It-virksomheden Schultz lægger profileringsværktøjet Asta på hylden, fordi der ikke er lovhjemmel til at bruge det.
Det skriver Computerworld og NB Beskæftigelse.
Asta bliver brugt i kommuner til at vurdere, hvor lang tid en ledig kommer til at være tilknyttet et jobcenter. Vurderingen baserer sig på borgerens personoplysninger, og derfor skal det offentlige have et gyldigt behandlingsgrundlag.
Datatilsynet vurderede i sommers, at man ikke kan bruge samtykke som behandlingsgrundlag, efter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) havde bedt tilsynet om hjælp til at finde ud af, om der er lovhjemmelt til at bruge Asta.
Nu har Schultz taget konsekvensen og skrottet værktøjet.
»Vi har inden sommerferien været i dialog med de af vores kunder, som benytter profileringsalgoritmen til forudsigelse af risiko for langtidsledighed. Vi forventer derfor ikke at anvende komponenten, indtil at der måtte foreligge en anden vurdering. Samlet set har otte af vores kunder anvendt komponenten,« skriver Schultz til NB Beskæftigelse.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.