It-virksomheder bruger over 130.000 kr. om året pr. medarbejder på it

Illustration: R_Tavani/Bigstock
Informations- og kommunikationsvirksomheder er storforbrugere af software, it-ydelser og hardware. Over dobbelt så meget anvendes der i denne branche på it pr. medarbejder som andre steder.

Opdateret kl 9.14. Hver medarbejder bruger i gennemsnit for 60.000 kroner om året - men i store virksomheder og i it-virksomheder er det langt mere.

Det viser en omfattende analyse af erhvervslivets udgifter til it fra Danmarks Statistik ifølge mediet Idag.

Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016.

Det er en stigning på 6 procent i forhold til året før, hvilket for nogle kan synes beskedent den hastige teknologiske udvikling taget i betragtning.

Store virksomheder spenderer dog langt mere på it end små.

I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat.

Den største it-post udgøres af serviceydelser med næsten 27 mia. kroner, mens den største stigning ligger inden for software, både kundespecifikt og hyldevarer, der steg med 17 pct. fra 2015 til 2016.

»Jeg tror, at investeringerne vil stige endnu mere, når vi får tal fra 2017 og 2018. Intelligente produkter og services kræver software, og det er et område, mange virksomheder satser på,« siger direktør i DI Digital Lars Frelle-Petersen ifølge en meddelelse.

Byggeanlæg halter efter med brug af it

Informations- og kommunikationsområdet har de største it-udgifter pr. fuldtidsansat. 132.000 kr. bliver der her anvendt pr. medarbejder.

Bygge- og anlægsområdet skraber bunden med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat i 2016.

Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i opgørelsen fra Danmarks Statistik.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Cristian Ambæk

... Hvis det skal forstås at hver IT medarbejder der er fuldtidsansat bruger for over 130.000 kr (i store virksomheder) om året som titlen antyder på software programmer og hardware så de kan udføre deres arbejde, så er det da godt nok langt ude.

Selv 75.000 kr om året... det da helt ude af propration

Folk der så har lavet analysen lever ikke i den samme verden som mig, det da helt sikkert.

Log ind eller Opret konto for at kommentere