It-system får kirurg på Riget til at udvandre: Jeg vil ikke være en stor undskyldning over for patienter

18. februar 2017 kl. 09:0515
It-system får kirurg på Riget til at udvandre: Jeg vil ikke være en stor undskyldning over for patienter
Illustration: Tomas Bertelsen.
Den 66-årige karkirurg Ulf Helgstrand siger op med den begrundelse, at Sundhedsplatformen er for stor en tillidsbelastning mellem læge og patient.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Problemerne med hospitalernes nye it-system, Sundhedsplatformen, er så store, at en af Rigshospitalets erfarne karkirurger, Ulf Helgstrand, har valgt at opsige sin stilling. Det skriver dagbladet BT.

Sundhedsplatformen blev taget i brug på Herlev og Gentofte Hospital i maj 2016 og i november 2016 på Rigshospitalet.

Men Ulf Helgstrand oplever, at han ikke kan give sine patienter den fornødne opmærksomhed:

»Jeg har det rigtig skidt med, at jeg er blevet nødt til at sige mit job op på grund af det her system. Jeg har været overlæge i snart 30 år, og jeg ville rigtig gerne have været med til at give mine kompetencer videre til afdelingen og oplære en ny ‘kronprins’. Jeg har altid sagt, at det skal være sjovt at være på arbejde, men jeg gider ikke at være en stor undskyldning over for patienterne, fordi jeg ikke længere har tid til dem,« siger Ulf Helgstrand, der kalder Sundhedsplatformen for et ‘historisk fejlindkøb’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt konkret er Ulf Helgstrand utilfreds med, at han selv skal taste informationer ind i patientjournalen. Det blev tidligere gjort af lægesekretærer.

Ifølge kirurgen brugte han før Sundhedsplatformen omkring 90 pct. af sin tid til patienten og 10 pct. på at diktere til diktafonen, som herefter blev afleveret til en sekretær.

Men - som Version2 tidligere har beskrevet - så bliver lægesekretærer i dele af Region H, bl.a. på Rigshospitalet sparet væk.

Efter Sundhedsplatformen bruger Ulf Helgstrand ifølge ham selv nu 80 pct. af tiden på at sidde med ryggen til patienten og indtaste oplysninger på en computer, mens kun 20 pct. går til patienterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skader ifølge ham tilliden mellem læge og patient.

Ulf Helgstrand frygter også, at de mange problemer med hospitalernes IT-system kan få alvorlige konsekvenser for patienternes sikkerhed.

»Hvis jeg eksempelvis bestiller en undersøgelse, så får jeg ingen kvittering på den. Og vi har oplevet mange gange, at patienterne ikke er blevet indkaldt,« siger kirurgen, der frygter, at 'det [kan] ende med at koste menneskeliv'.

Ulf Helgstrand går nu på pension til april.

Ifølge Region Hovedstaden er det ikke hensigten, at Sundhedsplatformen skal tage tiden med patienterne væk fra lægerne.

»Hvert hospital, hver afdeling, hver medarbejdergruppe har hver sin måde at gøre tingene på. Derfor er det ikke overraskende, at nogle ting tager lidt længere tid, end det plejer, når medarbejderne skal lægge gamle arbejdsgange på hylden og lære et helt nyt system. Det er hensigten, at lægerne skal udfylde patientjournalen sammen med patienten. Det giver både tidstro og helt præcise data i patientjournalerne, fordi data ikke først skal dikteres og renskrives af en sekretær med risiko for misforståelser. Samtidig bliver patienten inddraget aktivt i sit eget forløb,« skriver Region H til BT.

Efter planen skal Sundhedsplatformen tages i brug på samtlige hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland i løbet af 2017.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
22. februar 2017 kl. 21:43

Du udstiller desværre din egen manglende indsigt på området.

Beklager at jeg udtrykte mig lidt hårdt. Jeg burde nok bare have skrevet at jeg var uenig i dine antagelser.

14
22. februar 2017 kl. 09:49

Hvis han mener at hans efterfølger er kronprins,- så ved man godt hvad han betragter sig selv som ... og det er måske en del af problemet her.

Der er nok ingen tvivl om, at manden er en primadonna. Hey, jeg er en primadonna, det er der sku ikke noget galt med. Men det ændrer jo stadig ikke ved at den ineffektiviserings bølge, der er strøjet igennem både store virksomheder i det private og måske især i det offentlige, har skadet faglighed, produktivitet og ROI.

Det manden snakker om her er jo bare dråben, der får bægeret til at flyde over. Sundhedsplatformen er jo bare det seneste NPM tiltag, der udhuler fagligheden og presser sundhedspersonalet i en sektor, som allerede kører på pumperne. Selve platformen, efter hvad jeg hører, er jo så absolut ikke perfekt, men for rigtig mange faggrupper en klar forbedring i forhold til det man har i dag. Men .. planen og måden man implementere den på er IMHO alt alt alt alt alt for ambitiøs.

Når man f.eks. presser en implementering af Sundhedsplatformen ned over et område, hvor der er en årlig medarbejder udskiftning på 15-20%, hvor belægnings procenten gennemsnitlig er over 100% og peaker op på måske 200%, hvor man har 10-15% ubesatte stillinger og man desuden er igang med at køre 2 andre projekter, der ændrer arbejdsgange, procedurer og implementere en ny organisation, som skal spare XX fantasi procenter. Og at at de tilsvarende områder på andre hospitaler, som det er meningen skulle absorbere ekstrabelastningen fra implementeringen af Sundhedsplatformen, endnu ikke er oppe i 100% kapacitet efter deres egen implementering. Jaaaaa.... så går folk, selv de mest pligtopfyldende.

// Jesper

13
21. februar 2017 kl. 11:50

'kronprins' er nu et relativt almindeligt ord for "next in line to become xxx" - det betyder ikke nødvendigvis at ham overlægen ser sig selv som konge :)

12
20. februar 2017 kl. 18:42

Du udstiller desværre din egen manglende indsigt på området.</p>
<p>

Jeg syntes nu, at overlægen antyder problemet lidt, han siger:

"og jeg ville rigtig gerne have været med til at give mine kompetencer videre til afdelingen og oplære en ny ‘kronprins’" ....

Hvis han mener at hans efterfølger er kronprins,- så ved man godt hvad han betragter sig selv som ... og det er måske en del af problemet her.

11
20. februar 2017 kl. 16:58

Meget spændende indlæg, og en usædvanlig sober diskussion denne gang. Men lige en kommentar til "hvem taster ?". Og her igen taler vi fraktioner eller %-er. I de måske 80% af tilfældene, hvor journalindtastningen er standard "patienten kommer sig godt; forbinding skiftes regelmæssigt", så kan det jo næsten ikke gå galt, og en junior lægesekretær vil skrive det rigtige. Men de sidste tilfælde, de særlige, er det så helt sikkert at et utydeligt notat eller en hurtig diktafon, ender korrekt i journalen ? Har det følger ? Og hvem vil mon lægge en dårlig, forkert, journal til grund for en hændelse ? Er der mon et "professionesfilter" - lige bortset fra egentlige retssager ? Med andre ord: måske ER der kvalitet i selv at skrive journalen ?

Jeg har prøvet det der med skrivestuer osv. for mange år siden. Der er INGEN tvivl om, at kvaliteten af mine skriverier er BETYDELIGT større med tekstbehandling - måske kommer det i en rette- og korrekturfase, som ikke findes i en hospitalsjournal ?

Det er IKKE indlysende, for andre end ældre overlæger, at der ikke er kvalitet i selv at skrive journalen. Men derfor kan systemet, dets indførelse og anvendelse i praksis sagtens være ringe - hvilket skjuler andre fordele.

10
20. februar 2017 kl. 15:43

Der er nok ikke tvivl om, at overlæger har sin fair share af PrimaDonnaer. Og det er relativt sandsynligt at ældre overlæger ikke er specielt IT-kyndige.

Men der er jo nok sådan en 20/80, når det kommer til dokumentation af patient forløb. 80% er trivielt og 20% er ikke trivielt, og kræver at man laver yderligere dokumentation. Og når det kommer til karkirurgi, så ville jeg personlig foretrække, at hvis jeg skulle have foretaget et indgreb i min kranspulsåre, at der så var foretaget en dokumentation, der lå i 20% kategorien. Det vi hører her er jo lidt en klassiker når man digitaliserer, de nemme områder (de 80%) der sparer man tid, men fordi man så prøver at bruge noget af den samme metodik på de sidste 20% (de komplekse), så tager de længere tid. Men det er jo også således, at sådan en 80-20% betragtning, ofte ikke rigtig gælder for special områder, hvor du snildt kan have 80% komplekse forløb.... Og nu er det sådan, at det nok er lidt dumt at bruge overlæge kirurg tid på tastearbejde, det er for at sige det lige ud 'rigtig rigtig rigtig dumt'. Det er også derfor at man i USA, hvor systemet er fra, bruger 'tastedamer' (m/k), der sidder med og taster ind i systemet, mens lægen f.eks. har konsultation.

Det her minder mig om noget jeg oplevede, da jeg engang sad i en konsulent afdeling på små 20 personer. Der sparede man sekretæren væk, i bedste NPM stil. Det betød bare at omsætningen faldt med 10%+ procent. Eller sagt med andre ord, sekretæren var den mest produktive medarbejder, for nu skulle hver konsulent pludselig bruge 10% af sin tid på administration. Det betød også at der var en del småopgaver, hvor det ikke kunne betale sig for konsulenten at bruge 2-3 timers arbejde på at kradse 1-2 timers arbejde ind.

// Jesper

8
20. februar 2017 kl. 12:39

Før i tiden blev indtastning af patientjournaler foretaget af en sekretær på en skrivemaskine. En overlæge forventedes ikke at kunne betjene en sådan. Gradvist blev journalskrivning lagt over i edb-maskiner. En overlæge bruger i andre sammenhænge edb-maskiner (pc'er eller bærbare) Derfor kan en overlæge nu forventes at skrive patientjournaler

Ifølge Erasmus Montanus holder denne logik.

Men hvad med det økonomiske aspekt? En sekretær får sikkert 1/3 af en overlægeløn. En sekretær indtaster sikkert 3 gange hurtigere end en overlæge. Journalskrivning koster når overlægen skriver den så sikkert 9 gange udgiften før rationaliseringen

Eller hvad?

7
20. februar 2017 kl. 12:29

Du udstiller desværre din egen manglende indsigt på området.

Det som Ulf brokker sig over er opgaveglidningen fra sekretær til læger. At alt ting tager længere tid. Alt andet end lige er det spild af lægeressourcer at han skal klikke sig igennem et tungt system, som ikke er lige så smidigt som det EPIC de bruger i USA. Der er også budgetteret med flere speciallæger efter indførslen af SP, da nogle af lægerne får mindre tid til den enkelte pt. Som sædvanligt har it-politikerne set en Rolls Royce i aktion da de fik systemet demonstreret , men købt en Skoda uden alt ekstraudstyret (citat fra nedenstående podcast) Hør evt mere om problemerne med sundhedsplatformen her, på denne podcast produceret af medicinstuderende og læger: http://www.stetoskopet.nu/podcast/012012SP.mp3

5
20. februar 2017 kl. 08:36

Tingene er ikke sort-hvide.

Nogle overlæger lever i en utrolig selvhøjtidelig og arrogant verden. De ser sig selv som guder, og enhver form for manuelt arbejde (her under indtastning på pc) er under deres værdighed. Samtidigt er det muligt at han er pc-spasser, og ikke kan lide at få sit fumleri udstillet. Et generations skifte er måske alligevel passende.

De manuelt skrevne journaler er heller ikke lykken. Ved længere sygeforløb bliver sådan en journal temmeligt tyk og omfattende. Der er ikke en sjæl der gider at læse alt det. Det er derfor at patienter oplever at skulle fortælle det samme igen og igen. Hver dag en ny læge der ikke har læst hele den telefonbog af en journal. Det koster sikkert også en del menneskeliv. Fejl-medicinering er den 3' største dødsårsag i Danmark.

Jo, hvert eneste menneske har sit egen helt specielle historie. Det er nok umuligt at lave drop-down menuer der rammer alle tilfælde præcist. Så må man lave en drop-down der hedder "tilføj bemærkning". Det er ikke rocket science det her, men nok meget besværligt, hvis manden er pc-spasser.

4
20. februar 2017 kl. 06:53

ikke kun - nu har jeg ikke læst artiklen i BT men originalen på Dagens Medicin, og han pointerer også, at fordi man i mange tilfælde er tvunget til at vælge mellem et eller andet antal færdig-konfigurerede "beskrivelser", der skal vælges fra et hav af drop down menuer, så bliver han frarøvet muligheden for at beskrive patienterne med sine egne ord.

Så hvis en patient ikke lige passer til en af de beskrivelser, man kan vælge i situationen, så bliver beskrivelsen ikke optimal. Med fare for, at oplysninger går tab eller bliver misforstået videre i systemet.

3
19. februar 2017 kl. 12:52

Det der er overlægens anke er vel egentlig ikke sundhedsplatformen som sådan, men at lægesektretæren er sparet væk. Det problem han nævner ville opstå ligemeget hvilket system der var valgt eller om han skulle skrive det ind på en god gammeldags IBM med kuglehoved.

Enig. Det problem opstår kun med den helt særlige form for systemer, der som sundhedsplatformen (hvilket vidunderligt intetsigende navn) baserer sig på at eliminere lægesekretærer og andre specialister.

Og jeg håber sandelig at det vil være en forbedring set i forhold til det eksisterende system og andre mulige systemer, og ikke kun set i forhold til at sætte lægerne foran de gode gammeldags IBM skrivemaskiner med kuglehoveder (ikke et ondt ord om dem, i øvrigt).

2
19. februar 2017 kl. 03:13

Det der er overlægens anke er vel egentlig ikke sundhedsplatformen som sådan, men at lægesektretæren er sparet væk. Det problem han nævner ville opstå ligemeget hvilket system der var valgt eller om han skulle skrive det ind på en god gammeldags IBM med kuglehoved. /Jakob

1
18. februar 2017 kl. 13:29

Overlægen kommer ikke til at lide afsavn eller økonomiske nød. Men alligevel er det prisværdigt, at han vil delagtiggøre os i sine betænkeligheder og advarslerne. Var han ikke gået frivilligt ville han nok blevet fyret. Overlægens ekspertise kan ikke undværes, så lad os sammen gøre en indsats for at bruge hans ekspertise. Alle offentlige og private instanser har været igennem det der nu også sker på sygehusområdet. Alle har været tvunget til det der kaldes digitaliseringens kæmpe hit og fordele, succeshistorier, og løsning på snart sagt alle problemer. Alligevel udebliver successen og jublen, hvorfor mon? Digitaliseringen og den teknologiske udvikling er ikke svaret eller løsningen på alle problemerne. Men mange fordele er der, men alle ulemperne forties af politikerne og embedsværket. Desværre tror politikerne og de politisk ansatte i sygehusvæsnet, at digitalisering af alt, er sandheden. Bagsiden af medaljen er de mange og uhensigtsmæssige arbejdsgange samt igangværende og kommende angreb og kompromittering af vores personfølsomme oplysninger, der dagligt tales om, men som ingen gør noget ved. Tillige med overlægens betænkeligheder med at bruge for megen tid på administrative opgaver, der giver mindre tid til det væsentlige, altså patentienten. Mange års ekspertise og viden bruges uhensigtsmæssigt på tasteopgaver udført af højtkvalificerede eksperter. Det er langt fra godt nok. Den 18. maj 2017, er vi en mange der samles på Christiansborg til en heldagskonference, der sætter fokus på og kommer med forslag til at tage befolkningens begrundede betænkninger alvorligt. Kom og vær med. Det er ikke tilstrækkeligt at stå foran Christianborg og råbe højt. Udtryk jer i hjertet af demokratiets højborg, i Landstingssalen, hvor der et direkte TV-dækning, og hvor både politikere og borgere mødes til konstruktiv debat.