Det er en 'udfordring,' når undervisningsminister Merete Riisager (LA) udlægger diskussionen om folkeskolens kommende teknologifag som om, at det drejer sig om kodning og programmering.
Og at pressen efterfølgende laver en 'overskrift' der handler om, at nu skal skoleeleverne lære at kode.
Det mener formanden for Danmarks It-vejlederforening, John Klesner. It-vejlederne hjælper skoler og lærere med digitalisering og teknologisk indhold på skoleskemaet.
»Min ambition er, at alle danske børn skal lære at kode,« har Merete Riisager tidligere udtalt.
Det bekymrer John Klesner en smule:
»Det er lidt utrygt i denne sammenhæng, fordi Danmarks lærere får den opfattelse, at det drejer sig om programmering, og at det skal ind som en træningsdisciplin. Modsvaret er, at der ikke er behov for, at børn skal lære at programmere. Hvis de skal have færdigheder ude i erhvervslivet, så skal erhvervslivet nok selv lære dem det.«
Den holdning er han selv fuldstændigt enig i.
»Jeg er bekymret for betoningen af programmering i den forbindelse, ved at minister og presse i fællesskab har sat fokus på det. Det gør, at vi får fordrejet det reelle fokus, der er i ministeriets handleplan, og det man i praksis arbejder med.«
Han henviser til, at ordet 'programmering' kun optræder to gange i ministeriets handlingsplan for teknologi i undervisningen.
»Vores bud er et fag, man kunne kalde 'digital design og kreativitet,' og det skal lægges i et entreprenørskabs- og innovationsperspektiv. Det drejer sig om, hvordan børnene kan skabe entreprenante digitale løsninger. Kodning minder lidt om at arbejde med grammatik. Og når vi kommunikerer, matcher det, at man kan skabe noget digitalt.«
Han forsætter:
»I den danske tænkning er der meget fokus på digital dannelse - det, at kunne skabe digitalt, at kunne medvirke i en digital fremtid, hvor man skal bidrage til at skabe den digitale verden. Det, der kendetegner den danske tænkning lige nu, er at der er fokus på at børnene skal forstå, hvilke implikationer det har at inddrage it i vores hverdag, både socialt, økonomisk, samfundsmæssigt, etisk, æstetisk osv.«
Global konkurrence bag dannelses-ideer
Det bekræftes af ph.d.-studerende på ITU, Sofie Stenbøg, som har beskæftiget sig med problematikken:
»Tilbage i 1970’erne og 80’erne handlede it-undervisning mest om at udstyre eleverne med konkrete færdigheder, der kunne gøre dem til demokratiske deltagere i det digitale samfund. I dag er der meget fokus på, at eleverne skal lære at være innovative og kunne skabe med it. Samtidig er digitaliseringen blevet et centralt element i diskussionen om dannelse – man taler om ’digital dannelse’. Der foregår en masse diskussioner om, hvilke egenskaber, man søger at fremme hos eleverne,« udtaler hun til ITU's nyhedsportal.
»Det er ofte nogle ret voldsomme metaforer, der bliver brugt i debatten om it i folkeskolen– man taler om en ’teknologisk revolution’, som vi er nødt til at ruste os til, og om digitaliseringen som en ’lavine’, der ruller ind over os. Man får det indtryk, at vi bare skal skynde os rigtig meget, fordi digitaliseringen kommer rullende, og vi allerede er bagud i forhold til den globale konkurrence. Der er mange aktører, der har en interesse i at få den fortælling frem, så den kan påvirke de politiske strategier i forhold til digitalisering.«
Eksempelvis har Rødovre Kommune i øjeblikket planer om at sende 8. klasseelever på 'dannelsesrejse' til Silicon Valley for at lære om teknologiudvikling og innovation, fortæller Sofie Stenbøg.
Kodning skal fylde 20 procent
Selvom John Klesner synes, at der er for meget fokus på kodning i diskussionen, har han dog også et klart bud på, hvor stor del af undervisningen i det kommende teknologifag skal bestå af programmering: 20 procent.
»Børnene skal lære at kode, så de ved, at når der produceres en bil eller en tandbørste med en chip i, så er der kodning bag. De skal lære at kode som en forudsætning for at forstå, at det er et element i at skabe digitale produkter. Ligesom grammatikken er en forudsætning for at man kan kommunikere.«
»Det, der er væsentlig, er at børnene har forståelse for hvordan man gennem programmering kan ændre vores omverden. Når vi anvender teknologi, så er der positive effekter, men der er også bivirkninger og implikationer. Det er evnen til at vurdere, hvordan teknologi påvirker vores hverdag (på mange måder). Vi skal kunne forstå, hvad teknologien kan skabe, men også at der er uheldige sider. «
Er teknologiforståelse ikke langt bredere end blot digital kreativitet?
»Jo, men når jeg peger på at vi skal over i det entreprenante og innovative, som er et tværgående tema for folkeskolen, så er det også for at sikre, at det ikke bare bliver forståelse ved at der er en lærer, der fortæller, men at eleven skal finde kreative løsninger.«
