IT-Universitetet i København udvider på grund af øget optag

10. december 2019 kl. 11:16
IT-Universitetet i København udvider på grund af øget optag
Illustration: ITU.
Universitetet lejer lokaler hos naboerne i DR Byen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Studerende og ansatte på IT-Universitetet i København får mere plads, når universitetet til næste år lejer sig ind hos naboerne i DR Byen.

Øget optag de seneste år har gjort universitetets nuværende bygninger på Amager for trange, og derfor har ITU skrevet under på en lejekontrakt med DR.

»Vi er glade for, det har været muligt at finde lokaler så tæt på. IT-Universitetet har hidtil været samlet på én adresse, så vi sætter pris på, at de nye lokaler ligger lige på den anden side af vejen,« siger IT-Universitetets direktør, Georg Dam Steffensen, ifølge en pressemeddelelse.

I 2004 tog IT-Universitetets sine nuværende 23.000 m2 i Ørestaden mellem DR Byen og Københavns Universitets Sønder Campus i brug.

Flere studerende end i 2004

Siden da er antallet af studerende, der bliver optaget på IT-Universitetets uddannelser, skudt i vejret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag læser 2.500 studerende på IT-Universitetet.

Til sammenligning var antallet 1.700 i 2004.

Udlejningsaftalen mellem IT-Universitetet og DR Byen er resultatet af et offentligt udbud.

ITU overtager lokalerne fra 1. marts 2020 og vil tage dem i brug fra efteråret 2020.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger