It-udfordringen: Fine svartider på Sharepoint ? også i Kina og Argentina

Et helt nyt intranet til 7.000 medarbejdere spredt ud over hele kloden, hvor hver tredje bruger er koblet op mobilt. Sådan ser ugens it-udfordring ud for Klaus Feldam fra Coloplast.

Det er langt fra en triviel opgave at installere en Sharepoint-løsning i en verdensomspændende virksomhed. Om mindre end en måned får 7.000 Coloplast-medarbejdere i 35 lande et ny Sharepoint-baseret intranet, og for global project manager Klaus Feldam har ugens it-udfordring blandt andet betydet en stor rejseaktivitet for at stikke fingeren i mulden og høre om forventninger, load og svartider.

Hvad går projektet ud på?

»Det er en erstatning og opgradering af vores eksisterende intranet. Fremover skal intranettet ikke kun være en nyhedsportal, men også hjælpe med vidensdeling på kryds og tværs af afdelinger og kontinenter. Vi har et kerneteam på syv mennesker, der står bag, og dertil komme flere end 30 medarbejdere, der sikrer lokal forankring og ejerskab.«

Hvad er målet med projektet?

»Vores globale teams skal arbejde bedre sammen; intranettet skal simpelthen løfte informationsniveauet i virksomheden. Det har været et problem tidligere, at vi er mange lokale virksomheder i virksomheden spredt ud over hele verden, og den nye portal skal gøre det nemt og naturligt at dele information.«

*****Hvilken teknologi bruger I?*

»Coloplast har besluttet at basere sig på Microsoft-teknologier, så derfor implementer vi en Sharepoint-installation (MOSS 2007). I øjeblikket er vi ved at migrere omkring en halv terabyte data fra den eksisterende Lotus Notes-database. Alle data kommer til at ligge i et centralt datacenter i Danmark.«

Hvilke udfordringer har du oplevet undervejs?

»Svartider har ikke været et problem, men det i hvert fald et fokusområde. Vi har imødekommet det med konkrete brugertest af bla. performance og load, og jeg kan garantere, at både vores kontorer i Kina og Argentina ikke har problemer med svartider.

Dertil kommer, at hver tredje ansat i Coloplast er en salgsperson, som oftest er 'on the road' og kun sjældent på kontoret. Vi har villet introducere en infrastruktur, der i udgangspunktet er mobil, og de er meget begejstrede for, at de nu har alle værktøjer ved hånden overalt.«

Hvilke gode råd kan du give videre?

»Det har helt klart været en fordel, at vi har kørt det mere som et forretningsprojekt end et it-projekt. Vi har gjort forarbejdet godt og interviewet både direktører og folk på gulvet, om hvordan vi bedst understøtter og integrerer deres behov i løsningen. Det synes vi er lykkedes ret godt.

Men vi har også lært, at vi fremover bør have bedre styr på leverandørerne. De er gode teknikere, men de skal levere det, som vi har brug for, så vi skal blive bedre til at oversætte de konstaterede behov til, hvordan den tekniske løsning skal være.«

*'It-udfordringen' er en ny serie på Version2, hvor der hver fredag bliver sat fokus på et projekt fra den danske it-hverdag. *

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Thomas Watts

"Hvilke gode råd kan du give videre? »Det har helt klart været en fordel, at vi har kørt det mere som et forretningsprojekt end et it-projekt. Vi har gjort forarbejdet godt og interviewet både direktører og folk på gulvet, om hvordan vi bedst understøtter og integrerer deres behov i løsningen. Det synes vi er lykkedes ret godt."

Med andre ord - IT-projekter gør ikke deres forarbejde :)

Det er selvfølgelig en lidt ubehagelig generalisering, men i min erfaring ganske sand. desværre.

Interviews, obersvation af slutbrugernes arbejdsgange, workshops, forankring i forretningen... udgangspunkt i brugerne og forretningen. Så logisk, så overset.

Hvis det lykkes godt for dem, så et stort tillykke herfra med at have gjort det på den rigtige måde.

  • 0
  • 0
#2 Anonym

Det har helt klart været en fordel, at vi har kørt det mere som et forretningsprojekt end et it-projekt

Kære V2, lidt mere journalistik tak. Evt. en forklaring på hvorfor det er en fordel at se på et Sharepoint projekt som et forretningsprojekt ?

Det synes vi er lykkedes ret godt

Siger Klaus, inden projektet er udrullet ?

Hvilke udfordringer har du oplevet undervejs? »Svartider har ikke været et problem, men det i hvert fald et fokusområde

?!?

Håber V2 følger op med en artikel om et par måneders tid, med lidt mere detalje, det her minder usandsynligt meget om en reklame fra Microsoft for Sharepoint, der er ikke meget meget journalistisk bearbejdelse af historien ?

  • 0
  • 0
#3 Henrik Jensen

Kære V2, lidt mere journalistik tak. Evt. en forklaring på hvorfor det er en fordel at se på et Sharepoint projekt som et forretningsprojekt ?

Jeg tror sådan set at svaret er såre enkelt.

Uden fokus på forretningssiden er der alt for stor chance for at du ikke opnår optimal værdi for medarbejderne og det uanset om du benytter Sharepoint, Documentum, Vignette, Liferay, hjemmebygget intranet etc.

Teknologien kommer i anden række her. Med de rette folk og det rette fokus kan dit Intranet blive en succes "uanset" underliggende teknologi og modsat så kan det bestemt også blive en fiasko uanset underliggende teknologi.

  • 0
  • 0
#4 Michael T. Jensen

Jeg må erklære mig meget enig i Kims betragtninger - man kan ikke vurdere et projekt som værende en succes, før det er udrullet. Sådanne projekter skal evalueres, når de er fuldt implementerede.

Hvis man gør som ovenstående artikel, kan vi få Folkeskolens nationale tests til at fremstå som en succes, for før de blev ført ud i livet var alt jo rosenrødt - lige nu virker det mest af alt begravet... Amanda (hvis nogen kan huske så langt tilbage) var også en fin idé, indtil det blev implementeret. osv. osv.

Jeg vil se frem til en opfølgende historie om nogle måneder, for ovenstående artikel minder mest af alt som en "get the facts"-historie fra Microsoft.

  • 0
  • 0
#5 Jens Mikkelsen

Muligvis misforstod jeg det du mente, men kom så i tanker om egne erfaringer, hvor projekter er dømt successfulde endnu før de er implementerede.

Som tekniker betragtet vil jeg helst høre om dine konkrete erfaringer når de eksisterer; det andet kan være svært at lære noget som helst konkret udfra.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere