It-uddannelser mangler penge til pladser: Rekordstor efterspørgsel i år

Illustration: Stefan Stefancik
Danmarks IT-uddannelser har rekordmange ansøgere ved det årlige studieoptag.

IT-uddannelserne er blevet populære. ITU i København har for andet år i træk sat rekord for antallet af ansøgere, og har ikke været i stand til at imødekomme dem alle.

De har fået mere end 1.854 ansøgere til de 382 pladser, som universitetet har til rådighed. Af dem har man måttet afvise over halvdelen af de 785 førsteprioritetsansøgninger.

Det skriver Berlingske.

På DTU er billedet det samme. På IT-uddannelserne og ingeniøruddannelserne, har man op til studieoptaget forsøgt at oprette flere pladser, da man så, hvor stor rift der var om pladserne.

»Vores holdning er, at det er sindssygt at afvise studerende, der har høje gennemsnit, fra uddannelser samfundet har brug for. Derfor har jeg talt med de enkelte studieledere for at finde ud af, hvor mange ekstra vi kan optage. Og det er altså blevet til 102 ekstra pladser,« siger Martin Vigild, som er dekan på DTU.

Manglende knaster koster pladser

Regeringens prognoser forudser, at der vil mangle omkring 19.000 IT-uddannede i 2030. Af samme årsag har flere erhvervsorganisationer kritiseret, at der ikke er større optag på uddannelserne.

Ifølge Mads Tofte, som er rektor på ITU, har uddannelserne ikke den fornødne økonomi til at imødekomme efterspørgslerne.

Mads Eriksen, som er uddannelseschef hos Dansk Erhverv, mener, at den manglende økonomi er et stort problem, da uddannelserne netop er, hvad erhvervslivet efterspørger.

»Og vi ser flere penge til uddannelserne som den eneste løsning. Uddannelsernes høje adgangskvotient viser jo de kommende studerende som meget dygtige. Og det er præcis dem, erhvervslivet har brug for: flere af de dygtige IT-folk,« siger han til Berlingske.

Ledige pladser, bare ikke i København

Brancheorganisationen IT-Branchen har igennem længere tid påpeget den store efterspørgsel.

Fra politisk side har uddannelsesminister Tommy Ahlers erkendt, at der er behov for flere på uddannelserne.

»Det er ærgerligt, at vi ikke kan optage flere på vores IT-uddannelser, og det er rigtigt, at der er mange, som bliver afvist i København. Men hvis man ser bredt ud i landet, er der i år otte IT-uddannelser, som har frit optag, fordi de har ledige pladser,« siger Uddannelsesminister Tommy Ahlers til DR.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
John Foley

På grund af den alvorlige mangel på It-uddannede gennemførtes en uddannelseskonference på Christiansborg i februar måned 2018, hvor vi påpegede og advarede politikere og regeringen om den alvorlige situation og opfordrede til handling og at finde løsninger her og nu. Det gjorde vi allerede for et halvt år siden.
Det var desværre som at slå i en dyne og vanen tro har man fra politisk hold sovet i timen og ikke udvist rettidig omhu.
Vi, der arrangerede konferencen, havde udarbejdet forslag til løsninger og handlingsplaner, der kunne være med til at undgå den situation vi desværre nu står i. Men kampen opgives ikke. Vi prøver nu at få Uddannelses- og Forskningsudvalget i tale og vil endnu engang forsøge at påvirke politikerne til at tage ansvar og igangsætte handlinger, der kan afhjælpe den katastrofale mangel på It-uddannede, som samfundet og erhverslivet så indtrængende har brug for i kampen for at beskytte befolkningen og borgeren mod de mange alvorlige og gentagne it- og cyberangreb.

Gert G. Larsen

Hvad med om de private virksomheder, der skal have glæde af arbejdskraften bagefter, begyndte at betale for folks uddannelse?

"Gratis" rentefrit lån til de studerende, til at dække omkostninger til studie, kost og logi, i studietiden, og garanteret ansættelse bagefter, såfremt de gennemfører uddannelsen til et aftalt niveau.

Så får virksomhederne uddannet præcis det de har brug for. De unges incitament til at vælge uddannelser der reelt er behov for stiger. Og det offentlige blandes som sådan helt uden om. Politikerne kan med andre ord bruge tiden på at finde ud af hvilken mad der er nationalretten, eller hvor mange flagstænger de har, eller andre vigtige emner.

Log ind eller Opret konto for at kommentere