i cyberangreb
Det skriver Reuters.
Læs også: Tyskland advarer mod Kaspersky-software: Kan blive misbrugt i cyberangreb
En kilde oplyser ifølge nyhedsbureauet, at udelukkelsen kan ske i løbet af denne uge.
I en mail til Reuters skriver det russiske it-sikkerhedsfirma Kaspersky:
»Vi håber ikke, at denne holdning vil føre til implementering af illiberal lovgivning, der primært vil påvirke vores italienske partnere, familier og borgere.«
Læs også: Midt i boykot-bølge efter invasion: Staten udbyder russisk antivirus til myndigheder
Tidligere på ugen advarede tyske myndigheder ligeledes mod brugen af Kasperskys antivirusprodukter, og herhjemme har blandt andet Aarhus Kommune droppet samarbejdet med Kaspersky. Den russiske software er også blevet fjernet fra SKI-aftaler.
I et interview med Kaspersky i Norden siger kommunikationschef Anne Mickler til Version2, at den russiske regering ifølge lovgivningen ikke kan tvinge sig adgang til Kasperskys systemer.
»Vi har bedt en svensk professor kigge på de russiske love og undersøge, om Putin kan kræve adgang. Det kan han ikke, og derfor kan han heller ikke få oplysninger om vores kunder,« siger hun.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.