It-vejledere: For meget fokus på kode i skolen

Illustration: morganlstudios, BigStock
Digital dannelse ligger bag dagens ideer om teknologiforståelse i folkeskolen.

Det er en 'udfordring,' når undervisningsminister Merete Riisager (LA) udlægger diskussionen om folkeskolens kommende teknologifag som om, at det drejer sig om kodning og programmering.

Og at pressen efterfølgende laver en 'overskrift' der handler om, at nu skal skoleeleverne lære at kode.

Det mener formanden for Danmarks It-vejlederforening, John Klesner. It-vejlederne hjælper skoler og lærere med digitalisering og teknologisk indhold på skoleskemaet.

»Min ambition er, at alle danske børn skal lære at kode,« har Merete Riisager tidligere udtalt.

Formand for It-vejlederne John Klesner er til dagligt pædagogisk konsulent i Fauerskov Kommune, folkeskolelærer og master i it-læring. Han mener, at kodning skal fylde 20 procent i faget teknologiforståelse. Illustration: Privat

Det bekymrer John Klesner en smule:

»Det er lidt utrygt i denne sammenhæng, fordi Danmarks lærere får den opfattelse, at det drejer sig om programmering, og at det skal ind som en træningsdisciplin. Modsvaret er, at der ikke er behov for, at børn skal lære at programmere. Hvis de skal have færdigheder ude i erhvervslivet, så skal erhvervslivet nok selv lære dem det.«

Den holdning er han selv fuldstændigt enig i.

»Jeg er bekymret for betoningen af programmering i den forbindelse, ved at minister og presse i fællesskab har sat fokus på det. Det gør, at vi får fordrejet det reelle fokus, der er i ministeriets handleplan, og det man i praksis arbejder med.«

Læs også: Programmering i skolen deler eksperter: Skal der kode på skemaet?

Han henviser til, at ordet 'programmering' kun optræder to gange i ministeriets handlingsplan for teknologi i undervisningen.

»Vores bud er et fag, man kunne kalde 'digital design og kreativitet,' og det skal lægges i et entreprenørskabs- og innovationsperspektiv. Det drejer sig om, hvordan børnene kan skabe entreprenante digitale løsninger. Kodning minder lidt om at arbejde med grammatik. Og når vi kommunikerer, matcher det, at man kan skabe noget digitalt.«

Han forsætter:

»I den danske tænkning er der meget fokus på digital dannelse - det, at kunne skabe digitalt, at kunne medvirke i en digital fremtid, hvor man skal bidrage til at skabe den digitale verden. Det, der kendetegner den danske tænkning lige nu, er at der er fokus på at børnene skal forstå, hvilke implikationer det har at inddrage it i vores hverdag, både socialt, økonomisk, samfundsmæssigt, etisk, æstetisk osv.«

Global konkurrence bag dannelses-ideer

Det bekræftes af ph.d.-studerende på ITU, Sofie Stenbøg, som har beskæftiget sig med problematikken:

»Tilbage i 1970’erne og 80’erne handlede it-undervisning mest om at udstyre eleverne med konkrete færdigheder, der kunne gøre dem til demokratiske deltagere i det digitale samfund. I dag er der meget fokus på, at eleverne skal lære at være innovative og kunne skabe med it. Samtidig er digitaliseringen blevet et centralt element i diskussionen om dannelse – man taler om ’digital dannelse’. Der foregår en masse diskussioner om, hvilke egenskaber, man søger at fremme hos eleverne,« udtaler hun til ITU's nyhedsportal.

»Det er ofte nogle ret voldsomme metaforer, der bliver brugt i debatten om it i folkeskolen– man taler om en ’teknologisk revolution’, som vi er nødt til at ruste os til, og om digitaliseringen som en ’lavine’, der ruller ind over os. Man får det indtryk, at vi bare skal skynde os rigtig meget, fordi digitaliseringen kommer rullende, og vi allerede er bagud i forhold til den globale konkurrence. Der er mange aktører, der har en interesse i at få den fortælling frem, så den kan påvirke de politiske strategier i forhold til digitalisering.«

Eksempelvis har Rødovre Kommune i øjeblikket planer om at sende 8. klasseelever på 'dannelsesrejse' til Silicon Valley for at lære om teknologiudvikling og innovation, fortæller Sofie Stenbøg.

Kodning skal fylde 20 procent

Selvom John Klesner synes, at der er for meget fokus på kodning i diskussionen, har han dog også et klart bud på, hvor stor del af undervisningen i det kommende teknologifag skal bestå af programmering: 20 procent.

»Børnene skal lære at kode, så de ved, at når der produceres en bil eller en tandbørste med en chip i, så er der kodning bag. De skal lære at kode som en forudsætning for at forstå, at det er et element i at skabe digitale produkter. Ligesom grammatikken er en forudsætning for at man kan kommunikere.«

»Det, der er væsentlig, er at børnene har forståelse for hvordan man gennem programmering kan ændre vores omverden. Når vi anvender teknologi, så er der positive effekter, men der er også bivirkninger og implikationer. Det er evnen til at vurdere, hvordan teknologi påvirker vores hverdag (på mange måder). Vi skal kunne forstå, hvad teknologien kan skabe, men også at der er uheldige sider. «

Er teknologiforståelse ikke langt bredere end blot digital kreativitet?

»Jo, men når jeg peger på at vi skal over i det entreprenante og innovative, som er et tværgående tema for folkeskolen, så er det også for at sikre, at det ikke bare bliver forståelse ved at der er en lærer, der fortæller, men at eleven skal finde kreative løsninger.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Marius Hartmann

Desværre er myten om, at Danmark i al evighed vil være i en særligt priviligeret økonomisk situation utroligt sejlivet. Man havde turde håbe på, at fejltagelsen om Danmarks rolle som en fritstående designernation uden produktion havde haft konsekvenser.

Jeg finder det kort sagt meget usandsynligt, at et begrænset kendskab til programming eller de logiske strukturer som driver disse vil være en kvalifikation i fremtiden.

Det er endvidere bekymrende, hvis man tror at at kreativitet vil udspringe fra andet den dybe indsigt.

Det er selvfølgeligt dejligt, at man mener at ungerne har en chance baseret på.. æh.. den mere sociologiske eller kommenterende tilgang til teknologi og dens anvendelse.
Lad os håbe, at det er en ydelse som kineserne vil betale for.

Povl H. Pedersen

Det er vigtigt at man kan kode. Ihvertfald nok til at have forståelse for det.

Når John Klesner siger at det er ligesom grammatik, så har han ikke fattet noget som helst om programmering. Og det gælder vel de fleste lærere, og derfor skal denne store uhyggelige drage bekæmpes.

Hele det store arbejde ligger i at finde ud af hvad man vil udtrykke med de grammatiske regler. At programmere er ikke at beherske grammatik (syntax), her skal syntaxcheckeren nok hjælpe.

Det skillset IT branchen mangler i dag er problemløsning. Så er det ligegyldigt om man er arkitekt, programmør, udvikler, projektleder etc.

Hvis man ikke har fået et mindset der passer ind i IT branchen, så er det svært at lære det senere.

Jeg er ligeglad med hvilket sprog børnene lærer. og eksempelvis i de små klasser noget LOGO lignende med en fysisk robot der styres, og senere måske fine GUI builders med minimalt kode. Men de skal kende til det.

Rogert Münzberg

Det er da lidt pudsigt at børn forstår sproget og kan gøre sig forståelige med sproget, mange år før de overhovedet tvinges til at lære grammatik.
De kan ovenikøbet være særdeles kreative og lærenemme...lige indtil en syndflod af 'grammatiske regler' proppes ned i halsen på dem. Ja, faktisk proppes der så mange 'regler' ind i børnenes hoveder, at de kreative kompetencer stort set er udryddet hos 96% af teenagerne.
Mere 'grammatik' giver ikke flere kompetente problemløsere (eller eminente kreative problemskabere, om man vil) – tværtimod!

Klavs Klavsen

Jeg læste:
Kodning skal fylde 20% - og han definere det som:
»Børnene skal lære at kode, så de ved, at når der produceres en bil eller en tandbørste med en chip i, så er der kodning bag. De skal lære at kode som en forudsætning for at forstå, at det er et element i at skabe digitale produkter. Ligesom grammatikken er en forudsætning for at man kan kommunikere.«

Det kan jeg ikke være uenig i.. Vi er jo netop nødt til at forstå hvordan ting fungerer, hvis vi skal være istand til at lave noget fornuftigt med IT.. og jeg tror at om ikke så mange år, så er de fleste gode jobs - jobs der kræver en god viden om IT og systemers sammensætning og muligheder.

Jesper Jepsen

@Povl H. Pedersen Jeg tror nu mere det er dig der ikke helt fatter hvad grammatik er.. Grammatikken er selve fundamentet for et givent sprog, dets regler, lyde, osv. uden grammatik vil du ikke kunne kode noget som helst ej heller få at vide hvad det du skal kode eller forklare andre hvad det at kode overhovedet er. Grammatik er langt mere omfangsrigt end noget som helst programmeringssprog, grammatikken for et talt/skrevet sprog er levende mens et programmeringssprog basalt er ufattelig primitivt 8 binært..) hvad man så bygger oven på for at gøre det nemt er som et sprog der starter enkelt men jo mere "korrekt" det skal bruges jo mere komplekst bliver det og når du skal oversætte mellem to sprog så bliver det for alvor indviklet..
Grammatik er matematik og matematik er et sprog så uden begge dele så kan ingen lære eller forstå det samfund vi har i dag.

Skillset, mindset.. det har vi ganske gode ord for på dansk.. og problemet er netop at IT branchen mener den er så speciel at den har defineret at man skal kunne tænke på en bestemt måde for at løse problemer/opgaver.. så alle problemer/opgaver er søm da man kun har en hammer.. Måske ville det bedste for IT branchen være at det fik et gedint los bag i og blev tvunget til at tænke på andre måder og tvinges til at forstå og se verden fra andre vinkler. Når IT branchen mangler problemløsere så er det fordi en hammer ikke løser alle problemer men IT branchen har hjernevasket dets folk så ingen af dem kan forestille sig andet end en hammer til at løse problemerne..

@Rogert Münzberg
Faktisk er det ikke så underligt med børn og sprog, fra barnetes førte forsøg på at sige et ord lære de sprogetes grammatik, lyde, sammensætninger, regler osv. Grammatik er ikke kun noget du lære i skolen.

At 96%( hvor det tal så kommer fra) teenager ikke har kreative kompetencer skal du nok finde svar på i biologien krydret med IT branchens "hammeren løser alt" hjernevask og de produkter der kommer der fra ja så er du godt på vej til at finde noget af forklaringen på hvorfor 96% af teenagerne ikke har de kompetancer.

At tvinge skolen til at fokusere på programering svare til at sætte en ordblind til at være forfatter eller en talbind til at være revisor, du kan ikke tvinge en hest til at drikke men kun vise den vandtruget. Samme med programmering du kan gøre det intersant og vedkommende og tillokkende og ikke mindst fjerne " det kan jeg ikke finde ud af" angsten hos børn og unge men at tvinge dem til at programere.. det kan man ikke uanset hvor stor en hammer IT branchen kommer svingene med.

Tom Ringtved

At tvinge skolen til at fokusere på programering svare til at sætte en ordblind til at være forfatter eller en talbind til at være revisor, du kan ikke tvinge en hest til at drikke men kun vise den vandtruget.


sikke noget humanistisk vrøvl - børn skal da også lære at regne og det gør skolen da ved at starte med 1+1 og ikke ved at sætte dem hen foran en primtals-tabel.
Det samme skal ske med teknologiforståelse og programmering.
Det vil være via teknologi og design at Danmark skal finde indtægter i den overskuelige fremtid. Til det har vi brug for teknologimindede unge mennesker.
Pladderhumanisme skæpper vist ikke så godt,,,,,,

Christian Bruun

Det er da lidt pudsigt at børn forstår sproget og kan gøre sig forståelige med sproget, mange år før de overhovedet tvinges til at lære grammatik.

Børn bliver proppet med grammatik hele tiden. De lærer ikke de grammatiske betegnelser, men fx hver gang de bøjer et ord forkert bliver de rettet - indtil de kan det. Det samme gælder ordstilling, en/et, osv.

Rogert Münzberg

“Hvad vi har konkluderet,” skrev Land, “er at ikke-kreativ adfærd er tillært.”
(Kilde: George Land and Beth Jarman, Breaking Point and Beyond. San Francisco: HarperBusiness, 1993)

I 1968 blev George Lang kontaktet af Nasa, som ønskede en metode til at udpege og finde medarbejdere med mest kreativt potentiale, så de kunne arbejde på de mest udfordrende problemer. Men det er en populær myte, at han testede 'kreativiteten' hos de 1.600 børn gennem en 15-årig periode; dét han testede, var 'divergent tænkning' - hvilket Lang altid var meget påpasselig med at understrege: "Divergent tænkning er ikke det samme som kreativitet. Jeg definerer kreativitet som processen at have originale idéer, som har værdi. Divergent tænkning er ikke et synonym, men en essentiel færdighed for kreativitet".

I håbet om at finde ud af, hvor kreativitet stammede fra, gentog Lang imidlertid blot Guilford's metode, som jo i dag konstaterer at divergent tænkning ikke nødvendigvis er en garanti for kreativitet(!).
Det modsatte er tilfældet: Kreativitet forudsætter divergent OG konvergent tænkning....og desuden en IQ over middel.

Lang kunne dog fremvise nogle forbløffende resultater:

Divergent tænkning blandt 5-årige: 98%
Divergent tænkning 10-årige: 30%
Divergent tænkning blandt 15-årige: 12%
Samme test givet til 280.000 voksne: 2%

Ditlev Petersen

Børn og unge skal uddannes godt, så de kan opfinde nye tingester, der kan sælges.
De skal ikke lære så meget, at de stiller spørgsmål.
Det må ikke tage for lang tid eller koste for meget at uddanne dem.

Og så skal man oven i købet være "kreativ" uden at bruge sine hænder ret meget.

Personligt tror jeg ikke på, at man kan "udvikle" kreativitet med forskellige 3d-programmer (eller regulære CAD-programmer). At man så slet ikke ved, hvad kreativitet er (men nok kan dyrke tv-udsendelser med udvalgte (!) autister), gør det hele til en farce.

Jeg lavede engang en liste over ting, der muligvis er en del af det at være kreativ. Listen er næppe dækkende. Men én af tingene er den manglende evne til at koncentrere sig om noget tåbeligt. At tankerne vandrer. At man begynder at spekulere på, om det her kunne laves bedre (eller slet ikke laves). At tvivle på autoriteters udsagn. Samtidig med at man former en vase eller kande i et hjørne af ens hjerne. Jeg læste i dag hos Cicero, at Demokrit skal have ment, at uden en form for sindssyge, så er man ikke nogen kreativ digter. Cicero var ikke helt enig.

Og sådan noget har man nok ikke lyst til at dyrke. Kun på tv.

Rogert Münzberg

Du har ret: Man kan ikke lære ikke-kreative at være kreative. Det er en videnskabelig fastslået kendsgerning.
Men man ved skam ganske udmærket hvad kreativitet er...bl.a. skriver Mihaly Csikszentmihalyi at "Normale mennesker er sjældent originale, men de er sommetider bizarre. Kreative mennesker, tyder det på, er originale uden at være bizarre. Det usædvanlige, det nyskabende de ser, er rodfæstet i virkeligheden."
Han har lavet en fantastisk liste over 10 personlighedstræk som kendetegner den virkelig kreative.
Flere af de ting du nævner går igen i hans beskrivelse.;-)
Du kan se listen og beskrivelserne på min hjemmeside www.munzberg.dk.

Jesper Frimann

@Rogert Münzberg

Det var sku' egentlig en meget god måde at beskrive 'kilden' til kreativitet i mennesker. Jeg er så absolut ikke uenig i det du skriver/citerer.

Jeg mener så ikke det at 'være kreativ' nødvendigvis er en boolsk værdi og nødvendigvis spreder sig over alle områder man beskæftiger sig med.
Jeg mener så heller ikke at dagens danske samfund fremmer/hjælper kreativitet på vej. Faktisk ses kreative mennesker ofte i dagens meget hierarkiske og enevælde agtige samfund som en trussel.

// Jesper

martin nielsen

Vil det ikke i langt større grad være en værdi, både for industri og for studerende, at undervise i databehandling frem for programmering?

Databehandling er om noget et emne der dækker alle erhverv idag, hvor imod programmering synes meget målrettet mod IT og teknologi-sektoren.

Der er ikke behov for flere der kan skrive usikre apps eller websites, til gengæld er der behov for flere der er i stand til at behandle de ubegribeligt mange datasæt vi har tilgængelig i dag. Hvadenten du er landmand, jordmoder, læge eller førtidspensionist har du adgang til store mængder data fra alle mulige kilder.

Så har man også en konkret problemstilling at arbejde ud fra, når man så kommer til programmering.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder